Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Problem med at udskyde tingene.!
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=43720
Side 1 af 2

Forfatter:  DDSIT [ 12 feb 2013 16:33 ]
Titel:  Problem med at udskyde tingene.!

Emnet har garanteret været oppe før, men jeg føler stadig et behov for at komme ud med min egen historie og mine egne tanker.

Jeg har det problem at jeg udskyder tingene. Det kan være alt lige fra små hverdagsopgaver som rengøring, til større ting som at skrive en jobansøgning. De fleste kender det sikkert godt, det hvor man siger til at sig at man starter på et eller andet på mandag, selvom man har masser af tid til at starte med det samme. Det er jeg ekspert i at gøre.
Det der får mig til at gøre det er at jeg føler en langt større motivation hvis jeg tænker på fremtiden fremfor i nuet. En af de få tidspunkter jeg har motivation i nuet er hvis jeg er tidspresset, f.eks. op til en eksamen eller hvis jeg skal ud af døren om 10 min, så har jeg lige pludselig masser af lyst til at ligge i mit tøj sammen eller rydde op.

Jeg har også problemet når jeg har muligheden for at sove længe. Der kan jeg ligge i min seng og tænkte på at jeg burde stå op og få noget mere ud af dagen, men følelsen af den varme dyne får mig til at blive liggende. Når jeg endelig får taget mig sammen til at stå op, så bliver jeg træt af at jeg ikke fik taget mig sammen noget tidligere og det var ikke det værd at blive liggende. Dette lille problem jeg dog selv løsningen på, det handler bare om at jeg skal have en aftale med nogen, fordi så er jeg forpligtet til at stå op. Men det er ikke denne løsning jeg ønsker der skal være løsningen.

Der hvor problemet er størst for mig og irriterer mig mest, er hvor jeg har muligheden for at udvikle mig, især hvis det i forvejen interesserer mig.
Det kunne f.eks. være kost og træning som jeg går utrolig meget op i. Der kan jeg være cyklet ned på biblioteket og lånt flere bøger og på cyklen hjem glæder jeg mig til at komme hjem og lære en masse nye ting som jeg kan bruge i min egen udvikling, men jeg får aldrig rigtig taget mig sammen til at læse bøgerne ordenligt.

Jeg har før prøvet at lave en to do liste som jeg skulle nå i løbet af dagen. Det kunne være så simpelt som at: Læse lektier, rydde op, handle ind, ordne netbank. Men når jeg så har fået ordnet halvdelen af tingene, giver mig selv lov til at holde en pause. Denne pause bliver holdt med stor selvtilfredshed og med en tro om at jeg kan vende tilbage til resten af opgaverne med samme motivation som jeg sluttede med. Men det kan jeg aldrig. Men hvorfor så ikke bare fortsætte i stedet for at holde en pause? Ja det er lidt der problemet ligger..!

Når jeg så har løst en opgave er det en utrolig befriende følelse, men jeg får stadig en falsk glæde ved at udskyde det. Jeg ved ikke om det hænger sådan sammen at jeg inde i mig selv, godt kan lide at jeg ved der er noget jeg kan give mig til hvis jeg kommer til at kede mig. Måske handler det om at jeg arbejder bedst under pres, hvilket jeg uden tvivl gør. Men hvor ville jeg da bare ønske at kunne finde den motivation og det engagement selvom jeg ikke var presset med tiden.

Problemet er begyndt at gå mig så meget på at det ødelægger mit humør i hverdagen.

Den simple løsning på problemet ville bare lyde at jeg skulle tage sig sammen. Men det kan jeg åbenbart ikke.
Når jeg tænker på hvorfor nogle mennesker har svært ved at tabe sig, så kan det være utroligt uforstående for mig, men det har nok noget at gøre med at min motivation for træning er så stor.
Folk der har let ved at stå op og få noget ud af dagen, tænker sikkert det samme om mig.

Undskyld hvis det virker lidt rodet og uoverskueligt.

Forfatter:  Samuel Caldwell [ 12 feb 2013 16:48 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

ryger du hash?

