Psychedelia.dk

Entheogenesis: Psykedelika og Den Spirituelle Oplevelse
- af BigRass

Begrebsdefinitioner

Ordet psykedelisk er sammensat af de græske ord psyche og deleion, og betyder bevidsthedsmanifesterende. Det har udviklet en bred betydning op gennem 60-70erne og forbindes først og fremmest med selve stofoplevelsens kvalitet, men også med musik og kunst, hvorfor det er blevet kraftigt farvet og må nu siges at være et begrænset kulturelt begreb; det giver for eksempel ingen mening at tale om psykedelika i forhold til sydamerikansk shamanisme. Når jeg bruger ordet i dag, betegner det forskellige grupper af naturligt forekommende eller syntetiske stoffer der adskiller sig væsentligt fra de narkotiske stoffer som heroin og morfin, de stimulerende stoffer som kokain, amfetamin eller alkohol. Forskellen er farmakologisk, men vigtigere, stofoplevelsen er meget anderledes. Som minimum kan den karakteriseres ved følgende oplevelsesmæssige træk: Ændring eller skærpelse af sanseindtryk, synæstesi, øget indfølingsevne og intuition, aktivering af subtile energier i kroppen, adgang til ubevidst materiale, spirituelle oplevelser, mødet med arketypiske symboler og gestalter, ESP, transcendens og symbolsk død og genfødsel (ego-død).

Med begrebet spirituel oplevelse ønsker jeg at beskrive en type oplevelser som berører individets inderste, som tolkes med religiøse eller filosofiske termer, og som knytter an til en personlig, ikke institutionaliseret sfære, som er svær at beskrive fyldestgørende med ord; oplevelser som ikke nødvendigvis inkluderer specifikke religiøse temaer, men som viser vejen til større selverkende, som giver en følelse af afklarethed, samhørighed, empati eller enhed med kosmos. På det dybeste oplevelsesniveau sker Mødet med Det Absolutte, Den Uendelige Tomhed, Tilværelsens Grund eller Gud.


Kulturhistorie

Sydamerikansk shamanisme

For at give et kulturhistorisk perspektiv på brugen af psykoaktive stoffer har jeg valgt at præsentere den sydamerikanske shamanistiske tradition. Denne tradition er blot en ud af mange som gør brug af psykoaktive planter i en kulturel og religiøs sammenhæng. Mit valg skyldes at der i den sydamerikanske shamanisme foreligger en lang, ubrudt tradition som er rigt dokumenteret i forskellige antropologiske studier. Jeg skal ikke gå i detaljer med dette fænomen som er et livsstudium værd i sig selv, men her nøjes med overordnet at redegøre for den shamanistiske brug af psykoaktive planter. Den shamanistiske tradition i Sydamerika er langtfra homogen. Den eksisterer i dag både i en ren indiansk udgave blandt de få stammer der stadig lever i relativ isolation, men også hos mestizobefolkningen, hvor den indianske tradition er iblandet elementer fra katolicismen. I den sydamerikanske shamanisme finder vi en begrebsverden hvor sygdom og problemer med familien og økonomien ses som resultat af onde ånder eller forbandelser og hvor virkeligheden består af forskellige niveauer, hvorved den fysiske virkelighed får konkurrence fra over- og underverdenen. I den shamanistiske tradition indgår et stort antal forskellige planter der tilsammen udgør et enormt medicinsk kompleks. Her eksisterer altså en bred viden om planteriget og dets potentiale, som i mange generationer har indtaget en central plads i det shamanistiske behandlingssystem. Brugen af planten ayahuasca (Banisteropsis caapi) er et godt eksempel på hvor avanceret dette system er. Stænglerne fra B. caapi koges sammen med en eller flere andre planter, oftest chacruna (Psychotria vidris), som giver den visionære effekt til brygget på grund af dens indhold af DMT. Shamanerne mener at ayahuascaen er styrken, mens chacrunaen er lyset i den visionære oplevelse. Det interessante er imidlertid at DMT ikke i sig selv er psykoaktivt når det indtages oralt, fordi det nedbrydes af enzymet MAO (monoaminoxidase) i kroppen. Men ved at kombinere de to planter, opnås en MAO-hæmmende effekt på grund af ayahuascas indhold af stoffet harmin, hvorved DMT gøres aktivt. Shamanens opgave er at kurere folk der opsøger ham med forskellige problemer, hvorfor man kalder ham curandero, eller ayahuascero, hvis han benytter ayahuasca i sit arbejde. Ofte indgår tobak og coca i ayahuasca-brygget, og det skal tilføjes at de fleste antropologer og etnobotanikere angiver tobak og coca som de absolut vigtigste shamanistiske planter. Herudover findes et utal af forskellige planter der kan tilsættes brygget for at udnytte deres respektive egenskaber, alt efter opgavens art. Ayahuasca er den væsentligste ingrediens i ayahuasceroens praksis og den betragtes som den stærkeste lærer fra planteriget; ved at tilsætte andre planter til brygget, kan shamanen tilegne sig viden om dem. Med den rigtige vejledning fra en erfaren shaman samt overholdelse af en særlig diæt, kan shamanen etablere et kommunikationsforhold til planten som lærer ham at helbrede og lærer ham magiske sange, icaros, som kan tjene forskellige formål i forhold til hans praksis. Planternes betydning for traditionens kontinuitet og samfundets overlevelse er enorm; kulten omkring ayahuasceroen gennemtrænger livet på alle niveauer. Planterne indtager en vigtig rituel og erkendelsesmæssig position i den shamanistiske tradition; de er det centrale sakramente i den religiøse tradition som gruppen bygger sin virkelighedsopfattelse op omkring, og som integrerer det enkelte medlem i fællesskabet. Planterne anvendes ceremonielt, ved healing eller ved shamanens rejser i åndeverdenen. De fungerer som bindeled mellem de forskellige virkelighedsniveauer og giver oplevelsesmæssig adgang til dem. De formidler kundskab om mennesket selv og de omgivelser det lever i vekselvirkning med; planter, dyr, forfædre og ånderne. Visionerne giver desuden kunstnerisk inspiration som manifesterer sig i de daglige omgivelser på huse, tøj og redskaber.

