Psychedelia.dk

Jo mere klar jeg bliver i bøtten, jo mere hader jeg virkelig folkemængder.

I forbindelse med min træning som foregår samlet - fra ud af døren, til døren er lukket - 3 timer. Jeg kigger ikke på nogen, eller snakker til. Jeg kigger bevidst ikke på folk, fokuserer bare på mig selv og mine tanker. Hører musik osv, fra og til, for at støjen ikke skal genere mig.

Jeg har ikke angst. Jeg hader bare virkelig store folkemængder. Og jeg har det fint med hvordan jeg er. Kender mig selv.

Payday som i dag er den værste og færdes i for mig hvis.

Hvordan har I det?

Lidt på samme måde. Synes også det er stress at være ude blandt mange mennesker, så jeg har også altid hovedtelefoner på, og lytter til enten musik eller podcasts når jeg er ude at handle og til og fra arbejde og sådan noget.

Jeg har flyttet tråden til generel stofanvendelse, for jeg ved ikke lige hvor den bedst passer ind, men det er ihvertfald ikke en triprapport, og der er ingen grund til den er der, hvor indlæg først skal godkendes.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.

Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement

Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere

Misantrop for life

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Det kan vi godt blive enig om. Specielt hvis man har en rigtig off day, så trykker min hjerne automatisk på psycho ON knappen. Føler du dig også "overvåget" når du er blandt mange folk? Øjne rettet på en, selvom man godt ved at det kun er ens tanker der siger det. Men svært og abstrahere fra når det står på synes jeg.

Jeg kunne ikke finde et passende sted, såå... Hvorfor ikke oprette en Lounge til f.eks en tråd som denne?

Jeg kan langt bedre håndtere indkøb nu hvor jeg er clean, før var jeg dybt paranoid på forskellige niveauer at efter hva jeg var påvirket af.
Nogle kombos fx alkohol og benzo gjorde jeg var ligeglad men at være ligeglad er ikke ensbetydende med at være glad.

Ja, jeg synes det er mega øv. Mange mennesker er vildt stressende.
Jeg prøvede for nogle år siden at blive slæbt med i Fårup sommerland på den mest travle dag nogensinde, både før og siden. Der føltes som om der var 1 million mennesker deroppe.
Jeg var helt ødelagt i flere dage. At handle ind fredag eftermiddag på payday er også helt fucked up.

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

I mine yngre dage følte jeg tit at folk holdte øje med mig og at alle kiggede mærkeligt på det. Nu ved jeg at de kigger, men det er nok mere fordi jeg altid går rundt og spiller kendama

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Det handler i bund og grund bare om hvilken sindstilstand man er i. Man er ikke nødvendigvis født og dømt til at være introvert, sådan noget kan sagtens skifte. Nogen tidspunkter er jeg ekstrovert, andre er jeg introvert. Det er meget flydende.

Der er også nogle underliggende mekanismer. Ubalancer ville jeg kalde det. Eksempelvis er mange extroverte ret urolige, den her sprudlende personlighed og evne til / behov for at socialisere sig, kan være symptomatisk / en forsvarsmekanisme fordi man ikke har indre ro. Altså man 'flygter' fra stilheden, fordi den bringer ubehagelige følelser frem.

Omvendt kan man sige at introverte kan have ubalance i den anden retning.

1) Meget input (kontakt med fremmede fx)
2) Følelser kommer frem (irritation, angst, skam/pinlig, frygt for at sige noget forkert mv.)
3) Reaktion på følelsen: Ubehag
4) Næste gang gør vi en indsats for at undgå det. Fx tager vi headset på under transport og indkøb, og undviger al øjenkontakt.

Personligt vil jeg mene (fra mig selv) at man er lidt forvrængt, hvis man tænker man er sund og rask socialt, og ens tilgang er at man ikke vil kigge ét eneste menneske i øjnene.
Hvis man kan vælge (hvilket man kan gennem selverkendelse), hvorfor i alverden skulle man så foretrække det, frem for at smile? Det er jo både videnskabeligt, kulturelt, socialt og spirituelt bevist at øjenkontakt og at sende og modtage et smil er gevaldig sundt!

Jeg har selv døjet meget med angst, paranoia, misantropi og alt det der. Især det med at handle ind har været, og er stadig til dels, svært for mig. Men jeg oplever, at jo mere jeg føler mig i balance, altså får mine behov opfyldt og føler mig tilfreds og lykkelig, jo mere opsøger jeg øjenkontakt hos fremmede, og jo større bliver de smil jeg får igen, når øjnene falder i hak. Jeg synes det kan være helt magisk at kigge kassedamen i Lidl i øjnene, men hun ser sgu også dejlig ud (｡♡‿♡｡)

_________________
ओं

Det handler ikke om hvilken sindstilstand man er i. Det er genetisk bestemt hvorvidt man er introvert eller ekstrovert.

Du ved ikk helt hvad det vil sige at være 100% introvert. Ens personlighed kan ikke være begge dele. Nogen gange ja, det vil svare til jeg hygger mig 50% af tiden i byen - der efter vil de sidste 50% bare hjem og have kvalitetstid med sig selv.