Forfatter:  Hodja [ 12 feb 2013 17:04 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

ryger du hash?


hvis ikke, så begynd fra i dag af!

Hvis du har bøger du gerne vil læse, men ikke få læst. Så kan du evt. hooke op med en kammerat der studerer, og så gå og evt. læse til et par af hans forelæsninger.
Du kunne også evt. sætte en timer på din router eller tidsbegrænse internet vha. programmer/ browser extensions, hvis det er det der er problemet.
Jeg tror også det handler meget om at lade den gode følelse ved at have gjort dagens opgaver (to do listen) være motivationen. Og så sætte realistiske mål, som man klarer. Disse kan så løbende bygges op, men hele tiden huske at der ikke blot skal være nederlag på nederlag..

ps det første er ikke helt seriøst

Forfatter:  knarkdrengen [ 12 feb 2013 17:44 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

"Den simple løsning på problemet ville bare lyde at jeg skulle tage sig sammen" - du har jo selv svaret!

Just kidding ;) Jeg kan fuldstændigt følge dine oplevelser. Hvem lider ikke af tanken om at skulle forlade den varme dyne om morgenen eller tage opvasken NU, når man har mulighed for at udskyde? Det kan virkeligt være svært at motivere sig selv til at udføre pligter, hvor man ikke underholdes undervejs.
Især pligter som rengøring, indkøb, lektielæsning, SNERYDNING kl. fuc#@% tidligt osv. er punkter jeg selv er interesseret i at udskyde så længe som muligt... og de bliver ofte udskudt :) Derudover kan jeg godt genkende det der med at blive liggende i sengen, selvom man har mulighed for at stå op og lave det, man virkeligt interesserer sig for. -Her er det nemlig også nemt at sige til sig selv "jeg har hele dagen, så jeg kan godt ligeså godt blive liggende lidt". Hvis jeg har sagt dette til mig selv, så ender det ofte med, at jeg sover 2-3 timer ekstra og er HELT smadret, når jeg vågner igen.
Jeg har dog fundet ud af, at det er najs at vågne til en youtube-video eller en radioudsendelse, som handler om noget, jeg virkeligt interesserer mig for. Jeg er selv stor fan af Terence McKenna, som du sikkert kender for hans undervisninger om psychedelics og ikke mindst hans veltalende og maleriske engelsk. En anden person, jeg lytter meget til er Alan Watts, der ligeledes har sprogkunsten i sin magt, og som kan forklare ting om livet, der er så indlysende og velbeskrevet, at det er værd at prøve at "efterleve".
Efter et par lectures - uanset om det er weekend eller hverdag - er jeg altid frisk på at stå op, lave noget kaf' og komme igang med at underholde mig selv. En anden ting, som jeg prøvede på et tidspunkt, var at skrive mine drømme ned så snart, jeg vågnede. Det gjorde, at jeg ikke lagde mig til at sove igen, og derudover var det ret sjovt at huske sine drømme, eller genlæse dem senere.

Pligterne kalder desværre også engang imellem. Og man kan jo bruge timesvis på at spekulere over, hvornår pligterne skal udføres, hvilket er en pine i sig selv. Hvis jeg skal rydde op eller tage en enorm opvask, så gør jeg det med turbo-tempo. Det bliver gjort ordentligt, men virkeligt effektivt. Det kan gøres hurtigere, end man tænker det til og efterfølgende er det jo så guar at slappe af, få rullet op osv.

"Der kan du jo selv se, hvor dejligt det er at være færdig lektierne, før børnetime" -Mor

Hun havde ret.

