God aften derude! Som overskriften siger, så er mit spørgsmål - Kan man være kærester med en misbruger? Jeg er selv 15 år gammel, men lige fra da jeg var yngre har jeg altid været sammen med de ældre, så det ligger naturligt til mig. Jeg fandt mig så for lidt over et år siden en super dejlig fyr på 21 år. Vi mødes nogle gange hos en fælles ven, og vi fandt meget hurtigt sammen. Jeg boede nærmest i hans lejlighed de første par måneder, hvor vi var meget ny forelsket. Jeg havde godt hørt, at ham og hans venner røg lidt hash engang i mellem, men i denne her by vi bor i, her er der så meget sladder. Og som man hører så tit - Kærlighed gør blind.
Jeg fandt flere gange små lapper papir, hvor der foreksempel stod: Frederik: 1500. Jeg spurgte selvfølgelig ind til det, han forklarede at de bare låne penge til hinanden, men der stod altid mindst 5 navne på hans lister. Så begyndte folk at komme klokken 4 om natten og hamre på hans dør, men min kæreste bad mig bare sove videre. Og når jeg var alene hjemme i lejligheden, så måtte jeg aldrig lukke nogle ind. Vi var sammen næsten 24 timer i døgnet i de første to måneder, og der var han virkelig fantastisk, udover de urolige nætter. Da vi så begyndte, at ses lidt mindre, fordi vi begge synes vi skulle finde lidt mere tid til vores venner og familie, så begyndte han at opføre sig underligt. Nogle dage, så kunne han være fuldstændig stenet, og bare sidde og glo ud i luften som om han kunne falde i søvn hvornår det skulle være. Andre gange var han så meget oppe at køre, at han ikke kunne sidde stille, og han ringede 17 gange om dagen, bare for at spørge hvad jeg lavede.
Jeg undrede mig selvfølgelig over hans opførsel, og jeg besluttede mig så til at konfrontere ham med min mistanke. Han grinte bare af mig, som om jeg var totalt idiot, og jeg følte mig så meget til grin, fordi han bare sad og så på mig og grinte af mig, som om jeg lige havde spurgt ham hvad farve et hindbær har. Så skulle han på en rejse i en uge med hans familie, og han havde bedt nogle af hans venner om at "Passe på mig" Jeg synes måske det var liiiiidt for meget, men jaja sødt var det vel også. Så han havde sat hans bedste ven på sagen og ham og jeg kørte ture mindst en gang om dagen.
Så skulle jeg vise ham noget på hans Iphone, men i det jeg fik den i hånden, tjekkede der en sms ind fra min kæreste hvor der stod noget i stil med "Du fortæller hende ingenting!" Jeg bad så om at få uddybet sms beskeden, men han bad mig tale med afsenderen.
Da min kæreste kom hjem igen, talte jeg så med ham, og han indrømmede overfor mig, at han røg lidt hash engang i mellem, sådan engang om ugen. Jeg blev selvfølgelig meget vred over, at han først fortalte det til mig så langt inde i forholdet, men jeg accepterede det. Kort tid efter gjorde han det forbi, han gav mig ingen grund. Han havde lige hentet mig fra en fest, og da vi så kom hjem til hans lejlighed, så sad han bare og gloede ind i et slukket fjernsyn. Jeg spurgte ham hvad der var galt og han svarede, at nu var det enten eller, enten så offentlig gjorde vi vores forhold (Jeg ville ikke have det ud før jeg vidste om vi kunne holde i længden) eller så var det slut. Og han havde så besluttede med sig selv, at det var den sidste mulighed. Han græd og jeg græd, og han lå og trøstede mig hele natten.
Jeg havde så mange ubesvarede spørgsmål, det var så underligt for mig det her. 3 uger efter, mødtes vi så igen. Han var tydeligt påvirket, han stod og var helt smart og arrogant. Han kunne klare hele verden, hans øjne var helt sorte og han kiggede på mig som om han var kongen og jeg var hans slave. Vi snakkede lidt om løst og fast, men da vi så kom ind på samtalen om vores forhold, så flippede han fuldstændig ud, han spurgte om jeg måske troede han var stolt, om jeg ikke også troede han savnede mig, jeg skulle ikke tro han var ligeglad, men jeg troede jo bare altid det værste om ham osv.
