Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

min søster hører stemmer
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=29287
Side 1 af 1

Forfatter:  Polisen [ 12 aug 2009 18:47 ]
Titel:  min søster hører stemmer

Hej psy. jeg har overvejet længe om det var det rette sted at spørge til råds, og jeg har læst en masse om skizofreni, stemmehøring osv. på diverse hjemmesider. Men nu skriver jeg altså..

Det er lidt over et år siden at vi fandt ud af at min lillesøster rent faktisk hørte stemmer. Da hun var helt lille fortalte hun noget i retning af at hun tit "drømte" at der var nogen som talte til hende. Men her for lidt over et år siden sagde hun til min mor at hun jævnligt føler sig bange og har det som om at der er nogen der hele tiden siger "skynd dig!"

Hun har så været til psykolog og snakke om det og hun har fået en hjernescanning, der viste at hun sandsynligvis ikke er helt moden oppe i et bestemt sted i hjernen.

Men mit spørgsmål går sådan lidt ud på hvad jeg/hun kan gøre? Jeg frygter det værste! Min bedstemor har selv været hårdt ramt af en skizofrenparanoia siden hun kom i teenageårene, det blev kun bedre efter rigtig mange år hvor hun tilsidst gik med til at tage medicn. Men det har bare gjort hende sløv og nu sidder hun bare i sin stol og æder og ser fjernsyn. Sådan har jeg ikke lyst til at min lillesøster skal ende! Hun er lige fyldt 11 år selv, og går meget snart ind i en psykisk hård periode (teenageårene)

I starten havde jeg meget svært ved at acceptere, at hun hørte stemmer og spurgte tit ind til det. Men jeg har selv fået det bedre efter at have accepteret det. Skal hun også gøre det samme? Eller skal hun benægte sine stemmer når de kommer?

Vi ved ikke hvad der har udløst hendes stemmer, men jeg tror hun har været meget belastet. Skænderier, flere skilsmisser fra min mors side, skoleflytninger, før i tiden skændtes jeg også altid med min søster og drillede hende. Dengang hørte hun stemmer sådan ca. hver morgen og aften og somregel altid når hun var alene eller hvis hun sad og stenede for længe over et eller andet. I en bog f.eks. Men nu er tilværelsen for hende faldet meget til ro. Jeg skændes næsten aldrig med hende mere og min mor har også fået en dæmper.. Og ja, jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår hun sidst har hørt stemmer nu.. Men det ikke første gang at der er gået længe mellem hendes stemmer, for der var engang hvor hun ikke havde hørt noget i flere måneder, og lige pludselig kom de igen flere gange og så holdt de op igen. Hjælp :gud:

Forfatter:  Armaghettó [ 12 aug 2009 21:50 ]
Titel:  Re: min søster hører stemmer

Der er mange steder som kan hjælpe med den slags, snak evt. med lægen om han kan henvise hende til nogen hun kan snakke med om det, det er bedst at tage fat i problemet tidligt så det ikke rodfæster sig og bliver værre!

Det skal lige siges mange med skizofreni lever et meget godt liv med antipsykotisk medicin (selv om der er bivirkninger), og det er slet ikke alle der bliver zombie af antipsykotisk som der sikkert er nogen der bliver. Kender da personer som jeg det ikke kan mærke det på overhovedet! Der er jo også stor forskel på de forskellige præperater.

Men støt hende så meget i kan og få hende til en psykolog som har forstand på hvordan man skal tackle det, hvordan hun har det og hvordan hun selv kan tage fat på problemet...

Forfatter:  Flaban [ 12 aug 2009 22:25 ]
Titel:  Re: min søster hører stemmer

Du kan eventuelt kontakte Psykiatrifonden enten telefonisk eller via nettet. Der sidder nogle kompetente mennesker som kan rådgive dig og din familie.
Der er sket meget på medicinområdet siden din bedstemor blev medicineret.

http://www.psykiatrifonden.dk/

/Flaban

Forfatter:  Schhhvamp [ 15 aug 2009 12:40 ]
Titel:  Re: min søster hører stemmer

Vi hører alle "stemmer", de fleste af os hører bare kun vores "egen". Denne stemme er dog, som jeg ser det, ligeså meget "tankespind" som de stemmer, der opfattes som "andres": Der findes ikke nogen indre stemme, der er mere rigtig end andre. Definitionen af normalitet i den her sammenhæng er vel at man altid tror, at det er een selv der "snakker", uanset om dette indre talemønster nogle gange mest forekommer som en plade, der er gået i hak og konstant udspyger ukvemsord om hvor elendigt og meningsløst alting er. Mange mennesker kunne såmænd ofte have gavn af at se på dele af deres indre monolog som noget, der ikke kommer fra dem selv, tror jeg. Men den totale fremmedgørelse fra nogle dele af den indre monolog som kan forekomme i skizofrene tilstande er selvfølgelig ikke ønskværdig på nogen som helst måde.

Jeg mener overhovedet ikke at din søster er psykotisk fordi hun hører en stemme, der siger "skynd dig". Men det er da et faresignal, set i lyset af, at hun bliver bange, og at der er en muligvis arvelig sindslidelse i familien. Og der skal man da tage alvorligt, men uden at skræmme hende på nogen måde.

Jeg tror at kognitiv terapi ville kunne hjælpe på stemmeproblemet, og det kan være, at det er muligt at få støtte til gennem kommunen eller lignende. Med lidt hjælp er jeg sikker på at din søster kan lære at tage kontrol over sit indre lydbillede - skrue ned for volumen på "skynd dig" stemmen, dreje på "radioknappen" så stemmen begyder at skratte og går over i sådan et typisk langbølge morsebip, eller måske bare bede den om at tale pænt.. og måske vigtigst af alt, gøre sin egen indre stemme behagelig og hjælpsom. Det tror jeg godt man kan hjælpe en 11-årig pige med uden at det er nødvendigt at komme med en længere redegørelse om nogen lommefilosofi om indre stemmer. Det er ofte lettest at ændre den indre stemme ved simpelthen at øve mig i at tale højt med den ønskede stemme. Man kan fx efterabe en god stemme fra tv eller lignende.

Og den sædvanlige disclaimer - jeg har ingen professionel erfaring med noget af det her, og derudover indtager jeg regelmæssigt stoffer der får min indre lydverden til at eksplodere i mærkværdige stemmer og melodier, hvilket uden tvivl har påvirket min dømmekraft og sunde fornuft.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/