Forfatter:  Flux. [ 12 feb 2013 18:25 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Tror det er noget alle kartoffeldanskere går og bøvler med det her.
For mig er det vigtigt at æde sundt og motionere. Kan godt være det er hårdt at skulle ordne alle dagens ærinder, men hvis du lige starter med dit daglige motion først så kommer motivationen lige så snart du er færdig.
Det tager tid at lære, det har taget mig 3 år indtil videre og er stadig ikke 100% på det, måske 60% hvis man kan stille det sådan op, har nok noget at gøre med et stort forbrug af hash.
Men for mig har det handlet om at ændre mit syn på alt ting, og hvordan jeg angriber dem. Og dertil kommer egne erfaringer udfra hvordan du er bygget sammen. Men som sagt, det tager meget tid at lære, og det er vigtigt at få med i sine teenage år tror jeg, ellers er det man ender som en bistandsklient for livet(Fordom, men bare et eksempel) fordi man aldrig kom igang, og fik lært sig selv disciplin.
En ting jeg har fundet interresant at bruge til selvmotivation er podcasts - fx. The Joe rogan experience som du kan hente gratis på itunes, over 300 afsnit som er mellem 1-3 timer lange, og det er bare komikere/sportsstjerner/forskere der sidder og har en samtale om alt mellem himmel og jord, og fortæller sjove røverhistorier osv, og Joe rogan er i sig selv interresant, UFC kommentator, 2 sorte bælter i jiu-jutsi og andet jeg ikke kan huske og komiker. og så ryger de altid før hver podcasts.
Her er en af de sjove karaktere, der ofte er på! JOEY DIAZ!!

Hvor gammel er du?

Forfatter:  knarkdrengen [ 12 feb 2013 18:37 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Puha Joe Rogan er svær at høre på mere end 5 minutter af gangen. Men til gengæld får man repeteret ordet "fucking", så det sidder fast i hukommelsen til næste engelsktime. Men han er en virkelig najs kommentator i UFC og har derudover nogle fine interesser :)

Forfatter:  Flux. [ 12 feb 2013 19:26 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Til dels enig, men han har nogle rigtig fede og inspirerende gæster nogengange, og spændende samtaler om forskellige undersøgelser. Det er fedt at fordybe sig i når man står og arbejder fx.

Forfatter:  wEstzIde [ 12 feb 2013 19:32 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Puha Joe Rogan er svær at høre på mere end 5 minutter af gangen. Men til gengæld får man repeteret ordet "fucking", så det sidder fast i hukommelsen til næste engelsktime. Men han er en virkelig najs kommentator i UFC og har derudover nogle fine interesser :)


Jeg synes han er en af de mest inspirerende mennesker at høre på. Super filosofisk og har nogen virkelig interessante tanker i forhold til nyere tid og spøjse problemstillinger, ingen tænker på.

Give him another chance. ;) Har du hørt ham snakke om DMT?

Forfatter:  knarkdrengen [ 12 feb 2013 19:55 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

ja jeg har hørt rigtigt meget med ham - især om psychedelics. Han er bare "hård" at høre på. Han har jo en meget voluminøs og ivrig røst, som er prydet med bandeord i hver sætning. Det er mø dræls at høre på, selvom det er interessante teorier han debaterer.

Forfatter:  Flux. [ 12 feb 2013 20:21 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Når man har hørt ham gentage sig selv nok gange, bliver det lidt træls, men jo han er fed at høre på, dog kan man nogengange godt få fornemmelsen af at meget af det han siger er næsten indlært.

Forfatter:  frækfyr [ 12 feb 2013 20:47 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Hej trådstarter. Jeg går i gymnasiet (3.G) og kan fuldt ud sætte mig ind i hvad du skriver. Jeg er super dovent anlagt og har en noget forkælet holdning til mange ting. Jeg er selv i gang med en process, der handler om at finde motivationen til at GØRE flere ting, få mere ud af mit liv. Det første skridt har for mig været, at finde ud af hvad jeg egentlig går og spilder tiden med. For mig har det været computeren derhjemme som har taget rigtig meget tid. Jeg kan rigtig godt lide at spille computer og glane lidt på internettet, men når det bliver fast rutine, at jeg bruger 4, 5 måske 6! timer om dagen foran skærmen er det bare for tankeløst og dumt! Find ud af hvad du spilder tiden med og forsøg så at minimere tiden du bruger på dette. Gør det på den hårde måde. Forsøg ikke at tage genveje ved at "trappe ned" fra dine "pauser, GØR noget. Jeg er nu begyndt at læse bøger og være langt mere social efter skole end jeg var for bare et par måneder siden. Det handler om at GØRE ting og finde ud af hvor fantastisk berigende dette kan være (alt fra madlavning til en god bog!). Jeg har fundet en god stime og sidder sjældent en hel dag foran computeren, hvor det før var mandag-fredag foran skærmen.
Det er simplere end man tror, men der skal den rette indstilling til!