Den sydamerikanske shamanisme er en blandt mange religiøse traditioner som benytter sig af psykoaktive planter; Huichol-indianerne i det nordøstlige Mexico deler peyotekaktussen med Kiowa-Comanche indianerne i Nordamerika; i Afrika findes Bwiti kulten som bruger iboga i deres ceremonier; i det centrale Mexico anvender man psilocybinsvampe og Salvia divinorum ; fluesvamp (Amanita muscaria) i Sibirien; Cannabis i Indien og fra vedisk tid soma, hvis identitet ikke er fastslået med sikkerhed. I en anden sammenhæng, hvor psykoaktive planter har fungeret som sakramente, er det interessant at bemærke at det aztekiske ord for psilocybinsvampen er teonanacatl, guds kød. En nyere parallel til dette findes i nadverritualet i den kristne kirke; den symbolske fortæring af Guds kød og blod. Forskellen er at psilocybinsvampen afstedkommer biokemiske forandringer som muliggør spirituelle oplevelser under de rette forudsætninger, mens nadveren er et placebosakramente, hvis værdi for deltageren ikke bør underkendes, men som dog ikke kan betegnes som en ekstatisk eller transcendent orienteret kulthandling. Sidst men ikke mindst er der siden opdagelsen af LSD i 1943 opstået en moderne psykedelisk kultur som ikke knytter sig en defineret religiøs tradition, men som ikke desto mindre sætter nutidsmennesket i den vestlige verden i forbindelse med arkaiske kulturfænomener som de ovennævnte og som åbner for personlig spiritualitet og øget selvforståelse i mange mennesker. Billedet er ikke helt så enkelt og lyserødt som det lyder her, men senere vender jeg tilbage til en redegørelse for nogle problemstillinger ved dette fænomen. Brugen af psykoaktive planter er en årtusinde gammel tradition som i mange tilfælde stadig lever i bedste velgående, om end nogle steder i ændret form på grund af ydre kulturel og religiøs påvirkning. Det er værd at bemærke den store geografiske spredning af fænomenet, ligesom det er interessant at de samfund som benytter sig af disse planter, præges af et holistisk, naturorienteret virkelighedssyn, eller omvendt, at de samfund som ikke har en levende tradition for brugen af psykedeliske planter er de moderne, forbrugsorienterede og rationalistiske.


En udvidet virkelighedsmodel

Det er karakteristisk for de traditioner som benytter sig af psykoaktive planter at operere med et virkelighedsbillede som indeholder flere forskellige virkelighedsniveauer. I østlige filosofiske systemer som buddhisme og tantrisme samt i den vestlige esoteriske kristendom og alkymi, findes nogle detaljerede bevidsthedsmodeller og avancerede virkelighedsdefinitioner, som kort skal nævnes her, dels fordi de knytter an til den shamanistiske kosmologi, men især fordi de tilbyder en nyttig begrebsramme til forståelse af den psykedeliske oplevelses dynamik. Det er vigtigt at forstå at disse modeller ikke er en rent teoretisk konstruktion, men at de udtrykker et erfaringsbaseret metafysisk verdensbillede, hvis dybere virkelighed mennesket under særlige omstændigheder har oplevelsesmæssig adgang til. Denne virkelighedsmodel er et kendetegn ved de filosofiske traditioner som Leibniz samlede under begrebet philosophia perennis, den evige filosofi. Den udgør fundamentet for den evige filosofis vigtigste erkendelsesmæssige pointe: At det personlige selvs inderste kerne er identisk med det absolutte, højeste princip, det guddommelige Selv og at det ligger inden for menneskets rækkevidde at realisere dette potentiale. Som sagt er der ikke tale om et fuldstændigt sammenfald hvad angår detaljerne i de forskellige traditioners virkelighedsmodeller, men herunder ses en nogenlunde dækkende opstilling, udformet af forfatteren Ken Wilber.

