Da der er generel misforståelse om, hvorfor red bull er forbudt (fx: "hvis man blander red bull og alkohol får man samme virkning som af ecstacy") i DK og jeg alligevel lige har postet på sundhed.dk så poster jeg følgende fra forbrugerrådet:
"Red bull er tilsat B-vitamin og inostol, samt et stort indhold af stofferne glucoronolacton, taurin og koffein. Glucoronolacton og taurin er stoffer, som indgår i kroppens energistofskifte, og som ifølge producenterne har særlig energigivende egenskaber. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret. EU's Videnskabelige Komite for levnedsmidler har vuderet drikken. De er nået frem til, at indholdet af glucoronolacton og taurin langt vil kunne overstige den mængde, man naturligt vil kunne indtage gennem kosten. Samtidig er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at stofferne ikke er skadelige. Derimod fandt komiteen, at et indtag af et par dåser af energidrikken om dagen ikke ville give et højere koffein-indtag, end hvad man vil kunne få ved kaffe og te. De danske sundhedsmyndigheder har dog store betænkeligheder ved det høje koffeinindhold, da der er tale om en læskedrik, der potentielt kan indtages i store mængder. Når Red Bull og andre lignende produkter er forbudte i DK, skyldes det, at vi har en meget restriktiv lovgivning, når det gælder berigelse af fødevarer med næringsstoffer. Næringsstoffer må således kun tilsættes almindelige fødevarer, såfremt tilsætningen er anmeldt til og godkendt af Fødevaredirektoratet. Og de godkender kun tilsætningen, hvis der er et veldokumenteret ernæringsmæssigt behov for den. Det har man eksempelvis lige gjort i forbindelse med tilsætningen af jod til salt for at forebygge sygdommen 'struma' i DK. En tilfældig berigelse af tilfældige produkter vil gøre det vanskeligt, både for forbrugeren og myndighederne, at overskue madens indhold af næringsstoffer, ligesom der vil være en risiko for overdosering af visse næringsstoffer. Et problem, i og med der er tale om biologiske aktive stoffer, hvoraf nogle er giftige i større mængder, og andre påvirker hinandens fysiologiske balancer. Den danske befolkning får, med nogle undtagelser, dækket deres behov for vitaminer og mineraler via den almindelige kost."
|