Forfatter:  Gryphon [ 12 feb 2013 21:20 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Når jeg så har løst en opgave er det en utrolig befriende følelse, men jeg får stadig en falsk glæde ved at udskyde det.


Hey. Kender rigtig godt din problemstilling. Noget der har hjulpet for mig er at bruge "positiv motivation" frem for at skulle "presse" mig selv til at gøre tingene. Fokuser på at du skal gøre tingene fordi du ved at du gør noget godt for dig selv (istedet for at se det som en sur pligt.)
Næste gang du får får løst en opgave og mærker den befriende følelse du nævner, så tag et mentalt aftryk af den så at sige, læg rigtig godt mærke til den, og lav evt. et anker (noget man snakker om inden for NLP- et simpelt anker kunne være at presse tommelfinger og pegefinger på højre hånd sammen, hive dig i øret, eller lign.) Gør dette hver gang du får løst en opgave. (jo flere gange du bruger det samme anker, jo stærkere bliver det)

Næste gang du så skal i gang med en opgave og ikke rigtig kan tage dig sammen, så brug dit anker (dvs. pres f.eks. tommelfinger og pegefinger sammen hvis det er det du har valgt) og genkald dig den positive følelse som du får efter en veludført opgave, mærk den, forstør den, og brug den som gulerod til at få dig ud af fjerene og igang....

Held og lykke :mrgreen:

Forfatter:  Ubrugtnavn [ 12 feb 2013 21:57 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Tag den nemme løsning, planlæg et tidspunkt, og gør det der, og lad så være med at tænk mere over det. Jo længere du venter, mens du har det i baghovedet, jo større et problem bliver det, hvis du gør det med det samme, når du ikke at tænke "øv træls", og alt kan jo peppes op med musik.

Jeg kender endda selv til dette med noget som jeg faktisk nyder, det er bare et mindset du skal vænne dig af med, ved at vænne dig til at gøre det med det samme, eller planlægge et tidspunkt, og bare gøre det der, uden mere eftertanke, så træls er det jo alligevel ikke, hvis du har en positiv indstilling til det, og det får du nemt ved at engagere dig, og sætte lidt musik på eksempelvist.

Held og lykke med det!

Forfatter:  Edward Coke [ 12 feb 2013 22:12 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

ryger du hash?


Man behøver nu ikke være hashoman for at have det problem. Jeg tror det er ganske almindeligt at have det sådan i kartoffelgumlende velfærdsdanmark. Mennesket har altid været motiveret af nødvendighed. Problemer er en fremragende motivator, men vi har jo nærmest ingen. Dem der er, er så ubetydelige at det kan være overordentligt svært at svinge sig op til at gøre noget ved dem. Det kræver jo nærmest at man går op i petitesser.

De virkelig store problemer som ikke kan løse, er netop at frigøre os fra den magelighed der bevirker at vi alt for ofte vælger den lette, naturødelæggende løsning. :?

Forfatter:  Satori [ 12 feb 2013 22:14 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Jeg udskyder også al muligt. Det eneste problem er hvis jeg bekymrer mig om det.
Netbank (at betale regninger) er godt nok også bare kedeligt. Virkelig

Forfatter:  Hypnos [ 12 feb 2013 22:52 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Jeg har lidt samme problem, og det handler kun om en ting, dovenskab hehe! :P Jeg skriver også sedler til mig selv om hvad jeg skal huske at gøre, men det er ikke altid jeg får gjort det hele. Jeg tror det er rigtig vigtigt at du ikke straffer dig selv når du ikke når alt hvad du skal, vær i stedet glad for at du nåede noget af det - du har jo trods alt et "problem", hvis du er for hård ved dig selv ødelægger det din motivation endnu mere.
Du kan f.eks. lave en regel for dig selv om, at de ting du ikke nåede den første dag, skal løses den næste inden du går igang med nye opgaver.

