Psychedelia.dk

Lider du af ADHD og har du fået det diagnosticeret?

Jeg har oprettet denne tråd til diskussion om ADHD, det stigende antal af diagnosticerede patienter, stigende antal af ADHD-medicinforbrug mv. i denne tråd. Desuden er der også en afstemning, som I kan svare på såfremt at I har lyst. Samtidig er her et par links omkring emnet.
Definition på ADHD
Stor stigning i brug af ADHD medicin
Flere børn med ADHD

- Er ADHD i virkeligheden ikke det som i det 20. århundrede blev kaldt for krudt i røven, og kunne kureres med "kæft, trit, og retning"'s-princippet?
- Oplever vi et enormt hysteri omkring ADHD, og har det efterhånden ikke opnået en mode-status?
- Skal det "kureres" psykisk eller medicinsk, hvad hjælper bedst, har I erfaringer med begge dele?
(ovenstående "problemstilling" har ikke noget med min personlige holdning at gøre, derimod er det bare nogle spørgsmål som kan lede op til svar osv. )

Jeg har oprettet tråden af nysgerrighed, og jeg vil gerne høre nogle forskellige meninger om emnet, så jeg håber at det vil være muligt at få gang i en saglig diskussion!

yodawgyo

Jeg er diagnosticeret ADHD, men jeg lider bestemt ikke af det, eller under det. Derfor har jeg stemt "nej, jeg lider ikke af ADHD".

Ah okay, du har en pointe der Fjas! Med "lider" mener jeg blot at man har sygdommen, ikke som at man "lider under det" Jeg retter det lige!

Folk kan ændre deres afgivne stemme såfremt at de ønsker det!

_________________
"Men hvorfor er det du så absolut vil spise MDMA på en nutellamad?"

Ligesom med så mange andre ting, så kan folk nemt bilde sig ind de har noget, hvis de hører om en "sygdom" som de bare kan relatere til, hentyder en smule til at jeg tror det er psykisk.
Alle kan da have svært ved at koncentrere sig, men med en god nats søvn, og måske en løbetur, så tror jeg de fleste efter lidt tid kan sætte sig og høre efter, det handler bare om at engagere sig lidt. Vil selvfølgelig ikke udelukke eksistensen af dette "fænomen". Ved ikke hvad der skal til for at man kan for at få dette konstateret, men hvis det eventuelt er nemt (som jeg forestiller mig) så tror jeg mange gerne vil "have" denne "sygdom" fordi det er en nem adgang til ritalin

_________________
Tilgiv Tilbliv

Kan godt se hvad du mener, men tror sgu de fleste der går til lægen med et problem, gør det fordi de oplever problemer med de symptomer de har. Medmindre man altså er hypokonder



Ja og folk med depressioner eller stress skal vel bare tage sig sammen ? Det er faktisk svært at få en god nats søvn hvis man ikke kan falde til ro pga. tanker der blæser rundt i hovedet, ligeså er det svært at tage sig sammen til at løbe en tur hvis ens tanker konstant er alle andre steder end i nuet.



Selvfølgelig er der nogle få der misbruger vores sundhedssystem til at skaffe ritalin, rohybnoler og andet medicin, men dertil at udlede at "mange" gerne vil have ADHD er i mit hoved noget vås.

Jeg gik til lægen med min mistanke fordi mit liv var ved at falde fra hinanden pga. de problemer jeg har som summeret op passer meget godt på diagnosen ADD, det er sgu ikke noget med at jeg gerne vil have noget narko.

Han sagde så "Jeg tror simpelthen bare du er doven" - hvortil jeg så kun kan sige, ja jeg kan nok godt virke doven, men det er sgu ikke noget jeg selv har valgt.

Jeg ville have hjælp, desværre failede psykiatrien for hårdt og fik som det første at vide at "det eneste at gøre ved det er at tage Ritalin!" , jamen kan jeg ikke få noget hjælp til at strukturere min hverdag eller få tjekket min kost ? "Nej nej nej, det er 100pct kemisk oppe i hjernen, ritalin, det er det eneste der duer!"

Efter noget tid blev jeg så overtalt til at prøve ritalin, på trods af der selv i indlægssedlen står at Ritalin skal bruges i yderste nødstilfælde, efter det er prøvet med terapi / ændring af kostvaner etc. Jeg synes bivirkningerne var for voldsomme og havde ingen tiltro til psykiatrien, eftersom de hverken tjekkede andre behandlingsmetoder eller tjekkede mit blodtryk før jeg kom på Ritalin, som man også SKAL gøre for at vide om man kan tåle det.

ADHD er DÅRLIG OPDRAGELSE!
Det er satme langt ude i hampen at folk der har lidt for meget energi (hvorfor mon, propper sig med sukker og mere sukker fra morgen til aften) skal have skudt piller i svælget 24/7.
Er der overhovedet nogle beviser for at ADHD rent faktisk er en lidelse?
Og endnu større problem, de medicin som ny flyder over alt er lamme-materiale.

