Er ikke helt sikker på om det hører til det her forum, flyt det hvis det ikke gør..
Jeg har lyst til at fortælle om det sidste stykke tid af mit liv, som nok er på en periode af 4-5 måneder..
For 5 måneder siden prøvede jeg svampe for første gang, jeg fik en god oplevelse ud af det, og tænte dagen efter at hvorfor kunne alt ikke bare være som når man var på svampe, for det normale liv er ikke nær så spændende som at trippe. Nå men efter 1 måned ca. prøvede jeg svampe igen (havde prøvet det 3 gange der, men de 2 gange havde jeg taget så lille en dosis at jeg dårlig nok kunne mærke det), og der tog jeg 0.75gram cyanescens + 3 MAOi kapsler, og det var inde i københavn jeg slugte dem, jeg tog så ud på staden med min kæreste og en veninde, min kæreste havde også taget nogle svampe, men ikke lige så meget.. Jeg røg så en joint på staden og min kæreste sagde at hun kunne høre munke tale og hun ville gerne hjem, men jeg havde ikke lyst til at tage hjem, jeg ville sætte mig nede ved søen og stene lidt, men det endte med at vi tog bussen mod hovedbane gården..
Da jeg kom in i bussen som var prob fyldt stod jeg op midt i bussen, og jeg begyndte at hører mennesker i bussen tale om mig, (kan ikke huske alle ordende) de sagde sådan noget som, holdkæft hvor ser han dum ud, og hvor har han nok nedern på, og alle mulige negative ting, og jeg troede / synes selv at jeg så dum ud. Den bus tur varede som en evighed, men vi kom endelig frem til hovedbanegården og gik ned for at tage toget, men da jeg ikke var helt mig selv på det tidspunkt tænkte jeg ikke over at vi tog det helt forkerte tog, (og veninden som var med som vidste vi skulle hjem til mig sagde ingen ting om at vi var på den forkerte vej, og hun havde kun røget lidt tjald) imens i toget troede jeg at alle folk vidste at jeg var underlig, og at dem i bussen havde ringet til alle folk, og sagt at de skulle prøve at se mig, så dem i toget havde fået afvide af nogle andre at jeg var underlig, eller dum eller whatever. Endelig kom jeg ud af toget og løb væk fra stationen op ad en masse små gader og satte mig ned et sted hvor der var græs. Min kæreste og veninden havde fulgt efter mig, og kæresten kom hen og talte med mig, jeg fortalte hende om det, og hun sagde at det ikke kunne passe og det bare var noget jeg troede.. Men jeg troede jo på det, og selv mens vi sad der vidste jeg at der sad 3-4 drenge omme bag den ene bil og talte om mig. Efter 20 minutter blev jeg overtalt til at gå hen til bussen og tage hjem, det gjorde vi så, og vi kom ind i bussen og jeg kunne se at den ene dreng som gik ind i bussen var en af dem som havde fået afvide om mig, og da jeg satte mig ned valgte han at stå op ved siden af mig, 2 meter væk, selvom der var masser af side pladser. Der var 2 piger i bussen som sad lidt længere bagi, og hver gang jeg kiggede forbi ham drengen hørte jeg dem sige, det ville jeg ikke havde fundet mig i, fordi jeg mente at de troede at jeg kiggede på hans kønsdel? Nå men senere hen kom der 2 ind i bussen, 2 damer på 20 år ca. og de talte også om mig, og om hvor slemt jeg havde det, og at det var synd for mig, og det gjorde mig egentlig lidt gladere (min kæreste sagde bagefter at de talte om den enes børn osv..) Da vi kom ud af bussen synes jeg at ham i bussen var stået af, men jeg havde ikke set det, men ligepludselig gik han over på den anden side med sin cykel, og jeg blev helt vild bange for at han skulle gøre mig noget, så jeg løb ind i blockbuster og stod der lidt, jeg hørte at han sagde at jeg var en tøsedreng, at jeg løb væk fra ham.. 1 min efter gik vi på vej hjem, og jeg havde det meget bedre da jeg kom hjem, men troede stadig på at det virkelig var sket, og var overbevist om at jeg ville være i TV-Avisen næste dag, men det var jeg ikke..
Dagende efter røg jeg fed, og lagde ikke mærke til at jeg begyndte at tænke anderledes, begyndte at tænke på samme paranoia måde som under The Badtrip. Efter en uge eller 2 ville jeg prøve svampe igen da jeg altså ville havde en god oplevelse ud af det, for ellers var jeg bange for at jeg aldrig ville kunne få noget godt ud af det. Men da jeg tog svampende fik jeg det dårlig, slet ikke på samme måde, jeg følte mig så ensom (jeg tog dem alene), og begyndte at græde over det, og mødtes med min kæreste som trøstede mig...
Jeg blev ved med at ryge fed, som åbnede en lille smugle for portene så jeg fik samme tanke gang, og misforstod nemt folk når de talte til mig, troede hele tiden de mente noget negativt om mig istedet for det som de egentlig mente.