Den med sengen tror jeg sgu alle lider under engang imellem - og hvad så, man har sgu også lov til at koge lidt med god samvittighed en gang i mellem. Så længe man ikke ligger og stener i sengen til langt ud på formiddagen hver dag hvor man skulle have nået noget andet, så kan jeg ikke se et problem i det :)

Forfatter:  DDSIT [ 12 feb 2013 23:20 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Tak for rådene, der er helt sikkert noget jeg kan arbejde videre med :)

Bare det at have skrevet indlægget har sat gang i en helt masse tanker omkring problemet og har øget min motivation for at få gjort noget ved det, men der er stadig det problem at motivationen i nuet ikke er nær så stor som i fremtiden, så det er nok det der i bund og grund skal laves om. Hvordan det skal gøres er svært at sige da jeg ikke rigtig kan sætte en finger på hvad der foresager problemet, udover dovenskab. Men jeg må prøve mig frem og en vigtig ting er nok at tænke på at det er en langsom proces og ikke noget jeg kan lave 100% om på fra dag til dag.


ryger du hash?

Ryger kun hash en gang imellem og der er jeg indstillet på at der ikke bliver udrettet noget.

Jeg går lidt i den tro at de psychedeliske stoffer kan hjælpe på problemet, men det er dog ikke lykkedes endnu.

Flux. skrev:
Hvor gammel er du?

Jeg er 24 og har en længere karriere bag mig i militæret, så set udefra burde jeg have mere end rigelig disciplin. Men det er bare slet ikke det samme når det kun er mig selv der siger at jeg skal gå igang.

Forfatter:  LSK [ 30 mar 2013 23:32 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

The story of my life..... ;)

Forfatter:  Rocco Siffredi [ 30 mar 2013 23:58 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Har det på præcis samme måde, det er virkeligt belastende ;S

Forfatter:  nitrat [ 31 mar 2013 15:20 ]
Titel:  Re: Problem med at udskyde tingene.!

Jeg har oplevet, hvad du beskriver i forbindelse med en depression. Folk der ikke har prøvet det, vil ikke kunne forstå det. Men det var simpelthen noget nær fysisk umuligt for mig at komme ud af sengen og få tingene gjort. Selv ting jeg gerne ville, som at besøge venner et cetera.

Jeg går på universitetet og går på en eliteuddannelse, så umiddelbart burde det jo være motivation nok i sig selv. Samtidig er styrketræning ALT for mig i forhold til, hvordan min humør er.

Alligevel har jeg haft svært ved at tage mig af begge dele. Det betyder så meget for mig at få trænet og læst og skrevet de ting jeg skal, at jeg kan gå helt ned, hvis jeg ikke får det lavet. Jo længere jeg udskyder det, jo værre får jeg det - indtil jeg når det punkt, hvor det går helt i sort for mig.

Had angår uni - så får jeg altid tingene lavet, også til topkarakter, i sidste øjeblik. Men indtil da har jeg måske haft det direkte depressionsagtigt dårligt over ikke at have kommet igang.

Du kan prøve at læse lidt om stresskurver. "Normale" menneskers performance vil langsomt stige efterhånden som deres stresskurve stiger, indtil et vist niveau, hvor stressniveauet bliver for højt og deres performance styrtdykker. Det er blandt andet her man ser mange gå ned med stress. Der findes nogle mennesker, som har en "omvendt" stresskurve. Deres performance vil være utroligt lav og stige meget langsomt efterhånden som stressniveauet bliver større og større, men i modsætning til "normale" vil deres performance ikke falde brat, når de når et vist niveau, den vil faktisk fortsætte med at stige. Disse mennesker arbejder derfor bedst under et unaturligt stort press, som ville få andre til at bryde sammen. Desværre sammenligner man sig jo med andre som er færdig med deres givne opgave flere måneder før det er nødvendigt, og det er her man begynder at være hård ved sig selv.

