Psychedelia.dk

Heeej
Jeg var til en bestemt festival sidste år, og jeg har ubevidst talt så varmt om den, at en af mine venner gerne vil med i år, selvom det ikke nødvendigvis er hans type musik. Jeg har solgt festivalen mega godt, selvom det aldrig var intentionen. Jeg har intet imod at medbringe mine venner til fede ting. Nu ligger landet desværre således, at da vi hyggedrak sammen for nogle uger siden, så fik han en kæmpe alkohol psykose. Han talte om at slå mennesker ihjel og udøvede vold mod mig (i mild grad). Men jeg er enormt rummelig, så intet af det eskalerede, men jeg var nødt til at ringe til politi, fordi han var så psykotisk og selvskadende (hakkede sig i armene med glasskår). Politiet spurgte mig, om han havde en historik med at være selvskadende. Svaret til dette er ja, fordi vedkommende har spist svampe og smidt sig selv ud af et vindue for en årrække siden. Personen har gjort et par ting for at skade sig selv. Politiet spurgte også, om vi havde taget stoffer, men det havde vi ikke. Politiet kunne ikke vurdere, om han skulle på psykiatrisk skadestue eller sove sin rus ud i detentionen, så en læge blev tilkaldt. Lægen var god til at sætte grænser for personen, han talte nemlig i tåger og truede lægen på livet - inkl. lægens familie (foran politiet endda). Det endte dog med, at min ven fik lov til at sove rusen ud i hans eget hjem. Han får heldigvis lægehjælp nu, men endnu ikke psykologhjælp.

Jeg holder meget af ham, og det er en god ven. Jeg er dog bekymret for, hvis vi står i et fremmed land i samme situation... og det er sgu ikke rart, hvis han begynder at blive psykotisk og slå på mennesker. Jeg kan ikke magte at tage det ansvar endnu en gang. Jeg vil gerne selv drikke i større mængder eller tage rusmidler i fred uden dårlig samvittighed. Jeg tænker ikke, at personen bør få rusmidler.

Jeg ved, at jeg bør tage en dialog med ham om mine bekymringer, men jeg har lidt svært ved det... Det kunne være hyggeligt at have ham med, men hvis han bliver sindssyg dernede, så vil jeg gerne være ham foruden.

Hvad havde I gjort??

Jeg havde nok bare været ærlig og sagt at jeg var bekymret for at det ikke var den allerbedst ide for ham selvom det selvfølgeligt ikke er fedt at sige til en kammerat

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Mit bud: Forbered dig på at have en samtale med ham, hvad end det betyder for dig. Du kan skrive nogle ting ned du gerne vil have sagt, du kan sætte dig og meditere på det, eller måske handler det mere om at mande sig op.. alt efter hvordan du fungerer. Én ting, der er vigtigt, er at du finder ud af i dig selv om du vil tage ham med eller ej, baseret på den oplevelse. Det der med at "jaeh hvis du kan love mig du ikke gør sådan" eller lignende... Det virker aldrig.
Det er vigtigt at være direkte, konkret og ærlig både overfor sig selv og andre.

Personligt ville en alarmklokke ringe i mig hvis jeg oplevede den slags adfærd direkte bare én gang. Jeg har cuttet mennesker ud af mit liv pga. af mildere ting. Adfærden springer sikkert ud af noget andet i hans bevidsthed, og det er sjældent noget man bare sådan lige kan ændre på. Det kræver hårdt arbejde, viljestyrke og en masse andre ting, i mange tilfælde intens terapi.
Så, jeg ville nok forsøge at starte en dialog om "Hey, kan vi lige snakke om hvad der skete dér?? Hvordan oplevede du det, og hvordan har du det med det?".. Og så aktivt lytte og prøve at forstå hvad vedkommende siger (hvis de er i stand til at snakke åbent om det). Forhåbningen her, ville for mig være at vedkommende er stærk nok til at sige "Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg tager det seriøst og forsøger at finde ud af mig selv" eller lignende. Så har man italesat og manifesteret at vedkommende har en problematisk adfærd, der skal realiseres.

