Hej alle sammen.
Efter en hyggelig aften med min gymnasieklasse, der endte i en ganske sjov bytur er jeg nu kommet hjem. Og hvilken oplevelse at træde ind ad min dør og intenst opleve hele den fysiske proces hvormed et smil opbygges.
At træde ind på mit værelse med lyden af Hallucinogens Shamanix i dunkende i hovedet og nyde synet af min seng hvorefter jeg sætter mig ned i min dejlige stol og smækker benene op på den dertilhørende skammel... fantastisk! Og det mest vidunderlige var at jeg kunne mærke alle følelserne i min kæbemuskulatur da den besluttede sig for at bryde ud i et bredt smil... ganske langsomt forvandledes mit ansigt fra at være forpustet og anstrengt efter en anseelig cykeltur til at blive saligt og ja nærmest lykkeligt da jeg først fik sat mig ned...
Ak ja... hvis jeg stadig kan glædes over disse oplevelser er det sgu nok ikke for sent at få vendt skuden!
Mange hilsner til jer alle!
