Hej herinde. Jeg har været en lurker i mange år. men dette her er mit allerførste opslag. Ved ikke om det her er det korrekte forum at poste på, så please ryk min post, hvis den er det forkerte sted. Mange tak. Det her bliver en lang historie, men jeg håber, at du vil læse det hele! Jeg er end i en situation, hvor jeg pt tager mindst 300mg oxy/450mg morfin og 20mg xanax om dagen. Så hvordan er jeg endt her? Jeg blev inden for 16 måneder diagnotiseret med bipolar, ptsd, borderline og skizo-affektiv. Både mig og psykiatrien er dog enige i, at jeg ikke har alle de her diagnoser, men at det er en fejl, som er sket, fordi jeg både har været i privat og offentlig psykiatrisk behandling, og alle de steder, fik jeg nye diagnoser. Højst sandsynligt har jeg kun bipolar og ptsd. Jeg har altid lidt af extreme søvnproblemer, hvor jeg i perioder, ville få slemme episoder, hvor jeg ville gå over 130+ timer uden søvn. De første par dage ville jeg faktisk havde det fantastisk, men hver eneste gang, efter ca 115+ timer uden søvn, ville jeg opleve ekstrem paranoia, se syner, høre ting der ikke er der, og en masse andre psykose lignende ting. Det viste sig selvf at være maniske episoder, men det vidste jeg ikke dengang. Vi prøvede på tidspunktet at tage på akut psykiatriske centre, men Oringe ville ikke indlægge mig. De kastede i stedet bare flere zopiclone i hovedet på mig, som ikke ville få mig til at falde i søvn, selv his jeg tog 8 på en gang. Så hvad gjorde jeg? Jeg købte en masse kasser vin, og drak indtil jeg blackede ud og faldt i søvn. Og alkohol virkede virkelig perfekt. Det var mit wonderdrug. 3 flasker vin om aftenen, og jeg sov som en drøm. I starten drak jeg kun, når jeg fik de her søvn episoder, men til sidst, begyndte jeg at drikke dagligt af vane, så jeg var sikker på, at jeg kunne sove godt hver aften. Det resulterede i, at jeg mellem alderen 18/19 - 23 år hver dag drak op til halvanden/2 kasser øl eller 5 flasker vin om dagen. Alt det alkohol fuckede selvf med min hverdag, men kunne stadig (knapt) passe mit studie. Da jeg var 23 begyndte jeg at opleve slemme smerter i maven hver gang jeg spiste, men drak smerten væk. Efter et par måneder, kastede jeg en masse galde op, besvimeret, og min roommate fik mig på hospitalet. Jeg var på hospitalet i 2 uger, ned akut betændelse i bugspytkirtlen. Da jeg blev udskrevet holdte jeg mig fra alkohol i en 4 måneders tid, men efter det, begyndte jeg så småt at drikke igen. Endte hurtigt oppe i de helt store mængder alkohol igen, og blev indlagt. Igen. Denne har gang blev jeg scannet, og der var kommet meget arvæv på min bugspytkirtel. Mit pancreatitis var nu kronisk. Og derfor skulle jeg på smertestillende. Det startede med 200mg tramadol piller, og jeg skulle tage 600mg morgen og aften (hvis jeg husker rigtigt). Det virkede nogenlunde på mine smerter, men havde stadig meget ondt, når jeg spiste. Men så skete det. Min mor har sine egne helbredsproblemer, som jeg ikke vil fortælle jer, men hun tager 20mg oxynorm piller, sammen med kodein og ketogan. Jeg var hjemme hos min mor, fik meget ondt i maven, havde ikke nogen af mine tramadol med, og min mor gav mig en af sine oxynorm piller. I starten blev jeg ekstremt bange for rusen, og troede, at det var en overdosis, men efter 2 par timer blev jeg rolig, og begyndte at nyde rusen. MEGET. Jeg var hooked. Hun gav mig et par piller med hjem for en sikkerheds skyld. Og anden og tredje gang jeg tog dem, havde jeg det fantastisk. Jeg prøvede at få samme rus ved at tage 1800mg af mine tramadol, men fik skrald ud af det. Så besluttede mig for, at jeg også skulle have oxycontin. Jeg kontaktede min læge, klagede over smerter, og til vores tid nævnte jeg, at min mor