A: Det materielle niveau som omfatter den rene, ikke levende materie.
B: Det biologiske niveau er det sansende og levende; planter, dyr og mennesker.
C: Det mentale niveau er forbundet med mentale processer som tænkning, følelser, personlighedsstruktur, psykologiske og kognitive processer
D: På det astrale niveau finder man sjælen, de subtile energicentre, chakraerne, astrallegemet, clairvoyance og andre ESP-fænomener.
-for sjælen findes der aldrig fødsel eller død. Ej heller ophører den nogensinde med at eksistere, hvis den en gang er til. Den er ufødt, evigt, uforgængelig, udødelig og oprindelig. Den dræbes ikke, når kroppen dræbes. (bhagavad-gita)
E: Det kausale niveau transcenderer de tre foregående, og er således det som gennemtrænger dem og betinger deres eksistens. Det er evigt og altomfattende.
-dog findes der en anden natur, som er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når hele verden er tilintetgjort, består denne del, som den er. (bhagavad-gita)
F: Transcenderende disse fem niveauer ligger det absolutte, den grundlæggende, skabende, opretholdende, forandrende kraft. En uendelig tomhed som indeholder ALTET. Dette niveaus egenskaber er paradoksale og polære, og undviger sig enhver sproglig beskrivelse og logisk eller intellektuel definition.
Virkelighedsmodellen kan illustreres ved koncentriske cirkler; hvert niveau transcenderer og gennemstrømmer det underliggende, men ikke omvendt.

Forbindelsen mellem denne virkelighedsmodel og den psykedeliske oplevelse etableres gennem den moderne psykedeliske forskning, der, som vi skal se, har demonstreret at den menneskelige bevidstheds rækkevidde i psykedeliske tilstande er stort set ubegrænset og at den potentielt omfatter de fænomener som beskrives i den evige filosofis tradition.


Niveauer i Den Psykedeliske Oplevelse

Terapeutisk kortlægning af det psykedeliske oplevelsesspektrum

De fremlagte modeller i dette kapitel stammer fra psykoterapeutisk arbejde af Masters & Houston og Stanislav Grof. Disse forskere bygger deres modeller på et stort empirisk materiale fra egen praksis, hvorfor de er velfunderede og anvendelige i denne sammenhæng. Dette betyder imidlertid ikke at de nævnte fænomener er begrænsede til psykedeliske oplevelser i terapeutisk sammenhæng.

I 1966 udkom bogen The Varieties of Psychedelic Experience af ægteparret Masters og Houston. Bogen redegør for den psykedeliske oplevelses dynamik og fænomenologi og kortlægger dens forskellige oplevelsesniveauer. Masters og Houston opererer med en opdeling der starter med sanseniveauet, går videre til det analytisk-erindrende niveau, til det symbolske niveau og til sidst det dybe integrerende niveau. Oplevelser på sanseniveauet er forbundet med ændringer i opfattelsen af sanseindtryk, som kan synes klarere og føles dybere end normalt. Der kan opstå hallucinationer eller farvespil og dansende, pulserende geometriske former for det indre øje. Sanseniveauet, der selvom det kan være muntert og fascinerende, ikke rummer den psykedeliske oplevelses fulde potentiale, synes at være en indledningsfase til de dybere niveauer. Det analytisk-erindrende niveau indeholder biografisk materiale, mødet med aktuelle konflikter eller fortrængte traumer af forskellig intensitet og betydning. Forskning i psykedelisk terapi har påvist at den oplevelsesmæssige dimension er gavnlig i terapeutisk sammenhæng; klienten har en levende, til tider deltagende erindring om en eventuel traumatisk situation, som tillader ham at belyse den i et nyt lys. Ofte præsenteres erindringen på en måde, der gør det tydeligt for klienten at forstå dens betydning for hans aktuelle situation og som tilbyder en hensigtsmæssig reaktion på det blotlagte materiale. Dette niveau er derfor af betydning for psykoterapeutisk arbejde. På det symbolske niveau oplever klienten forskellige grader af deltagelse i symbolske situationer, arketypiske dramaer eller identifikation med arketypiske figurer. Dette niveau anses af Masters & Houston som særdeles værdifuldt i den terapeutiske behandling; klienten får her mulighed for at gennemspille centrale personlige konflikter i symbolske dramaer, hvor han gennemgår initiationsriter eller deltager i andre former for ceremonier. Oplevelserne på dette niveau kan foregå med forskellig grad af deltagelse i dramaet; følelsen af tilstedeværelse i en fysisk krop, sanseindtryk og interaktion med andre deltagere i dramaet. Det integrerende niveau er det dybeste i den psykedeliske oplevelse ifølge Masters & Houston og samtidig det som rummer det største terapeutiske potentiale. Her kan klienten komme ud for dybe, transformerende oplevelser som manifesterer sig i positive ændringer i personligheden og forløsning af psykiske problemer. Det er værd at bemærke at disse oplevelser ofte er selvorganiserende og selvforløsende, således at psykoanalytisk tolkning af oplevelsen ikke er nødvendig. Den integrerende oplevelse er ofte af religiøs karakter; den er et ufiltreret møde med Det Absolutte, Tilværelsens Grund eller kontakt med den inderste kerne af ens eget væsen. Niveauerne opleves ofte successivt, både som en udvikling over flere psykedeliske sessioner og i den enkelte session gælder det at sanseniveauet må gennembrydes før det analytisk-erindrende, selvom oplevelsen efterfølgende kan skifte mellem forskellige niveauer.

Den tjekkiske psykoterapeut Stanislav Grof er en central skikkelse i den moderne bevidsthedsforskning. Han startede sin karriere inden for de klassiske psykoanalytiske rammer, men begyndte i slutningen af 1960erne at beskæftige sig med psykedelisk terapi på forskellige forskningsinstitutioner i Tjekkoslovakiet og USA. Efter sin første træningssession med LSD måtte Grof kraftigt revidere sit verdensbillede og udvide sine faglige referencerammer. Grofs arbejde ligger i forlængelse af Masters & Houston og som det ses i tabellen nedenfor, er der klare overensstemmelser mellem deres modeller af det psykedeliske oplevelsesspektrum. Grof overværede i sit over tyve år lange arbejde med psykedelisk terapi mere end 3500 LSD-sessioner og samlede sine observationer i bogserien Den Indre Rejse. Af hans resultater fremgår det klart at han er mere end blot en arvtager af Masters & Houston; hans observationer har bidraget væsentligt til den psykedeliske forskning, specielt i forhold til psykoterapi, men hans resultatbehandling er yderst fleksibel og tværfaglig og han er ikke bange for at inddrage relevante data fra andre forskningsområder som antropologi, kvantefysik og religionsvidenskab. Grof introducerede begreberne Basale Perinatale Matricer (BPM) og COEX-system (COndensed EXperience), som jeg kort vil præsentere her. Under sit arbejde med psykedelisk terapi opdagede Grof at det opdukkende materiale fra de forskellige niveauer ofte grupperer sig tematisk, således at traumer eller uforløste gestalter med samme grundtema opleves samlet. COEX-systemernes indhold kan stamme fra flere forskellige niveauer, fx kan et psykosomatisk symptom knyttes an til relevante begivenheder fra både fostertilstanden, det biografiske og det transpersonlige niveau. Det viste sig også at klienterne under terapi kunne få oplevelsesmæssig adgang til fostertilstanden og at disse oplevelser ofte stod i et meningsfuldt forhold til det aktuelle COEX-system. Grof klassificerede de observerede fosteroplevelser i fire kategorier, de Basale Perinatale Matricer, altså fire forskellige faser relateret til den sene fostertilstand og fødselsprocessen. Ved at studere COEX-systemerne fandt Grof frem til at der ofte er en sammenhæng mellem den dominerende BPM og klientens aktuelle psykopatalogi. Den enkelte BPM har som regel et korrelat i LSD-oplevelsens fænomenologi, det biogrfisk-generindrende lag og eventuelle psykiske sygdomssymptomer. BPM 1 er forbundet med den fredelige fostertilstand hvor alle barnets behov er opfyldt og det befinder sig i en rolig, tilfredsstillet tilstand. I LSD-oplevelsen manifesterer BPM 1 sig som egentlig erindring eller som abstrakte oplevelser af oceanisk ekstase eller forening med kosmos. Der kan imidlertid også opstå oplevelser af forstyrrelser af den fredfyldte fostertilstand, hvilket manifesterer sig i følelsen af forgiftning, fysisk ubehag eller paranoia. Psykiske sygdomssymptomer i forbindelse med BPM 1 kan være skizofrene psykoser, hypokondri og hallucinationer. I det biografiske lag er BPM 1-relaterede oplevelser af positiv art; tilfredsstillelse af behov, æstetiske oplevelser eller følelsen af enhed med naturen. BPM 2 repræsenterer fødslens første fase hvor livmoderen trækker sig sammen og den fredfyldte tilstand forstyrres. LSD-korrelatet til BPM 2 er oplevelsen af at være fanget i uudholdelig smerte som synes at vare evigt, skyld, mindreværd, eksistensiel absurditet eller fysiske symptomer som åndedrætsbesvær og kuldegysninger. BPM 2s psykiske sygdomssymptomer kan være skizofren psykose, depression, mindreværdsfølelser, hypokondri og flugt fra dette gennem stofmisbrug. Biografisk materiale er i denne forbindelse ofte negativt; tilskadekomst, kvælning eller drukning, voldelige overgreb eller ydmygelse. BPM 3 er forbundet med barnets rejse ud gennem skeden, hvor det klemmes og føler sig fastspændt. I LSD-oplevelsen kan smerte og følelsen af at blive klemt være utroligt intens; de hertil knyttede visioner er ofte stærkt ladede med aggression, vold, krig, blod, voldsom sex og ofringer. Det biografiske materiale som knytter sig til BPM 3 er af voldsom karakter; deltagelse i krig eller vold, farefulde situationer, ekstrem seksualitet eller voldtægt. De psykiske sygdomssymptomer ved BPM 3 er skizofrene psykoser med sado-masochistiske elementer, seksuel afvigelse, tvangsneuroser, psykogen astma, stammen og mavesår. BPM 4 er den forløste, befriede tilstand efter fødslen, hvor barnet er fri for de ubehagelige og truende påvirkninger. LSD-oplevelsen er præget af visioner af lys, åbne vidder, høje haller, følelsen af genfødsel og forløsning, medmenneskelighed og medfølelse. Psykopatologisk manifesterer BPM4 sig i skizofrene psykoser med storhedsvanvid, mani og ekshibitionisme. Biografisk genopleves overlevelse af farefulde situationer, overvindelse af forhindringer eller succesoplevelser. Samlet udgør modellerne fra Grof og Masters & Houston en omfattende fænomenologisk klassifikation af det psykedeliske oplevelsesspektrum og dets terapeutiske potentiale, her sammenlignet med virkelighedshierarkiet fra tidligere:

