Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Psykedelisk Symposium 2017 https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=87&t=53828 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | йети [ 26 aug 2017 01:38 ] |
Titel: | Psykedelisk Symposium 2017 |
Så er der igen et større psykedelisk event lige om hjørnet, arrangeret af Psykedelisk Samfund: https://psykedelisksamfund.dk/event/psy ... osium-2017 Check også de tre indledende workshops ud, de er simpelthen et fund til prisen! Og det er super professionelle folk der afholder dem! https://psykedelisksamfund.dk/workshop-1-tripsitting-4h https://psykedelisksamfund.dk/workshop-2-integration-4h https://psykedelisksamfund.dk/workshop- ... thwork-10h Citat: Psykedelisk Samfund præsenterer; Psykedelisk Symposium 2017
Fra drøm til virkelighed – den psykedeliske renæssance Igennem årtusinder har psykedelika spillet en central rolle i udviklingen af kulturelle og spirituelle institutioner i stort set alle samfund på kloden. I løbet af det seneste århundrede har psykedelika genindtaget den globale scene, fra den vestlige videnskabs opdagelse og beskrivelse af meskalin i 1897 til anno 2017 hvor kliniske studier undersøger potentialet af MDMA, DMT og Psilocybin til behandling af lidelser som PTSD, angst og depression. Den psykedeliske medicin tegner til at blive en vigtig del af den moderne globale kultur, fra behandling af psykiske lidelser til at genopdage og redefinere vores individuelle og kollektive livsmål. Med Psykedelisk Symposium 2017 vil vi skabe en platform for at lette udvekslingen af viden og erfaring, indarbejde tværkulturelle perspektiver, diskutere strategier ud fra det globale perspektiv samt at skabe nye faglige fællesskaber. Vi vil diskutere de eksisterende og potentielle roller for psykedelika i det moderne samfund, og vi ønsker at styrke det globale samarbejde mellem mennesker med faglig eller anden interesse i psykedelika. Hvordan påvirker psykedelika vores livsstrategier? Hvad fortæller antropologien os om den traditionelle brug af ayahuasca? Hvordan ser fremtidens psykologi ud? Hvad er de filosofiske konsekvenser ved den psykedeliske bevidsthedstilstand? Kan psilocybin bruges som et redskab til at forbedre psykoterapien? Og hvad er MDMA’s virkningsmekanisme? Dette er nogle af de spørgsmål der vil blive behandlet på Psykedelisk Symposiym 2017. Symposiet løber af stablen fra den lørdag den 16. til søndag den 17. september 2017 – på programmet vil der bl.a. være oplæg fra forskere, terapeuter, kunstnere og filosoffer! Vi har inviteret de mest interessante personer fra ind- og udland til at bidrage til en sand oplysningsfest i det psykedeliske lys! Vi varmer op til symposiet ved at afholde en række større og mindre workshops fredag med fokus på trip-sitting, breathwork og integrationsarbejde. |
Forfatter: | Ubrugtnavn [ 26 aug 2017 01:49 ] |
Titel: | Re: Psykedelisk Symposium 2017 |
Fedt! Er vild med de workshops! |
Forfatter: | Ø Tripperen [ 26 aug 2017 02:06 ] |
Titel: | Re: Psykedelisk Symposium 2017 |
Hvem er disse super professionelle folk? Har I importeret "specialister"? |
Forfatter: | Plejadestjerne [ 26 aug 2017 07:47 ] |
Titel: | Re: Psykedelisk Symposium 2017 |
Ø Tripperen! skrev: Hvem er disse super professionelle folk? Har I importeret "specialister"? Det står faktisk i indlægget. Klik og læs Yeti's links? ![]() 1) En spansk praktiserende psykolog, der er trænet i Grof's transpersonlige psykoterapi/Holotropic breathwork, og er medlem af det officielle organ. 2) en svensk certificeret Holotropic breathworker, praktiserende gennem 20 år. Hvad du så mener om det, er jo din sag. |
Forfatter: | Ø Tripperen [ 26 aug 2017 12:42 ] |
Titel: | Re: Psykedelisk Symposium 2017 |
Beklager for uopmærksomheden, og tak for svar. |
Forfatter: | йети [ 10 sep 2017 01:10 ] |
Titel: | Re: Psykedelisk Symposium 2017 |
Så er der mindre end en uge tilbage! Et tip: Hvis man ikke er medlem, så kan man melde sig ind inden man køber billetten, det koster 125 for resten af året. Som medlem kan man så få billetten til halv pris, dvs 249 kr, samlet bliver det altså 374 kr inkl medlemskab året ud, hvilket er 125 kr billigere end hvis man blot køber en billet uden at være medlem! |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |