Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 03 jun 2024 23:03

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 30 nov 2015 17:11 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 nov 2015 15:54
Indlæg: 15
I slutningen af 2014 fik jeg konstateret Diabetes 2, og min læge har ud fra mine symptomer sagt, at jeg derudover har fået to af sukkersygens lidt usædvanlige følgesygdomme: Depression og angst. Lægen gav mig Mianserin mod depression og Venlafaxin mod angst.
Jeg har siden foråret haft en mærkelig og meget generende følelse/smerte i maven. Det føles, som om mine indvolde bliver presset eller knuget sammen. Denne følelse/smerte varierer fra dag til dag, men den er der HVER dag. Nogle dage har jeg det så slemt, at jeg ikke kan gå ud af huset. De to medikamenter havde ingen indvirkning på mine mavesmerter, så jeg holdt op med at tage dem for tre uger siden, og jeg føler ingen ændring på min tilstand, hverken mentalt eller fysisk, og mavesmerterne er de samme som inden og imens, jeg har taget medicinen. Jeg har aldrig tidligere haft den slags mavesmerter. Min læge kan ikke finde på anden medicin, der kan hjælpe mig.
Er der nogen her på Psychedelia.dk, der har oplevet noget lignende? Kender nogen en kur? Jeg har det så slemt, at jeg er parat til at tage næsten hvad som helst: Naturmedicin, forbudte stoffer, illegal medicin mm. Jeg ved ikke, hvordan man skaffer sig forbudte stoffer, så i den retning mangler jeg også rådgivning, men det er det vel ikke tilladt at give her på sitet?
Jeg kan dulme smerterne med Vodka, men jeg kan ikke klare at drikke alkohol hver dag. :oops:

Hilsen fra et nyt medlem

Eremitten (Jeg har været eneboer i mange år) 8)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 18:10 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2306
Geografisk sted: Casa Tranquila
Det lyder som en nederen omgang. Det lyder også som noget, der er ikke er mange inde på psychedelia, som kan give dig konstruktive råd til. Det kan godt være der kommer en kvaksalver og påstår en eller anden kur til dig. Men vil bare advare dig imod selvmedicinering, især når det kommer til smertedækning og psykisk sygdom. Smertemedicin er ofte afhængighedsdannende og har nogle forskellige synergi effekter, der er svære for lægmænd at overskue konsekvenserne af. Og sådan er det egentlig også med angstdæmpende medicin. Jeg kan godt forstå du gerne vil finde en behandlingsform, men jeg tror ikke det kommer til at ske herinde (så skal du i hvert fald være heldig, at det er en person med god og faglig indsigt i farmacien der svarer). Jeg ville i hvert fald selv starte med at prøve at snakke med en anden læge.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 18:49 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 nov 2015 15:54
Indlæg: 15
Hej Hector Salamanca

Tak for dit indlæg.

Jeg har siden 1996 taget en del smertestillende medicin, da jeg har en alvorlig rygskade, der giver mig smerter i ryg og ben: Spondylolisthesis; indadgående forskydning af nederste lændehvirvel. Ca. 50 %! Jeg har røntgenbilleder af det. Kvalmefremkaldende :oops: Jeg tager dagligt Kodipar, Ibumetin og Tramadol, og denne medicin har ingen dulmende indvirkning på mine mavesmerter. Den hjælper dårligt nok, når jeg har meget stærke smerter i ryg og ben. Måske er min organisme så tilvænnet, at medicinen mister sin effekt? Jeg har prøvet at holde pause med de smertestillende midler i en uges tid eller mere, men virkningen bliver ikke bedre af det, og det er særdeles svært helt at undvære medicinen i en periode. For omkring 15 år siden var jeg nødt til at tage morfintabletter, men det holdt jeg op med, da jeg ret hurtigt blev afhængig, og det sidste jeg ønsker er at være afhængig af noget som helst!

Jeg kan ikke tage mig sammen til at skifte læge, og jeg har egentlig heller ikke nogen formodning om, at det vil nytte. Har i det hele taget svært ved at tage mig sammen til noget som helst i denne tid.

Tak for at du tog dig tid til at besvare mit indlæg. :cheers:

Med venlig hilsen

Eremitten


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 18:59 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 5090
Er du opmærksom på at indtage en smule mad før du spiser dine smertestillende? Det kan nemlig være ret hårdt for maven at indtage det på 'tom' mave. Jeg kender flere der indtager smertestillende dagligt, også nogle af de præparater du tager, som oplevede stærke mavesmerter, men som har fået det væsentligt bedre efter de er begyndt at indtage f.eks. en smule yoghurt forud for indtagelsen af deres medicin. Det kan godt udsætte den smertestillende virkning en smule, men det er meget mere skånsomt for fordøjelsessystemet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 19:31 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 nov 2015 15:54
Indlæg: 15
Hej Moderator

Tak for dit indlæg.

Jeg indtager som regel min smertestillende medicin i forbindelse med et måltid eller et mellemmåltid netop for ikke at skade eller irritere mine indre organer. Jeg begyndte, som tidligere omtalt, at tage smertestillende medicin i 1996. De tre medikamenter, jeg bruger nu, har jeg taget gennem mange år. En ortopædkirurg og en neurokirurg fandt frem til denne "Cocktail", som de kaldte det. De ordinerede smertestillende medicin, der ikke er vanedannende, efter mit ønske. Jeg VIL ikke indtage medicin, som jeg kan blive afhængig af.

Eftersom jeg har taget disse smertestillende medikamenter gennem mange år, er jeg ret sikker på, at det ikke er dem, der fremkalder mavesmerter. Jeg har holdt nogle pauser med medicinen, siden mine mavesmerter begyndte i foråret, så jeg føler mig sikker på, at det ikke er medicinen, der forårsager smerterne. Det ville min læge nok også have talt om. Jeg får regelmæssigt taget blodprøver for at kontrollere min sukkersyge, og både lever- og nyretal ser tilfredsstillende ud, ligesom at sukkersygen er kommet under kontrol. Jeg har svært ved at tro, at det er min smertestillende medicin, der forårsager mit mavekneb, men jeg vil tage det op med min læge.

Tak for dit indlæg.

Med venlig hilsen

Eremitten


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 21:46 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 5090
Det var så lidt. Bivirkninger behøver jo ikke vise sig med det samme, de personer jeg omtaler havde også mange år uden mavekneb. Tager du mange kodipar? Måske du kunne have gavn af at skille kodein og paracetamol fra hinanden, så du kan øge dosen af kodein uden samtidig at øge mængden af paracetamol? Det er i hvert fald ikke ualmindeligt at store doser paracetamol giver mavevrøvl, og der er også flere amerikanske studier, der peger på at kodein og paracetamol ikke er helt uproblematisk i kombination.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 22:44 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
hejsa!
ikke for at male fanden på væggen, men ka det være et mavesår?..

btw så fik jeg tit ondt i maven da jeg misbrugte dolol..

hva doser får du dagligt af de forskellige medikamenter, hvis jeg må være så fri at spørge?

mvh STW

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 dec 2015 23:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 sep 2006 14:03
Indlæg: 393
Geografisk sted: Sønderjylland 6000
Har din læge testet om det kunne være noget så normalt som mælke eller hvede allergi?

:peace:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 dec 2015 03:02 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 nov 2015 15:54
Indlæg: 15
Tak til alle for jeres indlæg. :peace:

Min læge siger, at det ikke kan være min smertestillende medicin, der giver mig mavesmerter. Kodein og paracetamol er doceret nøje i forhold til hinanden for netop at undgå bivirkninger, og jeg mærker ingen forandring i maven, når jeg holder pause med medicinen, så det er helt sikkert, at mavesmerterne ikke forårsages af den. Jeg har ikke mavesår. Det er blevet grundigt undersøgt.

Jeg vil ikke skifte læge. Jeg er flyttet meget rundt i vort lille og engang så dejlige land, så jeg har haft en del læger, som jeg dog sjældent har konsulteret, da jeg altid har haft et godt helbred. Da jeg i 1996 fik stærke smerter i ryg og ben grundet min rygskade, måtte jeg en overgang gå til kontrol og røntgenfotografering hos speciallæger på daværende Ortopædisk Hospital i Århus, men fra omkring årtusindskiftet har jeg ikke haft det store behov for at tale med hverken specialister eller min huslæge. Jeg behøvede blot at ringe til lægen for at bestille medicin, og da lægerne kom på nettet, blev det meget let at bestille medicin. Jeg fik først behov for at gå regelmæssigt til læge, da jeg fik konstateret Diabetes 2 i slutningen af 2014. Min nuværende huslæge tager sig tid til at SNAKKE med sine patienter, så jeg vil helt bestemt ikke skifte til en anden: "Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får!" :badidea: Desuden er min læge yderst kompetent med hensyn til min sukkersyge.

Med venlig hilsen

Eremitten


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 dec 2015 09:41 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2753
Hva med vejrtrækningen? På et tidspunkt da jeg var stresset over længere tid glemte jeg og trække vejret dybt.
Det resulterede i ret voldsomme mavekneb pga at jeg ikke fik stimuleret/hjulpet tarmen med bevæge lorten.
Vejrtræknings øvelser hvor jeg fokuserede på at få løftet det nederste af maven hjalp.
Efter mine forældres skilsmisse fik jeg også problemer med mavekramper og ondt i maven. Ikke hverdag men måske et par gange i ugen, men det var udelukkende pga jeg havde det psykisk dårligt med angst og mobning i skolen.
Så det psykiske kan også have en indvirkning.
Håber det løser sig for dig.

Mvh


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team