spaffeh skrev:
Hvad med at give dig tid til at gå ind i sorgen? Være i den, prøve at acceptere den hvor svært det end må være.. Jeg synes selv, at jeg har mistet en del venner. Flere herindefra. Da det skete prøvede jeg at dulme sorgen med hass og diverse, intet af det var særligt sundt og noget grænsende til psykose. Var fx overbevist om Den Gule Saks besøgte mig i virkeligheden et tidspunkt, da jeg var voldskæv. Et lyserødt billede tegnede sig i skyerne og jeg mente, at det var DGS der ville fortælle mig, at han trods døden stadig havde det godt og var 'til stede'. Det er IKKE en sund måde at behandle sorg på, i min optik. Giv dig lov til at være ked af det, græd, lav noget mindless aktivitet (kan selv gode lide at svømme og bare fokusere på at komme frem og tilbage på svømmebanen), få snakket med nogle venner.. Prøv at mediter uden formål, sid ned og kig ud i luften eller luk øjnene. Jeg tror bestemt på, at ens tanker kan påvirke ens fysiske system, og derfor er det rart at få slukket for de tanker en gang imellem. Som zendiva siger, kan det også være rart at tage et sted hen, hvor der ikke er så mange mennesker, og hvor man kan sidde og nyde et eller andet uden at tænke for meget på sorgen.
Og så husk at det tager tid.. Du har trods alt et helt livs erfaring og oplevelser med den afdøde, det er bizart for hjernen at skulle ændre den tilegnede forståelse man har iboende i sig..
Det er pisse unfair og jeg føler kun med dig. Alt det bedste og kram herfra.
Vise ord!!^^
Desuden er ægte hardcore narkomani tit udspringet af at dulme smerten - benzoer vil kneppe dig og du opdager det først når fælden er klappet, hold dig langt væk fra dem!
Jeg kender bestemt til voldsom sorg og tiden samt et klart sind er din ven =)
Gode tanker sendes din vej!! <3 Tingene bliver aldrig som før, du har noget voldsomt med i baggagen, men det kan gøre dig stærkere med tiden, især hvis du ikke fucker det op med at fucke dig selv helt op!