Jeg gider virkelig ikke og smile og blinke med øjnene bare for og please andre, overfor komplet fremmede - bare for at fremstå som et godt menneske. Eller snik snakke om hvor flot græsset er osv. Jeg er virkelig helt ligeglad. At jeg ikke smiler, betyder ikk at jeg går rundt og hænger oppe i låget. De få jeg har nærmest tror der er noget galt 60-70% af tiden. Det er der bare ikke. Jeg har et smil som alle andre.

Andre mennesker intresserer mig ikk. Det intet med angt eller noia og gøre. Jeg kan da godt smide et blik eller smil efter en hotti.

Jeg personligt får nada ud af og være Solens glimt og tandpasta kongen. Jeg ville være falsk overfor mig selv. Jeg har det mere end godt i min verden, det misforstår mange, for mange kan ikke sætte sig ind i det. Hvis jeg var utilfreds, så lavede/laver jeg mit liv om.

Der er jeg nu uenig, man har altid mulighed for at kunne ændre sig selv, også selvom ting sådan nogle ting til et vidst punkt kan være genetisk betinget. Intet er permanent. Det er pisse svært og man kan sjældent blive kureret, men man kan altid forbedre sig, hvis bare man arbejder med det og får nogle gode værktøjer og teknikker.

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Spændende tråd!
Jeg gik automatisk fra at være introvert, til at være ambivert.
Jeg var ekstremt introvert som lille knægt og med stor social angst, hvilket ikke passede ret godt med at være fra Færøerne, da færinger som udgangspunkt er meget sociale og inddragende mennesker, der altid holder døren åben for hinanden. I hvertfald i min familie, og deres (lidt for store) færøske netværk.
Men det er gået over af sig selv, og i dag har jeg det også fint med at studere i et miljø med mange mennesker.
Jeg har glæde af at have omgang med mine medstuderende, og jeg falder nemt i snak med folk på tværs af alle uddannelsretninger på skolen.
Dog kommer introvertheden op når jeg skal lade batterierne op, med alenetid. Det plejer at være når jeg skal sove.

Jeg forstår 100% hvordan du har det, Bloodsucker, det var også sådan jeg selv havde det dengang. Er du blevet mindre introvert med årene?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Jeg forstår godt du er uenig. Jeg er til dels enig med dig.

Ja, man kan godt ændre visse personlighedstræk, men det kræver sgu en del. Igen kommer mange faktorer i spil. Spørgsmålet er så hvor mange der virkelig vil have det godt permanent efter. Det kan både være at gå fra intro til ekstro og omvendt, en mellemting osv. Tja, bare man har det godt med hvordan man er og ikke føler man er "forkert og ikke pusher noget man ikke er og VIL være, hvis det er tilfældet.

"Intet er permanent". Den kan diskuteres rigtig meget, ift til hvilke emner.

Den med og lade op, det skal alle mennesker vel på et punkt? Har en kammi der er meget social og betegner sig selv intro. Han siger han kan agere ekstro, men er intro fordi han skal lade op. Det hænger ikke sammen for mig, for alle mennesker skal lade op ellers bliver man da nutz i låget.

At være ekstro/intro skal ikke forståes at man er sat direkte i bås.Vi kan alle agere på begge måder mange gange. Ingen er mere eller mindre ens, selvom man er det ene eller den anden type. Det der går igen er trækkene hvorvidt man hælder til den ene eller anden side.

Jeg tror det at du havde social ANGST som lille, gjorde du var intro dengang.

Jeg har været intro hele livet. Kommer så også fra en dysfunktional famile, det gør ikke tingene bedre. Inden jeg skred hjemmfra sad jeg altid i mosen og fiskede dag og nat. Følte mig "forkert" i skolen. Den indadvendte type, og stadig. Da jeg havde job var jeg døden selv, humøret. Passede slet ikke ind pga intro. Vidste ikk hvad grunden var dengang, vidste bare jeg havde det dårligt med livet. Det var helt forkert for mig, så sagde op. Jeg blev simpelthen nedbrudt psykisk af samme rutine og alle de mennesker der ville snakke om overfladiske ting, hader og snakke om ligegyldige ting.

Nej, ikke mindre intro med årene, tværtimod. Jeg forstår mig selv langt bedre nu, end da jeg var de der 18-25 år. Det handler meget om og tage tingene til sig, spørge/undersøge hvad ens problemer er. Det kan være svært når man er nedbrudt og forvirret og føler hele verden er mod en. Men jeg elsker virkelig min egen verden. Intet ansvar udover mig selv.

Jeg er vitterligt den bedste isolations fange.

This. Jeg har perioder, hvor jeg ikke ses med folk (altså, vitterligt burer mig inde i lejligheden) i flere dage/nogle gange uger.
Og så har jeg perioder, hvor jeg har lyst til at være meget sammen med folk. Jeg tvivler også stærkt på, at man kan være 100% introvert. Det handler nok mest om at være tryg nok med mennesker, til at man i en situation med et andet menneske kan sige, at lige her er man ekstrovert og agerer derefter. If that makes sense.