Grof Sansebarrieren: Det biografiske lag, Det transpersonlige lag A*, Det transpersonlige lag B* Masters & Houston Sanseniveauet, Det analytisk-erindrende niveau, Det symbolske niveau, Det integrerende niveau Den Evige Filosofi: Det materielt / biologiske niveau, Det mentale niveau, Det astrale niveau, Det kausale / absolutte niveau

*A: Fænomener som ligger inden for den objektive virkelighed, men som man normalt ikke har oplevelsesmæssig adgang til: Transcendens af rum, ekstrasensorisk perception (ESP), aneerindringer, inkarnationserindringer, identifikation med organisk eller uorganisk materiale, mikro- og makrokosmisk bevidsthed.
*B: Transcendens af objektiv virkelighed: arketyper, guddomme, spiritistiske fænomener eller kosmisk bevidsthed, mødet med Det Absolutte.

LSD

Albert Hofmanns problembarn

I 1943 opdagede Albert Hofmann den psykoaktive effekt af LSD-25 (Lysergsyre Diethylamid) under sit arbejde for det schweiziske medicinalfirma Szandoz. LSD skulle vise sig at være det kraftigste psykoaktive stof menneskeheden havde kendt; virksomt i doser ned til 25 mikrogram og i stand til at frembringe betydelige bevidsthedsmæssige ændringer. Det var for at sætte begreb på virkningen af LSD at ordet psykedelisk blev taget i brug første gang, sammensat af de græske ord psyche (sind) og deleion (manifestere). Det blev hurtigt klart for de første LSD-forskere at man her havde at gøre med et særdeles kraftfuldt værktøj til udforskning af menneskets bevidsthed, nærmest som havde man opfundet et bevidsthedsmikroskop. Men efterhånden som kendskabet til LSD bredte sig, deltes tilhængerne af stoffet i to lejre; de som foretrak at holde stoffet inden for den videnskabelige verden under medicinsk kontrol, og de som i LSD så en ny mulighed for bevidsthedsmæssig frigørelse og udvikling for de brede masser. Den terapeutisk-videnskabelige linie blev lagt af forskere som Humphrey Osmond, Abram Hoffer og Sidney Cohen, mens Timothy Leary, Richard Alpert, Ken Kesey og mange andre forholdt sig stærkt ukritiske til udbredelsen af LSD i offentligheden. I 1960erne da LSD begyndte at brede sig for alvor, havde de færreste brugere haft en stofoplevelse, der tilnærmelsesvis kunne sammenlignes med den LSD giver. Problemet med introduktionen af LSD til den uforberedte vestlige verden var, at det blev optaget i en rusmiddelkultur der ikke kunne integrere et så kraftigt psykedelisk stof. Den vestlige rusmiddeltradition har alkohol og tobak som legale rusmidler. Hertil kommer alle de illegale og legale narkotiske stoffer med sløvende eller opkvikkende egenskaber. Den generelle opfattelse er at rusmidler er noget man bruger rekreativt til afslapning, til fest, for at smide hæmningerne og have det sjovt. I moderne tid findes altså ingen langvarig vestlig tradition for brugen af kraftige bevidsthedsudvidende stoffer i rituel og integrerende kontekst som dem vi kender fra førmoderne samfund rundt om i verden.