Jeg har endnu ikke oplevet at et menneske har reageret så pænt på, at jeg konfronterer dem med deres dæmoner. Jeg synes, at en rigtig ven er ærlig, uanset hvor smertefuld sandheden er. Så min konklusion i det her tilfælde ville være at jeg absolut ikke vil tage ham med til en festival hvor der er alkohol og stoffer, når han er i risikozonen for den slags destruktive adfærd!

_________________
ओं

^ Jeg kan virkelig godt lide din korte og direkte udlægning af tingene. Jeg er selv meget kortfattet og direkte generelt.

Sanatkumura, jeg kan se nu, at jeg egentlig ikke forklarede ordentligt hvad der skete efterfølgende. Han tog hjem til mig for at spørge, hvad der var hændt.. Jeg lagde bare alle kort på bordet og fortalte det hele. Han korsede sig over sin adfærd, og han har faktisk ikke drukket sig fuld siden da. Han kunne se, at han havde nogle skeletter i skabet og han havde brug for hjælp i form af terapi, som du selv forslår. Han kunne ikke selv huske, hvad der var sket i løbet af natten - kun at politi og læge havde været der. Lægen sagde til mig "ja, han kan nok ikke huske alt det her i morgen". Det hele udspringer både fra hjertesorg, dårlig selvværd og en ret destruktiv familie. Men ja... jeg er ikke psykolog eller noget, så det kræver jo at involvere fagfolk, men det går bare så sygt langsomt.

Jeg kan godt lide at du siger at jeg skal være konkret, direkte og ærlig overfor mig selv og andre, fordi det er ret spot on. Og JA, jeg kan love dig for, at mine alarmklokker ringer. Jeg kan godt forstå, at du har cuttet mennesker ude af dit liv for mindre, men jeg ved jo at min ven ikke er psykotisk til dagligt, men han har nogle issues, og alle mennesker laver fejl.
Jeg vil skrive nogle af mine tanker ned, som du forslår:

Jeg ved, at jeg kommer til at have brug for at være alene og tage på eventyr dernede. Jeg ved også, at jeg hører ikke mainstream musik og jeg kan lide masser af bpm, og der er min ven og jeg ret uenige. Han vil tilføre noget energi til turen, men han er bare et mørkt sted, og jeg gider ikke tage ansvaret på mig, hvis han fucker rundt. Måske bør han tage afsted, når han er psykisk ovenpå i fremtiden? En festival fikser ikke nogens psykiske problemer. Jeg tror derimod, at tømmermænd og træthed over flere dage er enormt hårdt. Han kunne have været med i 2019, fordi der havde han langt mere styr på sig selv.

Jeg ved ikke, om den dialog skal munde ud i, at jeg er ikke tryg ved at han tager med, og derfor kan han ikke tage med - for min og hans skyld. De andre jeg skal afsted med, de drikker som huller i jorden, og jeg ved ikke, om den adfærd smitter af på ham.

Du skriver at du ikke er tryg ved at tage på festival med ham. Jeg ville ikke være tryg ved at foretage mig noget som helst sammen med ham, når der ikke skal mere til før det stikker helt af for ham. Selv efter en afsluttet behandling ville jeg aldrig tage nogen som helst form for rusmidler når jeg var sammen med ham.

Hilsen BluePill

_________________
"Klarsyn er som absolut gehør - bare med øjnene."

Imo lyder det jo ret tydeligt som om at du bare ikke vil have ham med og det har du egentligt accepteret, så selvom det er fucking nederen er der bare ikke så meget andet at gøre end ar sige tingene som de er til ham.

Forstår udemærket godt det ikke er fedt, har selv stået i lignende situationer, bl.a. med et svampetrip med nogle venner engang. Pludseligt var der inviteret en person mere med dagen inden og selvom han var en god ven, så vidste jeg at han ikke tog stoffer og aldrig havde prøvet svampe før,så der måtte jeg bare være ærlig og sige at jeg ikke ville med, hvis han skulle med. Altså jeg vidste jo ikke hvordan han ville reagere på rusen og det ansvar ville jeg ikke stå med ude i naturen blæst på svampe, ligesom du ikke vil stå med ansvaret i et fremmed land mens du er påvirket.

