Hey Nørd.
Jeg giver lige nogle hurtige perspektiver til dine spørgsmål.
"Kan man udvikle sig som menneske ved at være på stoffer (hvilke, og hvordan?)"
Ikke nødvendigvis. Stoffer har et potentiale til at udvikle en, men det er ikke noget en person nødvendigvis tager alvorligt, trods oplevelsens dybde.
Ud over det, er jeg indtil videre af den opfattelse, at de psykedeliske stoffer rummer et større potentiale end andre stoffer (uppers, downers, dissociativer etc.), men jeg mener stadig, at i vores kultur er indtagelsen af stoffer meget ofte lystbetonet. Når alle mine venner tager stoffer bliver bad-trippet talt om som noget der skal undgåes under alle omstændigheder. Der er ingen jeg kender der tager stoffer for at opleve tunge og mørke følelelser eller sider af tilværelsen. Så miljøet omkring stoffer lader derfor til at være hæmmende når det gælder udvikling. For at en udvikling skal ske, må man være klar til at møde mørke sider. Dette kræver dog ofte en del redskaber på mentale og følelsesmæssige planer, som stoffer ikke udvikler. Og så er pointen, at udviklingen kun kan ske ved en meditativ praksis. Stoffer kan være et vigtigt og brugbart redskab til udvikling, da det åbner for dimensioner i tilværelsen som man måske ellers ikke har adgang til. Men de tvinger ikke en ændring eller udvikling. Udviklingen sker, hvis indstillingen og praksissen i forvejen er der til det, og det er noget der gror i en undervejs.
"Hvorfor tror du det generelle menneske ser ned på stoffer?"
Det kan der være mange grunde til. En idé om det går ofte på den kristne puritanske tankegang: Det er sjovt at tage stoffer, og det tyder på, at vi ikke arbejder nok. Man slipper sig løs til galskaben. Galskaben tages ikke alvorligt i puritanismen, og derfor bliver stoffer problematisk. Og det gør det også problematisk at udvikle sig med stoffer, da man ofte står ved grænsen for galskab for at kunne gro, og der kan stoffer tage en. Men så vil de fleste ikke videre, og trækker sig tilbage til de mere behagelige planer - De groovy beats på anlægget, grineflippet, flotte farver etc.
Dæmoniseringen sker derfor, måske, ved at det er skæve eksistenser der stiller spørgsmålstegn ved normale måder at indrette sig på. Der er som sådan ikke noget galt i vores tradition for det. Men visse momenter ved den, såsom puritanismen, er blevet så fremherskende, at magtstrukturen undertrykker det urene. Det er svært at kontrollere de mennesker der har fået indsigt i, at der er andre værdier i tilværelsen end at følge samfundets normer og regler og tankebaner.
Når det gælder loven mener jeg det ofte er meget nødvendigt at stille sig selv det spørgsmål: Er det altid moralsk forsvarligt at følge reglerne? Og det er det faktisk ikke altid.
"Hvad ville der ske hvis stoffer blev lovlige? God/dårlig idé… Hvorfor? Hvilke skulle være lovlige hvis det var, og hvorfor netop disse?"
Hvis man skal fjerne ulovliggørelsen, så skal den fjernes på alt. Der er allerede stoffer der er lovlige, som er skadelige for visse eksistenser - Alkohol og tobak for eksempel. Så lad os lovliggøre det hele. Der er ingen egentlig grund til, at værdigrundlaget for stofdebatten fremelsker tobak og alkohol frem for andet.
Hvad der ville ske er svært at sige. Da de revolutionerede i Rusland tror jeg ikke de havde forventet det Stalin indførte. Men sådan er der så meget.
Man kan håbe på, at der vil være en mere fornuftig og åben omgang med stoffer, der kan fremelske en dømmekraft der er sundere end den der er nu. Problemet er, at dømmekraften efterhånden er så lav hos størstedelen af brugerne (undskyld jeg pudser min egen glorie nu, men selvtænkning er et sjældent fænomen efterhånden), at det er svært for dem at gennemskue konsekvenser ved brug/misbrug af forskellige stoffer. Og jeg tror den umiddelbare effekt af en lovgivning vil være uheldig.. Måske.. Den vil blive god, i det vi vender os til en omgang med stofferne der er mere fri og åben.. håber jeg.
"Og er det virkelig kun folk der har det dårligt der begynder at tage stoffer?"
Nej.. Overhovedet ikke.
Nu ved jeg ikke hvor stor og omfattende din opgave skal være. Men ellers vil jeg råde dig til at tjekke denne bog:
http://www.amazon.com/Globalization-Add ... 420&sr=1-1For den taler for en helt ny måde at tænke afhængighed på som jeg synes er vigtig i denne debat. Måske handler afhængighed ikke så meget af stoffer, men samfund.
Håber det kan bruges. I forhold til spørgsmålet om hvad en lovliggørelse vil resultere i, har jeg været vag føler jeg. Men måske giver det lidt perspektiv til din opgave alligevel.
Edit: Jeg er 27, mand, i Århus. Cum and get me, Cops!