OKAY Doktor Manze ! Når du siger det med CAPS så må det jo være sandt.



Selvfølgelig spiller kosten ind på hvordan man fungerer psykisk og ja det er for meget at Ritalin og lign. bliver brugt som første behandlingsmulighed, før der overhovedet er set på om ændringer i kost og livsstil kan være gavnligt for patienten.

Jeg får den tanke at du ikke ved en skid om ADHD siden du beskriver det som "folk der har lidt for meget energi" det er meget mere kompleks end blot at have for meget energi.


Tja, nu er jeg en af de der har rigtig mange symptomer på ADD og om man vælger at kalde det ADHD eller hvad man ellers vil kalde det, ja så bringer det i mange tilfælde lidelse med sig.


Ja nedern jeg svarer på den måde jeg gør til at starte med, men trænger nok til at løbe en tur. Så går det nok altsammen.

Så lad os da høre hvad du har at sige Cake, det lyder som om du mener vi er HELT ved siden af?
Dog har du ikke præsteret at bidrage med noget relevant for emnet endnu?

_________________
Tilgiv Tilbliv

Synes der mangler muligheden "Jeg har fået diagnosticeret ADHD, men tror ikke jeg har det"

Cake, så skriv hvad du er uenig i? ellers så hold din kæft. Du bidrager jo ik med en skid.

ADHD er reelt nok. For få personer kan det være så grelt, at metylphenidat er en nødvendighed, men for langt størstedelen vil kostændring og 'bevidsthedarbejde' være nøglen.

_________________
Every individual reacts differently to every chemical.
Know your Body - Know your Mind - Know your Substance - Know your Source.

Tror ikke bare han ville have svar på hvad det er, tror også han søger svar omkring vores mening om stigningerne, og om nogle bruger det som undskyldning?
Har selv en "ven" som fik konstateret det i en alder af 16-17 år, hvilket jo ud fra hvad jeg lige har læst virker lidt underligt, da det skulle kunne ses meget tidligt, og langsomt blive mindre og mindre betydende for personen, og at de fleste oplever det forsvinder oppe i voksen årene.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Så tror jeg du har misforstået noget - eller også har jeg. Jeg har stemt nr. 3 fordi jeg mener, at jeg har mange af de symptomer som gør sig gældende for diagnosen. Om man lider under dem, tror jeg ikke er det diskussionen her skal handle om. Bare lige for at slå det fast, så er jeg tilhænger af en overvejende socialkonstruktionistisk videnskabsteori, jeg mener altså, at vi dannes i samspil med vores miljø og kultur og ikke udelukkende som produkt af de gener vi er blevet givet. Jeg er opvokset med en far med ADHD og en mor med depression, så man må sige at jeg, ifølge lægevidenskaben, har store chancer for at udvikle en af disse "lidelser" (nej jeg bryder mig heller ikke ordet ). Jeg er til gengæld næsten overbevist om, at hvis jeg har noget der kan diagnosticeres, så er det ADD - har aldrig haft de store problemer med at sidde stille.

Kæft, trit og retning hjælper ikke på meget andet, end opbygningen af et dårligt selvværd. Jeg er overbevist om, at man må møde børn (og voksne) der hvor de er, anerkende og acceptere deres kompetencer eller mangel på samme.

De hysteriske i ADHD debatten er dem, som tror at "patienternes" problemer kan løses med en pille. En stor del problematikken ligger i mine øjne i, hvordan vores uddannelsessystem er indrettet - her ligges der nemlig ofte bare op til en "kæft- trit og retning" løsning, hvor dem som ikke vil/kan sidde stille på deres røv i de obligatoriske 45 min. (ofte kun 20-25 min i praksis), enten medicineres eller bliver smidt i en specialklasse. Alt for ofte har dette til følge, at barnet bliver endnu mere understimuleret, end det var i forvejen og derfor begiver sig ud i kompenserende aktiviteter som f.eks. kriminalitet/stofmisbrug etc.
Jeg var så heldig at have en far der instinktivt forstod (han er først diagnosticeret som 47 årig), at hvis jeg ikke fik lov til at begå mig i de aktiviteter jeg havde lyst til, ville jeg, ligesom ham selv, bare drikke en bunke bajere og køre dørtræk på en tunet knallert eller noget lignende. (Nu hvor jeg tænker over det, havde jeg måske alligevel nok en del krudt i røven som barn, fik bare mulighed for at bruge det konstruktivt)

ADHD skal/kan ikke kureres, man kan lære at leve med symptomerne, og måske hvis det bliver opdaget i tide kan man enddog være så heldig at have gavn af det, føler jeg selv at jeg har haft på visse punkter. Jeg har læst til lærer i snart 1 år nu og har derfor også haft psykologi i det år. Derudover har jeg 2,5 års erfaring med specialbørn, bl.a. ADHD børn. Jeg vil til enhver tid mene, at tidlig indgriben i barnets miljø klart er det der hjælper bedst, men samtidig afviser jeg heller ikke at medicin, kan have en gavnlig effekt i kombination med terapi, Ritalin og alternativerne er bare elendige - for mange bivirkninger gør, at alt for få kan bruge den gavnlige effekt det nu engang har.