Det lyder som om du skal have flere venner med, men hvad siger de til det? Kender de ham eller er han mere bare “din” ven? Hvis de kender hinanden må de da kunne hjælpe med at snakke med ham om det

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Jeg er så fucking glad for at jeg kan spørge herinde, fordi I forstår tilsyneladende hvad jeg taler om og hvordan enhver er ikke 'cut out' til at tage narko osv. Hvordan set, setting og indre dæmoner har betydning.



Nej, de kender ham ikke personligt - kun hvad jeg har omtalt; at det er en god ven, og der har jeg egentlig ikke omtalt hans psykose-flip, fordi jeg ville have det dårligt med at dele noget så intimt og negativt om en anden person... Og dem jeg tager med - jeg kender dem faktisk kun i forbindelse med festival i udlandet, hvor jeg tager med dem hvert år, fordi jeg kender ikke så mange andre, der har min musiksmag. De har sagt, at jeg gerne må tage venner med - og lige i dette tilfælde ved jeg ikke, om jeg kan stå inde for ham med hans selvskadende historik... Han er et godt menneske, men han har haft en meget skod periode i ret lang tid nu.

Da min mor døde om vinteren og jeg tog afsted med min festival-flok om sommeren, der sagde jeg det til et par stykker af dem, hvad jeg havde oplevet. Min mor var død, og hvis jeg fadede ud af samtaler/selskabet, så var det derfor, men at jeg har det grundlæggende okay. Derfor er jeg også ekstra obs på mig selv, og jeg kan ikke være obs på flere ad gangen.

Som nogle andre kommer ind på også: Du skal bare være ligeud og sige sandheden. Den allerbedste ven, er den der ikke sidder og trøster og siger "det skal nok gå, bliv du bare hjemme og tag en bajer eller en snitte". NEJ. Tag dig fucking sammen!

Det holder ikke og være i selskab med psykoser på stoffer, hvis man ved det i forevejen.

Vær direkte. De vil forstå med tiden. Medlidenhed kommer man ingen vegne med.

Fivehours: Du virker sku som en awsome ven!
hvis dig og din ven er tætte så kan du jo fint snakke med ham om det hele..
der er et ordsprog som siger noget ala: en dårlig ven taler negativt bag din ryg, og positivt til dit fjæs -en god ven taler positivt bag din ryg og kærligt til dit ansigt.. en andet er: Hellere et ærligt nej end et falsk ja
tal med ham om dine bekymringer <3

knuz St OwO P

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Som de andre siger, så synes jeg klar også det giver bedst mening at tale direkte med ham om det.

Samtidig, kan samtalen også godt pakkes nogenlunde pænt ind, uden den bliver fordummende eller nedtalende mod ham. Det virker til han selv var ret ked af, hvad der var sket den aften der, så han må jo til dels være klar over der kan ligge nogle ubehageligheder forbundet med indtag.

Kan du ikke foreslå ham, at til sommer kan du og ham lave noget sammen? Tage på en cykel- og telttur, charter ferie uden ung rejs og druk eller til nogle mere afslappende og ikke alkoholrige danske begivenheder? Byfester/middelalder weekend/kirsebær festival/whatever der er i jeres nærområde. Det lader jo til, du gerne vil tilbringe tid sammen med vedkommende, men bare ikke under indflydelse.
Så kan du tale med om, at I kan tage sammen på festival, når han har fået lidt mere styr på det hele. Måske finder han ud af, stoffer/druk slet ikke er for ham, inden næste år, eller at han har fundet en mere kontrolleret måde at gøre det på.

Det er altid stramt, når sådan en situation drejer sig om sine venner, men hvis I er rigtige venner, må I kunne lave noget andet sammen end at tage til festival.

EDIT: Ps. når du så en gang tager afsted, så lad være med at overøse ham med snaps/instagram shit, hvor du og de andre venner har det for najs. Send ham nogle få billeder af hvordan festivalen ser ud, men lad være med at gå amok i det.

_________________
Hi Karin.