For at kunne forstå de problemer som opstod med den vidtstrakte brug af LSD og andre psykedeliske stoffer, må man forstå hvad der karakteriserer den psykedeliske oplevelses kvalitet og hvilke faktorer som påvirker dens forløb. De psykedeliske stoffer fungerer som katalysatorer for psykiske processer og åbner for tilgangen til ubevidst materiale. De ændrer den sansemæssige oplevelseskvalitet, hvilket kan manifestere sig i skærpelse af sanserne, så sanseindtryk, opleves forstærkede og klarere, men de kan også fremkalde hallucinationer, altså sanseindtryk som ikke stammer fra den objektive virkelighed som den opleves af eventuelle tilstedeværende som ikke er under påvirkning. De kan føre til kraftig bevidsthedsudvidelse, hvorved der aktiveres bevidtshedsmæssige potentialer som øget intuition, adgang til underbevidst materiale, ESP-fænomener og transcendente bevidsthedstilstande. Den psykedeliske oplevelse kan afstedkomme nogle voldsomme erkendelsesmæssige udfordringer, som der kræves en omfattende referenceramme for at tolke og integrere. Hvis vi ser på bevidsthedsmodellen fra før, omfatter den psykedeliske oplevelse altså et utrolig bredt spektrum af mulige oplevelser på alle niveauer. Det burde således være klart at den psykedeliske oplevelse adskiller sig radikalt fra den normale, men begrænsede oplevelsessfære som udgør virkeligheden for de fleste mennesker. Et vigtigt begreb i forbindelse med psykedeliske oplevelser er set og setting. Set betegner de psykologiske og intellektuelle forudsætninger hos personen; den følelsesmæssige situation, eventuelle traumer eller aktuelle konflikter, men også hvilke forventninger man tager med sig ind i oplevelsen. Man bør skabe en referenceramme der kan rumme oplevelsens mange facetter og tilbyde meningsfulde tolkninger af dens fænomenologi. Setting er de fysiske rammer om oplevelsen; omgivelserne bør være trygge og muligheden for forstyrrelser udefra minimeres. Ved hjælp af betydningsfulde religiøse objekter, billeder, figurer, musik, frugter eller blomster, kan oplevelsen dirigeres i en bestemt retning. De psykedeliske stoffer er altså nogle kraftige værktøjer til udforskning af den menneskelige bevidsthed, som skal behandles med omtanke, men på grund af uansvarlighed og manglende viden opstod der problemer med brugen af LSD og andre psykedeliske stoffer, som var både populære og bredt tilgængelige. Nogle brugere kunne ganske enkelt ikke håndtere de voldsomme oplevelser. Pressen kastede sig over LSD og de relaterede ulykker, hvilket har bidraget til den afstandstagen der er til stofferne i dag, hvor deres positive potentialer i høj grad overskygges af de negative historier og fordomsfulde perspektiver.


Om Psykedelika og Erkendelse

Den psykedeliske oplevelse er radikalt anderledes end vores normale bevidsthed; faktisk er den så anderledes som noget kan blive. Psykedeliske oplevelser er derfor erkendelsesmæssigt udfordrende og det kan være nødvendigt at udvide sit virkelighedssyn for at integrere og forstå dem. Den sætter vor begreb om virkeligheden på en alvorlig prøve, den er et konkurrencedygtigt alternativ til vor normale virkelighedsopfattelse; den er anderledes, den er virkelig, men på en helt ny måde. De psykedeliske stoffer svækker midlertidigt de filtre som normalt sorterer den indgående information fra sanserne og som prioriterer de funktioner som har med handling, reaktion, orientering og overlevelse at gøre. Vor hverdagsbevidstheds funktionsområde er funktionelt og praktisk orienteret; tænkning og oplevelsen af identitet ligger inden for den hudindkapslede fysiske krops begrænsede rammer. Kort sagt er vor hverdagsoplevelse begrænset af en lang række faktorer, dels af neurokemisk karakter og dels i form af nogle dybt indlejrede kulturelt bestemte forestillinger om virkelighedens beskaffenhed. Det er simpelthen ikke kompatibelt med vores praktiske bevidsthed at opleve tilværelsen i sin totalitet; for at kunne orientere os må vi navigere ved hjælp af tilnærmelser, hvilket ikke i sig selv behøver være et problem. Problemet opstår hvis vi forveksler vor forenklede kort med virkeligheden, lader vore antagelser udgøre grundlaget for vor erkendelse. I så fald står vi tilbage med en fattig, forenklet virkelighed som begrænser vor tilværelse og vore muligheder.