havde givet mig en af hendes oxynormer, og at det tog alt min smerte væk. Min læge var lidt imod det, men til sidst gik han med til at give mig codilek 20mg (oxy i depotform). Skulle tage 2 piller om morgen og 2 om aftenen, og måtte tage en ekstra, hvis jeg havde slemme smerter. Jeg havde selvf smerter igennen alt det her også, men jeg nød virkelig rusen. Det var fantastisk. Begyndte at vente 4 timer til efter jeg stod op, og så tage alle 5 20mg piller på en gang. Samtidig, for at kunne sove, blandede jeg mine zopiclone, sammen med 2x2mg xanax piller. dette her virkede i et godt stykke tid. 2 år. Og ja, jeg fik en tolerance, men hver gang, jeg begyndte ikke at få en rus af de 100mg oxycontin ville jeg gå en 3-7 dage, hvor jeg kun tog 1 x20mg eller slet ikke tog nogle piller, og så holdte smerten ud, ved bare at studerer hjemme og ligge i fosterstilling på sofaen. 7 dage med slemme smerter var det værd, for at få en god rus igen. men så skete der noget, Jeg kom i kontakt med en fyr, der også havde kronisk pancreatitis, men som slet ikke havde lige så meget brug for sine piller som mig. Han måtte tage 2 100mg piller om dagen og så kunne han skaffe 30mg morfin piller også. Nu havde jeg pludselig et kæmpe overskud og adgang til piller, plus jeg kunne skaffe lidt ekstra til min mor, som havde klaget over, at hun stadig havde meget ondt i hendes krop, på trods af de smertestillende. Og jeg fik de her piller rigtig, rigtig billigt. (Ved ikke om jeg må sige prisen). Vidste at dette her var farligt, og at jeg skulle være forsigtig. Jeg havde for nyligt være indlagt på Oringe, fordi jeg var manisk, og de mente at 100mg oxycontin om dagen var for høj, og satte min dosis ned til 60mg om dagen, hvilket ikke var nok til at give mig en god rus. Så at komme i kontakt med ham her, på dette her tidspunkt, var lidt af et mirakel. I starten gik det godt. Jeg havde en god rutine som gik sådan her: En halv time før jeg tog mine smertestillende ville jeg tage 75mg atarax, 4mg xanax og drikke et glas grapefrugtjuice. Efter 30 min ville jeg tage 1x 100mg morfin pille + 2x 20mg oxycontin og knuse dem i en mortar og tage dem som en bombe. Det virkede perfekt, og jeg ville aldrig løbe tør for piller. Sådan virkede det fint i ca. halvandet år, hvor jeg stadig ca. hver 2½ måned, ville gå nogle dage uden smertestillende, for at få min tolerance ned. Under det halvandet år, havde jeg en enkelt måned, hvor jeg var oppe og tage 3x 100mg morfinpiller på en gang. Men jeg anerkendte det som et stort problem, og det lykkedes mig nemt at komme ned på min standard dosis igen. Mit mål var ikke at blive helt blæst, men bare at have en god euphori i min krop, så jeg var lykkelig gennem min hverdag og mit arbejde. Og ingen omkring mig kunne mærke at jeg tog 100mg oxycontin om dagen. De få gange, at oxy'en ville ramme mig hårde en normalt, ville jeg bebrejde det på det antipsyotiske jeg var på. pga alle mine diagnoser, var jeg på et fuckton af psykotisk medicin, inklusiv 600mg quetiapin og 100mg truxal. Har set folk på samme doser af quietiapin blive til komplette zombier, men det havde absolut ingen effekt på mig. Blev ikke sløv, sov ikke hele tiden og min tankegang fungerede fint. Har været på meget antipsykotisk og intet af det har nogensinde gjort mig sløv. Hvilket er godt, men også skidt, for det hetyder også, at det ikke fjerner min mani eller bipolare depression. men nok om det. Tid til at forklarer hvordan jeg er endt, som jeg er i dag. I januar blev min stedfar ekstremt syg. Han havde en sjælden sygdom der ødelagde hans lever fuldstændig. han var i koma i 6 måneder, og lægerne sagde, at de ikke troede på, at han ville overleve. Det ramte mig meget hårdt. Jeg begyndte at