Til sidst fik jeg ud af ham, hvorfor han var gået fra mig - Han solgte stoffer, han synes ikke jeg skulle blandes ind i det og han forklarede, at de lister han havde liggende, var folk der skyldte ham penge for stoffer. Og de folk der kom og hamrede på døren om natten, var folk der bare skulle have deres stof her og nu.
Vi fandt sammen igen, og flere og flere sandheder kom på boret. Han fortalte at han havde været clean i et år, men at han tidligere havde været misbruger. Vores forhold var rigtig skønt derefter, han var så pave stolt over mig, jeg skulle møde hans mor og far, og jeg skulle vises frem til hele verden. Til min fødselsdag, havde han også gjort sig umage, han havde byttet sin arbejdsvagt, købt en masse slik og en flim, og en sølv ring til mig og aftenen var helt igennem fantastisk.
Så blev det ferie (Jeg kan ikke lige huske hvilken) Og han sagde han havde planer for hele ferien, så vi kunne ikke ses. Det kom lidt som en chok, fordi jeg plejede altid at være hans første protiet, selvfølgelig næst efter familien. Men jeg tog så til en masse fester, og jeg hørte slet ikke fra ham hele ferien, jeg havde skrevet, men han havde bare svaret kort, at han ikke lige havde tid. Så skrev han til mig, at han lige havde brug for lidt alene tid. Så jeg kontaktede ham ikke i resten af ferien. I slutningen af ferien, var jeg så til en fest, med en fyr der fortalte mig, at han havde set min kæreste tage amf. Den forrige weekend.
Jeg ringede så straks op til min kæreste og konfronterede ham, han sagde, at det passede slet ikke. Det var han helt stoppet med. Jeg ringede derefter til 3 af vores fælles venner, som angiveligt skulle have været til stede da det skete. De indrømmede alle 3 og den sidste fortalte mig så alle sandhederne om min kærestes misbrug. Han havde været på alt muligt lort hele tiden, han havde set mig ind i øjnene og fyldt mig med løgn, han havde sørget for, at alle hans venner ville holde tæt, men ham her kunne ikke klare at se mig blive holdt for nar længere. Han fortalte også, at i ugen havde en pige sovet ved ham 2 eller 3 gange.
Jeg var dybt chokeret. Og dagen efter ringede jeg og sagde, at han skulle pakke mine ting fra hans lejlighed og komme hjem til mig. Han blev voldsomt sur over anklagerne. Han råbte og skreg, og svinede mig til, kaldte mig kælling, luder og 100 andre primitive ord. Så gik han og jeg hørte ikke mere fra ham.
Det er 2 måneder siden nu, og siden da har jeg snakket med en masse folk, som har fortalt om hans misbrug, og fortalte mig hvor meget han har taget, og hvor og hvornår. Jeg savner ham så grusomt. Jeg skrev til ham her for et par uger siden, om vi kunne mødes og snakke, det ville han gerne, men han alle de aftaler vi havde, dem kom han aldrig til og undskyldte med, at han havde glemt han skulle noget andet. Til sidst svarede han bare ikke. Han vil slet ikke tale med mig, og selvom jeg står med beskeder, beviser, steder, vidner, så påstår han hårdnakket, at han ikke tager noget, udover at ryge hash i weekenderne.
Jeg har snakket med min mor om det, da vi er meget tætte. Hun siger, at man ikke kan have et forhold til en misbruger uden, at blive såret, min far er også alkoholiker og stofmisbruger, så min mor har jo den erfaring. Men nu spørger jeg jer. Hvorfor reagere han som han gør? Hvorfor siger han ikke sandheden? Han har jo tydeligt vist, at han elsker mig, men hvorfor pludselig smide mig væk? Hvad skal jeg gøre? Og kan jeg have et forhold til en misbruger?
Undskyld min lange forklaring, men jeg havde også lige brug for, at komme ud med nogle ting. Jeg håber i kan komme med lidt god rådgivning.
|