Ø Tripperen! skrev:
Okey fair enough.
Jeg synes ikke at stoffet er imponerende. Det virker som en svag og lidt renere benzo som du siger, hvilket jeg ikke synes er særlig interessant. Jeg bliver bare blank og ligeglad af det. MDMA euforien virker så meget mere ægte, end hvad Phenibut gør. På MDMA får jeg sådan en "jeg elsker dig eufori", og på Phenibut får jeg sådan en "jeg har det okey men keder mig eufori".
Hver mand sin smag

Benzodiazepiner virkede også på mig, som et stof sendt fra himlen, i starten. Efter længere tids forbrugt samt opbyggelse af tolerance, fandt jeg jo så ud af, at de virkede så lækkert pga. en angst, som var dybt begravet i mig.
Nu er jeg på den anden side, og har prøvet et par forskellige benzoer siden, og bliver netop bare "blank".
I sin tid gjorde de deres, midlertidige, arbejde; fik mig op i skyerne efterfulgt af et dybt fald, hvorefter jeg kom tilbage igen og ser nu næsten ingen værdi i benzodiazepiner (fantastisk, ikk?)
Phenibut vil jeg stadig gerne prøve at eksperimentere med. Dog er jeg skeptisk. Benzodiazepiner var vel også et vidundermiddel, da det første gang blev syntetiseret..