drikke igen, men ikke hver dag, for det ville give mig ekstreme smerter i bugspytkirtlen. Så i stedet øgede jeg min dosis af smertestillende og xanax. Startede med at stige til 150mg oxy om dagen og 8mx xanax inden jeg gik i seng. Så 200mg og 12mg, så 250 og 14mg osv. osv, indtil jeg endte på 300-350mg oxy om dagen. Og denne her gang sidder jeg fast. Min stedfar vågnede mirakuløst fra sit koma, fik det langsomt bedre, kom i genoptræning og alt gik godt med ham, men jeg var stadig hooked. Kunne ikke slippe af med det. Vidste det var et kæmpe problem. Jeg havde allerede en plan med distriktpsykiatrien om, vi skulle lave en helt ny udredning på mig. Men psykiatrien stolede ikke fuldt ud på, at jeg kunne holde mig ædru, så før den udredning kan begynde, vil de havde mig indlagt i mindst 6 uger på et rehab facility. for at være sikker på, at jeg er ædru. Jeg vil rigtig gerne ud af dette her xanax og oxy misbrug, så for at være sikker på, at jeg kommer bedst ud af det, har jeg kontaktet psykiatrien og min misbrugskonsulent, indræmmet over for dem, at jeg tager 20mg xanax om dagen, mine syner, illusioner, tvangstanker, paranoia osv er steget(hvilket den også er), og at jeg følte, at jeg har brug for at være indlagt under det længste behandlingsforløb, hvilket er 3-6 måneder, og at jeg også har brug for psykiatrisk behandling, mens jeg er der. Og det er de gået med til. Så det er en god ting. Jeg tager afsted på torsdag i 3 måneder. Men jeg har ikke inrømmet mit store smertestillende problem fuldt ud til nogen. De tror stadig, at jeg ''kun'' tager 100mg om dagen. De har allerede sagt, at de ikke fjerner alt mit medicin når jeg kommer, og at de bare langsomt vil udtrappe mig, men stadig holde mig på oxyerne, bare i en mindre dosis, da pancreatitis er en bitch og giver rigtig slemme smerter. Men jeg er bange for, at hvis jeg indrømmer hvor meget jeg virkelig tager nu, så vil de fjerne mit smertestillende for evigt, og jeg vil gå og have ondt resten af mit liv. De vil have jeg skal tage 1 20mg pille 3x om dagen mens jeg er der, men jeg er meget bange for at, fordi jeg tager så meget nu, at 20mg ikke er nok, og at jeg vil få rigtig slemme abstinenser deroppe, hvilket gør de finder ud af, at mit misbrug af smertestillende er meget større, end hvad jeg har sagt. Så hvis i har læst så langt, kommer jeg til jer i håb om lidt råd og hjælp. Hvad skal jeg gøre i denne her situation? Har 5 dage inden tirsdag, skal jeg trappe aggresivt ned til 200, så 100, så 50 osv dagligt, inden jeg skal ind? Er der noget jeg kan få, som fjerner abstinenser, som jeg kan bede om, uden at de bliver mistænktsomme? Skal jeg tage nogle ekstra oxy med derop, så jeg kan styre min udtrapning lidt selv, så jeg tager 3x 40mg om dagen i stedet for 20, på trods af faren for, at de smider mig ud? Hvis nogen af jer har været i denne her situation, er jeg rigtig interesseret i at høre jeres historie. Jeg er ekstremt nervøs over at skulle indksrives derinde. Det hedder slusen btw, hvis nogen af jer har erfaring med det. Er virkelig åben for alt hvad i har at sige, og hvis i synes, at jeg skal være ærlige over for dem, og sige hvor meget oxy jeg virkelig tager, så vil jeg gøre det. Og generelle tips til at håndterer abstinenser vil jeg også gerne sætte pris på. Nu skal jeg indlægges, og ikke gøre det her alene, så jeg er meget mere privilegeret, end en stor del af jer andre, som har måtte kæmpe jer ud af jeres misbrug på egen hånd. Massiv respekt for det. De har ikke internet på slusen, du har kun adgang til internet en gang om ugen, så jeg kan ikke svare særlig ofte efter tirsdag. Hvis du er nået hertil, så tusinde tak fordi, at du har gidet læse det hele. Må du have en rigtig god dag!
|