Jeg stoppede så med svampende og røg kun fed. Da det var sidste skoledag for 9 klasse (som jeg gik i) tog jeg et LSD mærke som jeg ikke fik nogle effekt ud af, og røg nogle bong hoveder inden jeg skulle afsted til festen.
Da jeg kom op i bussen som jeg skulle havde for at tage derhen, kørte han som en sindsyg, jeg troede at han var halv fuld, og at han kunne se at jeg havde røde øjne og derfor ville give mig en lærestreg og kørte derfor over kantsten og midt ud i krydset mens der var rødt, og kørte i det hele taget ad helvede til, og der sad en ved siden af mig som sagde til ham som kørte bussen om han ikke lige kunne slappe lidt af. (mens jeg sad i bussen havde jeg det mega dårligt, og stod af 2 stop efter fordi jeg var bange for at han skulle køre galt), jeg tog så den næste bus også var alt iorden..
Noget tid efter, i 10 klasse hvor jeg så dum som jeg var røg en halv joint med en af drengende i spise frikvarteret, fik jeg så mega røde øjne, han gav mig så noget eyeligt som skulle hjælpe, men det gjorde det ikke, og jeg tog så hjem før tid fordi lærene sku ikke se mig sådan, jeg gik ned for at tage bussen, bussen kom 4-6 minutter før tid, og jeg steg ind i bussen, og den holdt i 4-6 minutter, i de 4-6 min begyndte jeg min normale paranoia tænkning, og troede at der var nogle som havde set mig vente på bussen og derfor ringet til HT og sagt at jeg havde pjækket fra skole og at jeg havde røde øjne. Da bussen skulle til at køre kom der en invandre ind på min alder og satte sig på sædet bag mig, og der var 20 ledige pladser, så jeg troede selvfølgelig at han ville gøre mig noget, under bus turen troede jeg chaufføren kørte extra vildt for at skræmme mig, og da jeg steg ud blev jeg lettet over at ham drengen ikke ville gøre mig noget. Jeg gik så op ad den lange gade for at komme hjem, og da jeg kom til Ålekistevej så jeg 2 DSB biler køre forbi, lige da jeg kom op til vejen, og de kiggede begge 2 på mig, dem som kørte bilen, Straks troede jeg at de ville finde ud af hvor jeg boede for at kontakte mine forældre for at sige at jeg var taget tidligere hjem, så derfor i stedet for at gå skråt over gaden til mit hus, gik jeg op ad en side gade.. Det endte med at jeg løb rundt i 2.5 time fordi at alle varevogne som var de eneste biler som kørte der, var nogle som forfulgte mig, og de blev ved med at køre samme ved som mig, og jeg ville gemme min taske og alt med mit navn på, gemte det inde i en busk, da jeg havde gemt det og kom ud af busken kom der en varevognen op ad en af gaderne, og jeg vidste at han så at jeg havde gemt noget, så gik straks ind i busken og tog det igen, jeg løb så alt hvad jeg kunne væk fra dem, op til en sø, på en cykelsti, fordi der var jeg i sikkerhed, jeg stoppede en af cykellisterne i håb om at han kunne hjælpe mig, fordi de var jo efter mig, og han lyttede også på hvad jeg havde at fortælle men jeg kunne godt se på ham at han synes jeg var åndsvag eller sådan noget, og han gad til sidst ikke mere og cyklede videre. Alt i alt snakkede jeg med 3 mennesker som ikke kunne gøre noget, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg sagde sandheden om alt, at jeg havde røget hash osv.. og den ene af dem kom ind på at det var jo min egen skyld, og at hvis de var efter mig måtte jeg jo tage min straf for at havde røget fed, ermmm for langt ud. Nå men jeg kom så op til den store vej igen, og blev fanget mellem nogle boligere hvor der kørte 2 Skraldebiler rundt, og de var også efter mig, og hver gang jeg gik en vej kom der en skralde bil op foran mig. Tilsidst gik jeg over til min læge som var tæt på, fordi han var nok den eneste som kunne hjælpe mig.
Jeg kom op og snakkede med ham, fortalte hvad jeg havde oplevet, og han sagde til mig at jeg var tosset, og det var fordi jeg havde røget hash, og at jeg skulle gå hjem og lægge mig ned og slappe af, jeg troede ikke på ham på daværende tidspunkt men gjorde som han sagde og gik hjem, men på vejen hjem stod jeg i et kryds og ventede på at gå over på den anden side, selvom der ingen grund var til det fordi jeg boede på den side af vejen som jeg stod på, der kom en mand op til mig, med en mobiltelefon i hånden, jeg kiggede så til den anden side og så en gulvarevogn som var åben bagi, og jeg skulle ihvertfald ikke indlægges, for det troede jeg han ville, så derfor løb jeg væk. Imens jeg gik væk hørte jeg nogle børn/unge sige: Så går han bare, og, fordi jeg gik istedet for at løbe, sagde de: han kan sku da ikke regne med at de ikke fanger ham, enten så bliver man taget eller også spæner man alt hvad man kan. Under hele forløbet hørte jeg folk tale om mig hvis jeg gik forbi nogle som talte, eller kunne hører nogle kommunikere. Jeg gik så hjem, selvom jeg havde mine paranoide forstillinger. Puha hvor var jeg godt træt i benene derefter.
