Betydningen af denne oplevelse for mig personligt efterfølgende er at jeg ikke er bange for døden, da jeg tror efterlivet blev vist for mig som en åbenbaring omkring livets illusion.

For den udefrastående kan det måske virke mærkeligt at jeg ved bare synet af en pige straks bliver dybt forelsket, men følelser fungere på en helt anden måde når jeg drømmer, jeg ved ikke om der er andre der har det som mig?
For at tage et eksempel så er det slemmeste ved mareridt ikke det der sker i drømmen, det er nærmere den følelse jeg har i kroppen, en ubeskrivelig frygt som jeg aldrig har oplevet i vågen tilstand, frygten er så ekstrem at det næsten gør fysisk ondt på mig. Sådan er det med alle føelse i drømme-verden, de er ekstreme og voldsomme, kærlighed, frygt, velbehag, smerte, sorg, glæde osv.

Det var super fedt at læse, tak fordi du deler det med os, det er både smukt og personligt ! Virkelig god stil

Jeg har interesseret mig for lucid dreams før i tiden men det er ved at være længe siden jeg har haft en. Jeg tror dog godt jeg kan genkende den følelse du skriver om. Jeg har oplevet at når jeg blev bevidst om at jeg drømte, kunne jeg "give slip" på drømmen - miljøet omkring mig forsvandt og jeg befandt mig i mørke, med en følelse af at falde langsomt/svæve (jeg ved ikke om dette lyder som en uhyggelig oplevelse, i hvert fald var det slet ikke det.. Det var en utrolig tryg og rar oplevelse) Her følte jeg mig også fyldt af gode følelser og som sagt tryghed - det var sådan en følelse af at "det her måtte godt vare for evigt"



Det lyder smukt, om det er rigtigt eller ej er op til dig selv at bedømme - jeg har selv haft mange lignende tanker ! Nu snakker du også om heroin, og jeg læste din anden tråd om druk i julen - ikke for at være moraliserende men måske kunne denne oplevelse også vise dig at du har glæden, kærligheden og trygheden dybt inde i dig selv? Du behøver måske ikke beruse dig og flygte, hvis du rummer så store gode følelser inden i dig i upåvirket tilstand?

Man siger jo at man kommer i kontakt med sin underbevidsthed i langt højere grad når man drømmer.. mens alkohol vel lidt kan siges (i hvert fald i nogen tilfælde, det er kun baseret på min egen oplevelse) at dæmpe kontakten til underbevidstheden. I hvert fald kunne det lyde som om du har en masse glæde og kærlighed i din underbevidsthed, ligesom du også har det modsatte, sorg og angst.. hvis du prøver at flygte fra sorgen og angsten, ender du også med at flygte fra glæden og kærligheden. Men den ligger stadig dybt i dig

Om du skal lære at finde denne glæde i hver eneste drøm, eller om du skal søge at få den ud i dit vågne liv ved jeg ikke. Måske er det to sider af samme sag, hvis du forstår. Selvfølgelig kan man kalde det en virkelighedsflugt - du skriver selv at du ikke ville vågne fra drømmen igen - men det er i hvert fald en langt sundere flugt end alkohol, specielt for kroppen. Og måske vil den glæde du finder i drømme komme ud i dit vågne liv :

Håber du kunne bruge det til noget, skriv hvis der er noget jeg skal formulere lidt grundigere

Efter mine oplevelser med lucide drømme, har jeg leget med tanken om, at drømme-verdenen er lige så virkelig som den "virkelige" verden. Ingen kan jo bevise om drømme-verdenen er virkelig.

I nat havde jeg min aller første "lucide drøm". Og det var helt igennem fantastisk og 100% kneppet, og gav absolut ingen mening.

Det sjove var, at jeg faktisk ikke var bevidst om at jeg drømte, men var derimod helt overbevist om, at jeg nemlig IKKE drømte.

Det startede med at jeg var i et flystyrt, og lige inden at jeg ramte jorden, var jeg lige pludselig et helt andet sted (sammen med mange af mine venner og familie). Hvilket jeg ikke kunne få til at give mening, og så "fandt jeg ud af" at jeg nok måtte være død i flystyrtet, og derfor var i en slags "himmel" nu.. Det var nu at jeg begyndte at kunne styre min drøm, og indså, at det var virkeligt, og at jeg ikke bare ville "vågne" fra min drøm.

Det var virkelig et følelsesmæssigt kaos, eftersom at jeg var overbevist om at jeg var død, og var et sted mellem himmelen og livet og at jeg vidste at jeg ikke ville komme tilbage til mit normale "liv". (Det skal lige siges, at alt dette gav fuldstændig mening i mit hovede da jeg drømte, men lyder utrolig dumt nu når jeg er vågen. )

Den væsentligste faktor som gjorde "drømmen" til et følelsesmæssigt virvar, var at jeg kunne styre ALLE mine bevægelser, og handlinger ligesom at jeg kan i det virkelige liv. Hvilket også gjorde den meget mere personlig.

Grunden til at jeg vågnede var, da jeg skulle kalde på en af mine venner (i drømmen), og valgte så at råbe hans navn. Da jeg så begyndte at råbe, vågnede jeg ved at jeg faktisk sagde hans navn i virkeligheden. Da jeg vågnede var jeg utrolig forvirret og desorienteret (virkelig ubehageligt), og vidste ikke helt hvor jeg var og hvordan jeg var havnet i min egen seng.
Men det gik hurtigt op for mig, at det hele var en drøm, men det sjove var, at jeg kan huske 90% af min drøm.
Normal kan jeg ikke huske andet end nogle få øjeblikke.

Alt i alt, en fed oplevelse, men jeg tror den ville have været meget bedre, hvis at jeg var bevidst om at jeg drømte.

Hvad siger I? Tæller det her som en lucid drøm, eftersom at jeg faktisk ikke vidste at jeg drømte?

Har oplevet det to gange, begge gange efter en masse MDMA, bliver lidt småskør ved doser på over 400mg i løbet at en aften.
Første gang stod jeg og dansede til Winter Tam Tam - hver gang jeg lukkede øjenene og lod mig flyde med i musikken, drømte jeg. Det var vildt når jeg efter et par sekunder opdagede at det ikke var virkelighed og jeg var en et rave med høj musik og masser af mennesker og at jeg stod og dansede på dansegulvet.
En anden gang har jeg ligget og genlevet 1.Maj, hvor jeg til sidst kunne snakke med mennesker. Kunne også i et vidst omfang manipulere dem til at gentage mine tanker. Virkelig stenet, men det var hyggelige 3 timer med stemmerne i min hoved.

Jeg har heller ikke "kogt på en overdosis MDMA". Dette er typisk sket i slutningen af en lang aften hvor jeg har taget en del, men er ved at blive ædru igen, måske 3-4 timer efter sidste dosering.