Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

THC i forbindelse med kræft
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=86&t=52184
Side 1 af 1

Forfatter:  Lone [ 05 aug 2016 14:33 ]
Titel:  THC i forbindelse med kræft

Hej.
Tak fordi I lukkede mig ind.
Det drejer sig om min mor på 79, som for 2 år siden fik konstateret kræft i bughulen. Hun er nu blevet opgivet af det almene sundhedssystem, så nu er hun begyndt at tage CBD- og THC-olie. Vores problem består i, at dråberne helst skal tages under tungen...... og det smager afskyeligt.
Vi har fået oplyst, at hvis hun bliver skæv af THC'en så skal hun blot indtage cacaomælk og vingummi, så langt, så godt..... Hun tager det jo ikke for at blive skæv.
Nu har hun fundet på at tage dråberne på et stk. sukker og lægge det under tungen, vil det så stadig ha' den samme "helbredende" effekt, eller gør sukkeret andet, end at tage skævheden???
Vi har fået oplyst at det er bedst at tage det under tungen, alternativet er at hun tager det i en teske marmelade og lader det gå i maven på den måde. Men effekten i forhold til kræften, skiullr være bedst under tungen, da det så går direkte i blodbanerne.

Ved ikke om det her overhovedet er noget I kan svare på, men jeg håber at I måske ved lidt mere om emnet end jeg gør.

Venligst
En bekymret datter, Lone

Forfatter:  Randomname [ 05 aug 2016 16:39 ]
Titel:  Re: THC i forbindelse med kræft

Hej Lone, jeg tillader mig at svare lidt i punktform:

- Sukker / kakaomælk stopper ikke skævheden og interferere ikke med effekterne af cannabinoiderne, altså de aktive stoffer i olien. Det behandler dog det lave blodsukker som forsages af en cannabis rus og hjælper på den måde med at gøre det mere behageligt og mindre udtalt. Hertil er kakao og vingummi perfekt.

- At tage olien sublingualt, altså under tungen, gør dels at de aktive stoffer indledningsvis undgår leveren (såkaldt første passage metabolisme) hvorved en større dosis aktivt stof når kroppens væv og dernæst øges andelen af stof der optages (såkaldt biotilgængelighed) ved at tage det sublingualt fremfor oralt (spise det).

- At opløse en sukkerknald med olien i munden vil nok sænke biotilgængelgheden lidt, men det burde stadig være bedre end at spise det øjeblikkeligt. Grunden til dette er at komponenter i olien "klistre" til sukkeret - tænk på hvordan en sukkerknald kan suge vand - og på denne måde konkurrere sukkerknalden med blodkar under tungen om at optage det aktive stof. Ultimativt ender olie/sukkerknald blandingen dog også i maven alligevel, så selvom der måske optages lidt mindre via metoden med en sukkerknald, må det alt andet lige stadig være en bedre metode end at spise det direkte.


Mht effekten overfor kræfter det en gråzone ifht behandling, det meste er anekdoter og der er ikke meget klinisk dokumentation for effekterne. Palliativt er effekten dog klart positiv, hvilket stadig gør det til et relevant remedie.

Forfatter:  B-R [ 10 aug 2016 12:40 ]
Titel:  Re: THC i forbindelse med kræft

Har ikke set noget der skulle dokumentere at cannabis kan kurere kræft, dog er der massere dokumentation på at det kan gøre tilværelsen, og den sidste tid (trist som det nu er) langt mere komfortabel og udholdelig.

Personligt favorisere jeg fordampning frem for alle andre måder at indtage cannabis på, du kunne eventuelt undersøge det lidt selv. Det kaldes for vaporizing på Engelsk. Dog lige gøre opmærksom på at det ikke er alle fordampere som kan klare olie, nogle i den dyrere ende kan klare det med filtre.

Håber din mor alt det bedste.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/