Det efterlader dig i mine øjne med 2 muligheder.

(1) Enten skal du blive en vanvittig struktureringsfreak, der har struktureret din dag ned til mindste detalje. Dette kan du ikke op nå fra den ene dag til den anden. Du skal begynde lige så langsomt. Start med at sig at du imorgen skal (-) Læse i 15 minutter og (-) Vaske gulv (self bare et eksempel). Det er så lidt at det er til at overkomme selv med den mindste motivation. Lige så langsomt bygger du mere og mere på, men kun i et tempo, hvor du kan følge med. Jo flere positive oplevelser du får ved at have udført det du faktisk har planlagt, jo større motivation får du. Men det sker langsomt og man må bare tage et skridt af gangen. Bliv ved med at bygge mere på, men ikke mere end du kan overskue, indtil du faktisk har en fuldt struktureret dag. Denne måde har jeg selv benyttet. I dag har jeg simpelthen planlagt alt ned til mindste detalje med cirka 30 min at løbe på. Klokken 9 træner jeg i 2 timer. Klokken 12 læser jeg og laver uni-relateret arbejde i 3 timer (30 minutters pause tilladt, bestemt selv om du bruger 30 min på en gang eller 3x10 min pause), klokken 15 har jeg en time til at lave hvad jeg vil og klokken 16 handler jeg ind osv. Forstår du min pointe? Men det skal opbygges lige så langsomt. Jo mere success du oplever med at ting lykkes, jo lettere bliver det også for dig at gøre de ting du planlægger, fordi du mere og mere oplever, hvor dejligt det egentlig er at have udført det man har planlagt.

(2) Ellers skal du simpelthen acceptere at du har en omvendt stresskurve og laver tingene i sidste øjeblik. Det du skal lære her er at lade være med at give dig selv dårlig samvittighed over at du ikke laver tingene før sidste øjeblik. Det kan køre selv den stærkeste psyke ned, hvis man hele tiden kritiserer sig selv over at man ikke får lavet det og det. Men der er simpelthen mennesker, der bare arbejder bedst under et stressniveau, hvor andre ville gå ned med stress. Kunsten her er altså at lade være mig at køre dig selv ned over at du ikke får lavet tingene før sidste øjeblik.

For mig vidste det sig at (1), var løsningen. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at køre mig selv ned over at jeg ikke fik lavet tingene i god tid. Hver aften inden jeg går i seng planlægger jeg min dag imorgen. Jeg har valgt at jeg har en halv time at "løbe på". Det vil sige kommer jeg ikke ned at træne klokken 9, fordi jeg lige pludselig finder et eller andet interessant at læse, så har jeg 30 minutter "ekstra" tid, som jeg kan skubbe min tidsplan med. Selvfølgelig vil der nogle dage ske noget uventet, f.eks. at du punkterer eller toget er forsinket, det er noget eksternt du ikke selv har kontrol over, så det må man acceptere. Der er ingen grund til at straffe sig selv for noget man ikke er herre over. Jeg bruger simpelthen min iPhone til at tage tid og til alarmer. Når jeg sætter mig og skal læse og lave uni-ting starter jeg et stopur og når tiden er gået, begynder jeg med min næste ting. Nogle dage kan jeg også sige at jeg vil lave uni-ting i 3 timer, og så deler jeg den ud i 3 blokke, hvor jeg arbejder 1 time af gangen. Det er bare om at finde den måde der virker bedst for dig. Og som sagt, start med meget lille ting og meget få ting og byg lige så langsomt oven på. Jeg forsøgte at planlægge hele min dag fra at lave intet til at fylde den fuldstændig ud. Det kunne jeg ikke og det var et kæmpe nederlag for mig. Det er derfor jeg mener det er bedre, at starte med få og meget små ting, bare for at opleve den følelse af success det er, at have lavet det der er planlagt. Og så smider du flere og flere ting på din to do-liste.

Håber du kan bruge dette til noget. Du er velkommen til at stille uddybbende spørgsmål :)

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/