Efter der har jeg haft 2-3 gange badtrip på hash når jeg har været uden for, med andre mennesker, så det stoppede jeg straks med, og sad kun for mig selv og røg hash derhjemme, jeg begyndte at blive meget stille, og min hjerne blev til et stort tomrum når jeg havde røget hash, jeg tænkte egentlig ikke særlig meget medmindre der var noget specialt at tænke over, og jeg havde også svært ved at kommunikere med andre mennesker når jeg havde røget.
Så man kan sige at det har været et badtrip som har udviklet sig over et langt forløb. Jeg begyndte så at tage Dexofan, for 3-4 uger siden, da jeg ikke syntes at hash var nok for mig, jeg starte på 20 piller, det gik også fint, næste dag tog jeg 31 piller, gik også fint men jeg fik det dårligt på et tidspunkt og troede at jeg skulle dø fordi min hjerte bankede 3-4 gange hurtigere end normalt, min kæreste talte så med Dark Sky over icq og han fortalte om hvornår det var en dødelig dosis, så jeg havde ikke noget at bekymre mig om. Næste weekend tog jeg dexofan fra fredag til søndag og også nogle af hverdagende.
Min Far og Stedmor var / er meget bekymrede for mig, fordi de kunne godt se at den var helt gal, og jeg har lovet dem flere gange at jeg ville stoppe, men har ikke gjort det, og har også lovet min kæreste det uden at holde det, og dem som kendte mig kunne også se det, den eneste som ikke kunne se det var mig selv, jeg blev ved med at sige til mig selv at det hjælper ikke at stoppe med stofferne, og at det må jo gå over på et tidspunkt. (Men det som jeg tror min Far var mest bekymret for var at jeg skulle ende som min Mor, en narkoman på gaden, han havde spurgt mig over telefon om jeg havde røget hash, og jeg sagde nej, så sagde han at jeg lød snøvlet, og at jeg lød som en som havde taget heroin / dope og det er det som narkomaner lyder som, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle finde på så fortalte ham derfor at jeg havde taget heroin, jeg sagde til ham at jeg kun havde prøvet det 1 gang og at jeg egentlig ikke brød mig om det, og havde bare kastet op)
Alle de gange jeg havde røget hash, ihvertfald nogle af dem, hørte jeg syner, jeg hørte folk tale om mig, grimt om mig, jeg hørte mine forældre snakke om mig, og at de var sure på mig, og hørte min far gå ud og tænde bilen, og trykkede spederen i bund så den larmede for at jeg ikke skulle kunne falde i søven, og de gik også op på taget for at smide ting ned i skårstenen som går ned til mit værelse, for at irretere mig.
Indtil her for en måned siden begyndte jeg at sige til mig selv at jeg ved godt det her ikke sker, og det er bare noget min hjerne forestiller mig, også selvom jeg hørte folk tale om mig, så sagde jeg bare hold nu kæft, jeg ved i ikke er der, og jeg har kunne styre noglelunde mine badtrips på det sidste..
Jeg prøvede så 2C-I og noget andet inde fra soma, som jeg trippede til, og jeg havde det fint under de trips, der var intet dårligt i dem udover på 2C-I hvor da jeg skulle sove hørte jeg min far og stedmor tale hurtigt om mig, og hørte nogle andre stemmer, men jeg begyndte så at tænke på noget andet og så stoppede det.
Så begyndte min kæreste som var den eneste som vidste alt hvad jeg havde prøvet at sige det til min Far og stedmor, hun fortalte om det hele, om over de 70gange jeg har prøvet heroin, og at jeg havde taget det med min Mor, og alle de andre ting)
Så talte min Far med et eller andet ung misbrug center men det var mere for dem som var afhængige af et stof og ikke dem som havde sociale problemer
For 3 dage siden var jeg oppe hos lægen samme n med min far, og jeg snakkede med lægen om det, og han spurgte om en masse ting, og han kom frem til at fordi jeg var blevet underlig så havde folk snakket om mig, og de ting som de så havde sagt havde jeg så fået ind i hovedet, og alle de ting kørte rundt og rundt. Det lød som om at det var noget han havde hørt om før, og vi kom frem til at jeg skulle tage en pause på 14 dage, og jeg ved ikke hvad der er sket, men han har trykket på de rigtige knapper og fik mig til at indse at jeg havde et problem, og at den eneste måde at få det til at stoppe er ved at tage en pause, så det er hvad jeg har tænkt mig, jeg har nu ikke taget noget i 2 dage, ikke fordi jeg er stolt men Ønsk mig held og lykke please...
The End
[ 29 November 2001: Besked ændret af: Nicho ]
|