Min pointe kan beskrives med følgende eksempel: Betragt en stol. Alene i betragtningen af stolen indgår nogle faktorer, der får os til at se den som en stol med en bestemt form, farve og funktion. Dette er den makroskopiske side af stolens virkelighed; en anden side er den mikroskopiske virkelighed, nemlig at stolen består af milliarder af molekyler der består af atomer som igen består af kernepartikler som består af andre, mindre enheder. Stolen som vi ser den, fast og afgrænset, er bygget op af nogle elementer, der ikke blot er mere rum end fast stof, men hvor den smule fast stof der er, ikke engang står stille, men er i konstant bevægelse og dynamisk samspil med alt det andet stof, som ikke engang kan betragtes som fast stof men snarere en uhåndgribelig tendens til at der kan registreres nogle egenskaber, og det endda kun med en vis usikkerhed. Idet vi betragter stolen, er der intet der umiddelbart taler for at den skulle være andet end det vi ser den som, men ved hjælp af nogle specielle metoder, kan vi nå en dybere og mere detaljeret forståelse af stolens virkelighed. Med formuleringen af kvantefysikkens grundlæggende principper i 1920erne og med den fortsatte forskning på området, tilnærmedes en syntese mellem den empiriske videnskab og de ovennævnte esoteriske traditioners virkelighedsmodeller, om end de kvantefysiske observationer stadig kun befinder sig på det materielle niveau. Den kvantefysiske forskning viser at der på de subatomare niveauer som man her beskæftiger sig med, er en afgørende sammenhæng mellem subjekt og objekt, og at de ellers nyttige begreber som væren, rum og tid er ubrugelige. Dette eksempel illustrerer hvor vigtigt det er at være fleksibel og kunne anlægge forskellige perspektiver på forskellige situationer; den referenceramme der dækker på ét niveau, er ikke nødvendigvis brugbart på et andet. Og det er netop det, den psykedeliske oplevelse handler om; at finde en metode til at bryde gennem det tilsyneladende, til en dybere forståelse af den øjensynligt faste virkelighed vi er en del af. Under den psykedeliske oplevelse ser man ikke længere gennem de funktionelle briller; de objekter som omgiver os i hverdagen, ses pludseligt på en helt ny måde, nærmest som var man født på ny og alle fænomenerne ukendte og forunderlige. Vaner og konventioner får et komisk skær over sig og det fremgår helt klart at der nok ikke sker de helt store katastrofer ved at bryde dem. Forstærkede sanseindtryk gør én i stand til at værdsætte tingene omkring sig på en ny måde; måske opdager man et smukt mønster i træbordets årer eller at polstringen på lænestolen er rigtigt rar at røre ved; en blomst som lyser af liv og farver og mens man betragter den, forstår man at blomsten er noget i sig selv og for sig selv. Denne tilstand varer ikke ved; sanseniveauet udgør ofte kun en lille del af oplevelsen og desuden er hele den psykedeliske oplevelse begrænset til nogle timers varighed. Men med bevidst indsats kan den integreres i hverdagen med langsigtede positive resultater til følge. Mine egne psykedeliske oplevelser står som nogle af de mest betydningsfulde oplevelser i mit liv; de repræsenterer et givtigt forhold jeg har etableret til forskellige psykoaktive planter, hovedsagelig psilocybinsvampe. Ikke blot har de leveret stof til intellektuelle udfordringer, hvis omfang har gjort mig i stand til at forstå nogle koncepter som ellers er svære at indkredse og forklare. Jeg har befundet mig i evigheder, i tilstande hvor tid og rum er suspenderet, hvor tanker og ideer bølger frem i takt med de perfekte, lysende farvespil som danser, pulserer til musikken. Hvor ellers skulle jeg befinde mig i en tilstand af ærefrygt og ydmyghed, med følelsen af at være skænket en helt speciel gave? Ofte har oplevelser i naturen været af stor betydning for mig, både æstetisk og erkendelsesmæssigt, som engang hvor jeg sad på Assistenskirkegården og studerede en håndfuld tørre blade, da jeg for første gang virkelig så den skønhed og uendelige kompleksitet der er lige for næsen af os, hvis bare vi tager os tid til at se den. Ligesom i oplevelsen med bladene, gælder det for flere aspekter af den psykedeliske oplevelse at det ikke blot drejer sig om at se med øjnene, men at sanseindtrykket kobles sammen med intense følelser på et dybt og intuitivt niveau. Jeg har oplevet denne dybe forståelse af min egen dødelighed, et faktum der rent intellektuelt er umiddelbart begribeligt, men som jeg aldrig før havde forstået eller erkendt konsekvensen af. Den psykedeliske oplevelse åbner for et dynamisk forhold mellem individet og den virkelighed det oplever sig selv i. Der formidles førstehåndsoplevelser af de højere virkelighedshierarkier, hvilket i sig selv kan have et healende potentiale og en transformerende effekt på individets livsmønster, verdensbillede og virkelighedsopfattelse. En fuldt integreret psykedelisk oplevelse er inkompatibel med en statisk virkelighedsopfattelse, og bærer derfor ofte individet mod mere dynamiske og holistiske virkelighedsmodeller, som kan man finder hos de forskellige østlige filosofiske systemer som buddhisme, tantrisme og taoisme, sydamerikansk shamanisme, den alkymistiske tradition og Eckhardts esoteriske kristendom.


