Jeg vil i denne post forsøge at gennemgå følgende én gang for alle:
• Forord
• Metoder
• Typer
• Kreatinin og pH
• Svar og sløring af svar
• Blod vs. urin
• Men hvad med min situation?
• Kilder og mere information
ForordMin tidligere post om emnet fra 2012 trængte til en stor revision og færdiggøring. Alt i denne post er baseret på offentligt tilgængeligt information.
Der vil være ’sammenkog’ af flere instrukser, selvom det meste vil være copy/pasted direkte.
Jeg poster links, både som kilde og så man selv kan gå på yderligere opdagelse. Ikke alt information er inkluderet her.
Medmindre andet er angivet skal oplysningerne betragtes som fra Aarhus Universitetshospital (AUH).
Udførelsen kan variere fra laboratorie til laboratorie.
Denne post tager udgangspunkt i urin, og selvom jeg kommer kort ind på analyser udført på blod, er dette ikke fokus i denne post.
Der kan findes andre typer drugtests, men de behandles ikke i denne post, man er dog velkommen til at skrive et afsnit, så kan jeg tilføje det. Desuden behandles kun laboratoriekvalificeret udstyr, og altså dermed ikke hjemme-teste-grej, som dine forældre, arbejdsplads eller hvem-ever måske bruger.
Jeg tager imod konstruktiv kritik og kommentarer med tilføjelser, der kan komme i den originale post.
Tak til Fritzie for gennemlæsning.
MetoderDer er forskellige metoder til analyse, når det kommer til drugtests i laboratorie. Immunkemi (stix) og forskellige typer massespektrometri er vist de gængse.
TyperFørst og fremmest er der flere forskellige typer af urintest. Alt efter hvor man er i systemet, ens eventuelle forseelse eller mistanken mod en.
Er det en mere generel screening, hvor man ikke er sikker på hvad der er indtaget – eller man ikke ved om der er indtaget noget, så bruger man formentlig en stix.
Analyseprincippet er immunkemi for de fleste typer stix, som kan se meget forskellige ud.
På laboratorier ser de dog typisk sådan ud:
Her dypper man noget, der minder om det pH-papir, de fleste kan huske fra fysiklokalerne i urinen. Det reagerer med farveskift afhængigt af indholdet i urinen, og aflæses maskinelt. Der er tale om en immunkemisk reaktion baseret på koncentrationen af en af de 6 parametre på stixen.
Er koncentrationen under det cut-off, der er bestemt af producent og den udførende biokemiske afdeling, vil analysesvaret ikke være pålideligt.
Tabellen herunder viser detektionsgrænserne for et positivt resultat i urinen, samt hvor lang tid efter indtagelse, det med størst sikkerhed kan lade sig gøre at spore stofferne i kroppen.
Der er altid risiko for falsk positiv prøve ved stix, hvorfor et positivt svar efterfølgende skal verificeres med en specifik metode
AUH:
Alle de steder der står U-stofnavn, er U naturligvis for Urin.
Hospital Vendsyssel (som formentlig bruger retningslinier fra Region Nordjylland):
https://laboratorievejledning.rn.dk/pro ... telID=1652Herunder er der udarbejdet specifikt materiale for hhv. cannabis og opiater som er meget informerende (.pdf)
Cannabis:
https://laboratorievejledning.rn.dk/pro ... aspx?id=88Opiater:
https://laboratorievejledning.rn.dk/pro ... aspx?id=91Kreatinin og pHTil kontrol af prøvematerialets egnethed, altså kontrol af forsøg på snyd, udføres pH-måling og kreatininbestemmelse forud for alle urin-misbrugsanalyser.
I tilfælde af svaret "Prøvemateriale uegnet": Urin med pH-værdi <4 eller >10 (manipulationssuspekt) er uegnet til misbrugsanalysering og analysen udføres ikke. Det samme gælder U-creatinin-koncentrationer <500umol/L (for ukoncentreret urin). Rekvirenten bør ved fortsat mistanke rekvirere fornyet analyse (vær opmærksom på væskerestriktion forud for prøveafgivelse samt opsyn ved prøveafgivelse).
I tilfælde af svaret "Negativ med forbehold. Risiko for falsk negativt resultat": Negative misbrugsanalyser, hvor U-creatinin er mellem 500-1999umol/L svares med forbehold, idet negativt svar kan skyldes for tynd urin. Rekvirenten bør ved fortsat mistanke rekvirere fornyet analyse (vær opmærksom på væskerestriktion forud for prøveafgivelse samt opsyn ved prøveafgivelse).