Nå, nu håber jeg at der er lidt flere som har en holdning til det, end bare Quaz og jeg

Edit: Jeg vil også godt lige tilføje, at den generelle diskurs på området er et kæmpe problem, det er ofte lige præcis DET som rammer folks selvværd. Lidt om hvilken effekt diskurs kan have: http://www.selvvaerd-selvtillid.dk/shop/rosenthal-effekten-og-163c1.html

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Snoezel: Hvad har jeg misforstået?




Hvis personer med ADHD dropper alt hvad der hedder raffineret sukker, simple kulhydrater, og mælk. Spiser med hovedvægt på grøntsager(nogen mener at masser af protein er godt, det tror jeg dog ikke på). Så er der faktisk meget der tyder på at symptomerne minimeres kraftigt, endda for nogen helt forsvinder. Det har virket for mig.

Så en forklaring på hvorfor der er så stor en stigning af stillede diagnoser, skal sikkert findes i den vestlige verdens madvaner. Og når man ved årsagen med sikkerhed, så kan man også fjerne kilden til at disse 'lidelser' opstår. Så jeg er ikke enig i at det ikke skal kureres.

+1

Hår du sej !

Hår, du er røvnederen at høre på.
Hvad vil du med det her?
Fylde serveren med pis?
Tak på psy's vegne.

Seriøst, du starter selv med at komme med en statement der lyder "ADHD er DÅRLIG OPDRAGELSE" hvorefter du giver sukker skylden for ADHD ?

Er det dårlig opdragelse eller sukker ?

At jeg er røvnedern er egentlig uvæsentligt, hvor meget bidragede dit "+1" til debatten ? Hvis jeg havde skrevet -1 til dit indlæg, ville det så spille max ?

Det var bare for at vise at han ikke var alene om den holdning mod dig.

Og nej? giver opdragelsen skylden.
Allerede nu kan jeg konstatere at du simpelthen er for dum til jeg gider bruge tid på den her samtale.


/edit HAHA, HVOR ER DU TRIST!


og btw, kom ned nogle af de kilder i stedet for at snakke udenom.

Jeg undrer mig lidt over, om der rent faktisk er nogle neurologiske faktorer der gør sig gældende for folk med ADHD? Har prøvet at lede lidt, men uden held.
Der er jo set ændringer i psykotiske patienters hjerner, og man kan måle en lavere serotonin-niveau hos folk der har depression, ligesom at beta-cellerne hos diabetikere i pancreas ikke fungerer som de skal. Altså anatomiske anormaliteter.
Men er der rent faktisk nogle neurologiske forskelle som ligger til grund for ADHD eller er det bare mentalt? F.eks. har jeg personligt indimellem svært ved at tackle situationer, hvor jeg ikke får min vilje, måske hænger dette sammen med at jeg er enebarn og ofte har fået min vilje, da jeg var min mors lille prinsesse, men det betyder vel ikke at jeg har en direkte sygdom og har brug for medicinering?
Folk har forskellige adfærdsmønstre, nogle er meget agressive, andre utroligt selvcentrerede og ude af stand til at modtage kritik, andre meget generte og indelukkede. Jeg mener at dette skyldes forskelle i vores personlighed som fra et freudiansk synspunkt kan forklares med udviklingen af id'et, jeg'et og overjeg'et. Jeg tænker at ADHD måske mere bunder i en bestemt personlighedstype frem for en sygdom, hvis der ikke er noget belæg for anormaliteter i hjernen. Man har så tilfældigvis fundet ud af at personer med ADHD får lettere ved at klare hverdagen hvis de tager ritalin, ligesom at jeg ville have lettere ved at acceptere, at jeg ikke altid fik min vilje hvis jeg var på antidepressiver (eller anden serotonin-udløsende medicin, bliver i hvert fald meget sjældent utilfreds med noget som helst når jeg blæser på MDMA eller methylone), generte mennesker får jo heller ikke medicin så de kan være mere udadvendte (så vidt jeg ved), men siden at det bliver en social byrde, at folk med ADHD har svært ved at koncentrere sig i skolen og uden medicinen ville have svært ved at bidrage lige så meget til samfundet i forhold til med, bliver "personlighedstypen" godtaget som værende en sygdom.
Har læst et sted at ADHD er arveligt, men er det miljø, eller er det en rent anatomisk anormalitet?