Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Hvordan skal jeg vejlede en teen?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=86&t=57264
Side 1 af 1

Forfatter:  Mor-til-Teen [ 04 sep 2021 13:01 ]
Titel:  Hvordan skal jeg vejlede en teen?

Hej med jer. Selv har jeg erfaring med skunk og synes det er fedt til byture. Jeg er så mor til en 16-årig som har prøvet et hiv til en fest og egentlig ikke brød sig om det. Hendes gode ven er drengen der tager det med til fester. Jeg har talt med dem begge om forskellen på pot, skunk og hash. Min erfaring, blandt mine venner er at hashen er afhængigheds-dannende (grundet tilsætningsstoffer).

Drengen nikker jo ja til at skunk og pot er vejen frem.

Til en fest igår havde han 8-gram med fra Christiania. I min begrænset erfaring tror jeg at det kun er hash der vejes i gram. Vejes skunk også i gram?

Jeres svar vil være med til at afgøre hvilken slags “snak” jeg skal have med min datter. Tager han skunk med er jeg ikke så bekymret. Tager han hash med er det ikke cool.

På forhånd tak!

Forfatter:  Hindbaerroulade [ 04 sep 2021 13:28 ]
Titel:  Re: Hvordan skal jeg vejlede en teen?

Ja, skunk bliver også vejet i gram.
Nej, hash er hverken mere eller mindre vanedannende.

Forfatter:  fkn taxamike [ 04 sep 2021 13:35 ]
Titel:  Re: Hvordan skal jeg vejlede en teen?

Prisen på skunk er ofte mere end hash, men der skal over et gram skunk til 1 gram hash. Jeg tror ikke de putter noget vanedannende i hash, men der er helt sikkert noget i som ikke skal ryges, så det er såmen fornuftigt nok.

Forfatter:  Bo Dega [ 04 sep 2021 14:13 ]
Titel:  Re: Hvordan skal jeg vejlede en teen?

:oops:
Mor-til-Teen skrev:
Jeg har talt med dem begge om forskellen på pot, skunk og hash. Min erfaring, blandt mine venner er at hashen er afhængigheds-dannende (grundet tilsætningsstoffer).

Tager han skunk med er jeg ikke så bekymret. Tager han hash med er det ikke cool.

På forhånd tak!


Velkommen til.

Der er lidt røde flag i din tekst. Men sejt at du spørger om råd her. Afhængighedspotentiallet ved hash er IKKE større end ved skunk og pot eller alkohol for den sags skyld. Faktisk er der principielt set lidt højere risiko for at få et badtrip på skunk da THC indholdet oftest er noget højere i skunk ift hash, så dit skæve syn på hash ift skunk må du nok pakke sammen ,- det lyder til at du stigmatiseret det meget ift skunk og pot og det giver simpelthen ikke mening. Alt narkotika bliver vejet i gram, mg, ug osv. Når du tager snakken med din datter, så er det din pligt at være velinformeret og ikke basere snakken på formodninger, tro og skræmmebilleder fra medierne (sidstnævnte skader mere end det gavner), som det lige nu virker til at du gør. 16 år er i min optik tidligt at starte, men det er langt fra ualmindeligt. Jeg begyndte selv da jeg var i den alder. Da jeg blev 20 begyndte jeg at ryge fast og har stort set gjort det siden. Det lyder dog til at ham vennen måske er fast ryger, siden han render rundt med 8 gram på sig, hvilket hvis det passer, tyder på at det et lidt suspekt miljø din datter færdes i.

Forfatter:  Hector Salamanca [ 13 sep 2021 17:55 ]
Titel:  Re: Hvordan skal jeg vejlede en teen?

Vil mene at din datter lyder til at have et fint forhold til det, hvis hun blot har taget et hiv og egentlig ikke brød sig om det. Bo Dega har altså ret i at det nok nærmere er miljøet hun kommer i du skal spørge ind til. 8 gram skunk koster omkring 400-800 kroner. Det er altså en hel del penge at bruge på rusmidler i den alder. Dermed også rimelig sikkert at han er lidt for glad for det. Du skal selvfølgelig ikke forbyde din datter at hænge ud med de drenge. Men spørg ind til hvordan deres aftner forløber. Det er helt klart bedre hvis de ryger en enkelt hashjoint end hvis de ryger 8 gram skunk på en bong. Så selve cannabisformen er altså ikke afgørende, for om du skal være bekymret for miljøet. Og uanset hvordan miljøet hun færdes i er, så vil du komme længst med nysgerrighed på hvorfor det er interessant for hende, og måske udfordre noget af det hun siger, hvis det virker til at være usundt.

Personligt startede jeg også i den alder og er taknemmelig for at mine forældre spurgte ind til mit forbrug, lod mig ryge i begrænset omfang hjemme og dermed kunne påvirke retningen jeg tog mit forbrug igennem dialog. Det tror jeg har været med til at jeg selv kunne se, da det tog overhånd og skrue ned for forbruget i tide. Sådan har det ikke været i samme grad for de kammerater jeg har, der havde mere stramme forældre. De skjulte det og lærte ikke at snakke om det. Hvis du forbyder hash og hun har en interesse for det, vil det blot sætte en barriere imellem jer. Det vil ikke stoppe hende i at prøve hash.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/