Svar og sløring af svarNår man får taget en drugtest vil de fleste analyser slå ud som enten Positiv eller Negativ. Sådan er det i hvert fald med stix. Ønsker man yderlige analyse, kan man nogle steder få det kvantificeret, hvis man synes det er nødvendigt.
For at slå det fast: Det er muligt at sløre sin prøve, så svaret bliver negativt.
Analysestederne prøver dog naturligvis at komme snyd til livs ved at sikre sig som nævnt i ovenstående afsnit.
Men for at skære ovenstående afsnit ud i pap: Er din prøve manipulationssuspekt for fortynding eller surhedsregulering kan analysen ikke udføres.
Det kan købe dig noget tid frem til du formentlig skal aflevere en ny! (hvor der så formentlig dog bliver skærpet overvågning)
Den største fejlkilde er ved selve prøvetagningen – altså når materialet afleveres. Altså; om man afleverer egen urin, fifler med materialet osv. Dermed er det altså den største mulighed for at ødelægge analysens gyldighed.
Stix-analysen er ikke fejlfri.
Da der altid er risiko for falsk positive svar på stix-analysen, kan et misbrugsstof ikke betragtes som påvist, før resultatet er bekræftet ved specifik analyse. Når stix'en udføres af Blodprøver og Biokemi AUH, sendes prøver med positivt stix-svar automatisk videre til specifik analyse.
Det betyder på dansk, at din test kan slå ud, selvom du ikke har indtaget noget for nylig, hvis overhovedet. Det er deres ansvar at få resultatet bekræftet ved specifik analyse – et enkeltstående resultat på stix er ubrugeligt.
For hver stofgruppe er der forskellige fejlkilder set med analysebrillerne på. Fx kan norephedrin og Selegilin give positivt resultat ved stix analyse for amfetamin. Udslag på morfin kan principielt stamme fra morfinpræparater, kodeinpræparater, birkes og heroin.
Tjek de specifikke analyseinstrukser ud for flere fejlkilder som kan udnyttes.
Men hvad med min situation?Faktum er, at ingen kan fortælle dig nøjagtigt om din prøve kan spores den dag du skal testes. Selvom du følger overstående tabel, kan der sagtens være både positive og negative afvigelser. Der er mange individuelle faktorer som har indflydelse på udfaldet, som hverken andre eller en selv kender til. Fx hvor hurtigt cannabis og metabolitter bliver udskilt. Dertil kommer dosen og koncentrationen af THC i produktet (eller "kvaliteten"). Men vær igen opmærksom på, at testen altså kan slå ud selvom den ikke burde, og dermed få dig i problemer!
Så lang tid som muligt uden indtag af cannabisprodukter frem til urinprøve, er mere eller mindre den eneste sikre metode, hvis man ikke vil manipulere med materialet eller aflevere end andens urin.
Blod vs. urin Blodprøver benyttes ikke ved hospitalslaboratorier, kun ved retskemiske analyser.
Urin-misbrugsstix kan ikke benyttes i juridiske sammenhænge
Generelt kan man sige at urin-koncentrationer ikke afspejler blodkoncentrationer, så konklusioner omkring rusvirkning er ikke mulig. Desuden måler man en cannabis metabolit (THC-COOH) som ikke er farmakologisk aktiv.
Der kan blive ønsket en udvidet undersøgelse for stoffer i blodet. De udføres med massespektrometri.
Indikeres ved ønske om at identificere et ukendt misbrugsstof i tilfælde hvor dette formodes ikke at være omfattet af stix-screening af urinen. Desuden hvis man formoder, at stoffet ikke er inkluderet i de 6, som stix indeholder. Ved udvidede analyser screener man for 50, som kan ses her:
Blod:
http://www.analysefortegnelsen.dk/Analy ... d=AAB00276Urin:
http://www.analysefortegnelsen.dk/Analy ... d=AAB00275Kilder og mere informationhttps://laboratorievejledning.rn.dk/pro ... telID=1652http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/blo ... n/Biokemi/http://www.analysefortegnelsen.dk/Analy ... d=AAB00276http://www.analysefortegnelsen.dk/Analy ... d=AAB00275http://www.analysefortegnelsen.dk/Analy ... d=ASS00911https://en.wikipedia.org/wiki/Creatinine
Revidering august 2018: Døde links opdateret eller slettet. Afsnittet "Men hvad med min situation?" tilføjet. 
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