Jeg gik i laaaang tid også rundt og claimede for mig selv, at jeg var meget introvert, og at folk ikke forstod mig, og at jeg havde en eller anden uløst deal med verden. Altså en deal, som jeg ikke forstod, og som åbenbart gik ud på, at jeg skulle have det dårligt. Så prøvede jeg at snakke med nogle gode venner om diverse ting, og fandt ud af, at jeg er meget introvert til tider, men at det samtidig betyder, at jeg bliver nødt til at dele de tanker, jeg har, når jeg er i introverte perioder. Det gjorde at jeg fik det meget bedre. Det hjalp mig også til at se, hvornår jeg er ekstrovert, og hvordan jeg kan justere og tilpasse diverse sociale situationer til mit humør.

IMO skal man passe på med at se tingene sort/hvidt. Der er så mange nuancer til at være ekstro/introvert. Og er man 100% intro- eller ekstrovert, kan man imo komme til at identificere sig så meget med det, at aktiviteter der kræver man enten er intro/ekstro bliver ekskluderet fra ens liv. Man er langt mere end et label, og stort set alt psykologisk kan ændres.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Word.

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

This!
Jeg skulle selv til at skrive noget lignende. Jeg synes alt for ofte man ser, at en lettere overfladisk og reduktionistisk (deskriptiv) personlighedskarakteristik, blive gjort til en selvfyldende profeti, fordi man genkender (dele af) sig selv i den, og gør den til hvem og hvad man er.
Jeg er nok ret meget i den introverte ende af spektret, når det gælder større menneskemængder og mennesker jeg ikke kender, eller føler mig tryg ved. Ved mennesker jeg kender godt og holder af, kan jeg omvendt til tider være nærmest for ekstrovert. For mig er det meget kontekst afhængigt, og svarer næsten til at lave et nedslag klokken 4 om natten, for at konkluderer at jeg er (over)træt, og dermed videre konkludere at jeg er 'en person, som er træt.' Laver jeg i stedet et nedslag klokken 4 om eftermiddagen, så vil jeg konkludere at jeg er frisk og at jeg dermed er 'en person, som er frisk'.
For mig at se er alle de der personlighedskarakteristiker, ikke mere sagligt funderet end var det moderne astrologi.

Det er ikke fordi jeg lige pludselig har læst et par artikler om intro/ekstro og så sat mig til at være en bestemt type 100%. Selvfølgelig har jeg læst en del om det, ellers ville jeg ikke udtale mig om det. Efterhånden blevet så "gammel" at jeg kender mig selv. Mange situationer er bare blevet mere klare for mig, hvorfor jeg har reageret som jeg har.

Hvis man er i godt selskab med venner (ven) så er man tilbøjelig til at åbne munden mere. Samme for mig. Så agerer ekstro der. Vi alle gør begge, de to ting. Det kan ikke undgås. Mange punkter går igen for mit vedkommende, hele livet og stadig. Jeg hælder mere og kraftigt til den ene side, end den anden.

Self skal man ikke prøve at undertrykke visse situationer og tænke på hvad man har læst. Man kan bruge viden til at forbedre sig selv, forstå sig selv bedre. Man skal da ikke sidde og tro man har fundet guldet og gnide sig hænderne og selvbekræfte sit ego, med at gennemtvinge omvendte situationer til hvad man selv vil have det til, fordi man vil følge det man har læst.

Synes det er fint hvis man vil prøve og lave om på sig selv. Psykisk. Hvis man har brug for det. Nogle gange er livet lettere hvis man accepterer visse forhold. Hvis forholdene ikke gør man har det godt, så skal man da prøve og gøre det så godt for en selv.

Ahh, en vaskeægte psychedelia debat, hvor alle enten er enige, eller enige om at være uenige, civiliserede deltids-junkier

Anywho. Jeg har præcis de samme tendenser som dig bloodsucker, jeg har dog bare ambitioner som ikke tillader at jeg burer mig selv for meget inde eller lukker af for omverdenen. Jeg føler også at der er en værdi i at lære at være i store menneskemængder, omgås så mange forskellige mennesker som muligt og smalltalke. Tænk nu, hvis en smalltalk udviklede sig til en ægte forbindelse eller man endte med at lære noget af det? Det eneste man kan miste på det er lidt tid, og muligvis humør såfremt man ikke mestrer det så godt

Det der gør at JEG (bedre) kan holde det ud i dag, er at jeg kan minde mig selv om, at det er et spil. Og som det er med alle spil, så bliver de sjovere og mere engagerende jo bedre man bliver til dem. Forstå mig ret, kan stadig blive helt udkørt af det og sågar trist til mode af det, specielt hvis jeg kommer til at overanstrenge mig. Men så restituerer man og lærer lidt nyt om hvor ens grænser går...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg kan sagtens forstå og følge dig. Man må indrette sin tilværelse til hvad man vil i livet, og ikke lade sig begrænse.

Jeg holder bestemt også af en lille snik snak en gang i mellem, men ikke med hvem som helst. Overfladiske/arrogante/overlegne personer spotter jeg hurtigt og den slags personer hader jeg. Så hellere hjælpe en gammel dame med lidt livserfaring og føle oprigtig gensidig forståelse.