Yes, der er nogen i Psykiatrien, som ævler om hvorvidt benzoer ikke anvendes mod angst i disse tider.
Situationen er at fokus på vanedannende medicin er vokset med tiden, og derfor undgår især Psykiatrien medicinerings opstart af benzoer.
Deres nuværende valg er anti-depressiva. Man kan udsættes for, at skulle tage ét middel fx sertralin i adskillige måneder, hvorefter ét andet anti-depressiva udvælges og bliver forsøgt i håb om bedring. Sådan kan det fortsætte i laaaang tid. Først når møllen af SSRI'er viser sig ueffektive - kan en anden type medicin med anxiolytiske egenskaber indsætte. Det er bare slet ikke sikkert, at det bliver et benzo.
Generelt så er anbefaling, at behandling med benzo max må varer i 4 uger.
Det er naturligvis pga udvikling af afhængighed.
Nogle lider af angst-tilstande i sådan en grad, at de endda isolere sig fra deres egen skygge - ej spøg til side - derfor vælger nogle læger at lade patienten beholde sine angstdæmpende tabletter. Hensigtsmæssig eller ej - det kan man så diskuttere.
Derudover bliver benzoer også udskrevet for andre årsager, som fx epileptiske anfald, søvnproblemer, dårlige nerver mm.
Nogle læger er så sjuskede, at de kaster benzoer i nakken på deres klienter, når denne henvender sig og fortæller om dårligt humør.
Umiddelbart tror jeg ikke der er særligt meget at gøre!
1. Skift læge. Argumenter for din sag, med alle tænkelige midler i brug
2. Be om et udtrapningsforløb samt samtaleterapi
3. Overtage og administrere din egen medicinering
Sidst nævnte er den dårligste idé og en sikker måde, at fucke sig selv godt og grundigt op på.
Så gror pikken så lang, at den begynder, at dunke længere og længere op i røven
|