Psykedelika og Den Spirituelle Oplevelse

Takket være arkæologiske og antropologiske studier ved vi, at brugen af psykoaktive planter har spillet en central rolle i et stort antal geografisk spredte religiøse traditioner i tusindvis af år. Nyere videnskabelige studier viser, sammen med et rigt materiale af mere anekdotisk art, at psykedeliske stoffer kan fremkalde spirituelle oplevelser som hverken i intensitet eller indhold lader de store mystikere noget tilbage at ønske. Oplevelser som er overbevisende hinsides enhver tvivl, som er transformerende og som har vedvarende positive konsekvenser. Mod denne baggrund står nogle relevante og centrale spørgsmål: Hvad betyder det for vores opfattelse af religion hvis spirituelle oplevelser kan fremkaldes af nogle planter, som afstedkommer forbigående ændringer i vores neurokemi? Er ændrede bevidsthedstilstande selve grundlaget for den religiøse idé? Ser man tilbage på religionens kilder, finder man referencer til ændrede bevidsthedstilstande og metoderne til at fremkalde dem i alle religiøse og spirituelle traditioner: Meditation, yoga, flagellation, faste, sanse- og søvnberøvelse og brugen af bevidsthedsudvidende stoffer. Meget tyder på at beslægtede neurokemiske og psykologiske mekanismer er på spil, uanset hvilken metode vi anvender til at ændre vor bevidsthed. Fælles for alle disse praksiser er at de er udviklet og anvendt for at rette menneskets bevidsthed mod en højere virkelighed, mod selvets identificering med det universelle Selv. Det er vigtigt at være kritisk overfor tolkningen af psykedeliske oplevelser. Det er selvfølgelig svært at opstille faste kriterier for klassifikationen af denne type fuldstændigt subjektive oplevelser. Alligevel finder vi, i Masters & Houston og Grofs modeller, en brugbar og detaljeret kortlægning af det psykedeliske oplevelsesspektrum. Eftersom den psykedeliske tilstand adskiller sig så radikalt fra hverdagsbevidstheden, er det let at gribe til religionen for en terminologi som netop er beregnet på det som ikke kan beskrives fyldestgørende med ord. Men man må huske, at blot fordi en oplevelse beskrives med religiøse termer, behøver indholdet ikke at være af egentlig religiøs karakter, og at der er en verden til forskel på at have en oplevelse og til konsekvent at integrere den i sin hverdag. Man må huske at brugen af psykedeliske stoffer ikke er den sikre eller lette vej til spirituelle oplevelser. Den psykedeliske oplevelse er ikke nødvendigvis sjov. Gennembrud til de højere bevidsthedsniveauer sker som regel først efter oplevelser på de sansemæssige og biografiske niveauer og vellykket integrering af disse. Det er ikke åbenbaring i pille- eller planteform. Som med al anden åndelig udvikling, kræver en spirituelt indrettet psykedelisk proces hårdt arbejde, konfrontation med positive og negative aspekter af ens personlighed, og ikke mindst, en vis grad af selvopgivelse. Det er en forpligtende proces som må udfoldes i en bred erkendelsesmæssig, følelsesmæssig og intellektuel referenceramme for at kunne nå sit højeste potentiale.

Religionen er en irrationel forteelse som beskæftiger sig med de virkelighedsdimensioner, der ikke findes nogen fyldestgørende ord for. Den opererer i de områder der ligger uden for den rationelle eller logiske erkendelses rækkevidde, hvorfra den henter svar på menneskelivets centrale spørgsmål om mening, mål og middel. Man må huske at religionen altid har været afhængige af nogle få, særlige personer, som turde betræde de højere virkelighedsniveauer; de profeter, yogier, buddhaer og shamaner som indtager en central plads i forskellige religiøse og filosofiske systemer. Den spirituelle oplevelse er en ændret bevidsthedstilstand og den bør vurderes derefter, med erindringen om, at forholdet mellem mennesker, psykoaktive planter og andre bevidsthedsændrende teknikker, ligger dybt forankret i selve de historiske rødder af menneskehedens religiøse og filosofiske traditioner. Om den spirituelle oplevelse opnås gennem yoga eller LSD er ikke det vigtigste; de forskellige veje fører til det samme mål.


Litteraturliste

Aldous Huxley: The Doors of Perception
Aldous Huxley: The Perennial Philosophy
Evans-Wentz: The Tibetan Book of The Dead
Fritjof Capra: The Tao of Physics
Hermann Hesse: Steppenwolf
Hermann Hesse: Siddartha
Hofmann & Schultes: Plants of The Gods
Jonathan Ott: Pharmacotheon
Jørgen Lumbye: Brug og Misbrug, vi er alle på stoffer
Jørgen Lumbye: Ecstasy, en nuanceret indføring
Lao Tzu: Tao Te Ching
Masters & Houston: The Varieties of Psychedelic Experience
Peter Furst: Flesh of The Gods
Peter Stafford: Psychedelics Encyclopedia
Rick Strassman: DMT, the spirit molecule
Stanislav Grof: Den Indre Rejse, introduktion + bind 1-4
Timothy Leary: High Priest
William James: The Varieties of Religious Experience

http://www.erowid.org
http://www.lycaeum.org
http://www.maps.org
http://www.sagewisdom.com
http://www.druglibrary.org
http://www.csp.org
http://www.deoxy.org
http://www.eleusis.ws
http://www.resproject.com
http://www.psychedelia.dk
http://www.drugwar.com
http://www.alchemind.org