Psychedelia.dk

DEJA VU
Udenfor alt, står jeg, socialiseret, civiliseret, en gruppe.
Alle er søde og lukkede, ingen chancer er der her, deja vu.

Omkring mig, udenfor alt, lyserøde skyer.
Over dødens by svæver de og giver liv.
Tilværelsen flyder med en stædig strøm, deja vu.

Lyserøde skyer, brygget af minder, sødet med liv.
Under den røde himmel, de svæver, sammen.
Som nye mennesker handler, skal de gamle leve.
Orkaner af varme følelser løber gennem min hånd, normalt, deja vu.

DEJA VU

I Midten af alt, står jeg, ensom, alene, forladt.
Alt er mig morbidt åben, alle chancer er her, deja vu.

Omkring mig, i midten af alt, brændende træer.
Op af livets stammer slikker de dødes flammer.
Eksistensen forandrer sig melankolsk forkert, deja vu.

Brændende træer, bygget op af menneskelige sjæle.
Mørke blå flammer af et andet livs solopgang, fortærer dem.
Som gamle mennesker handlede skal nye mennesker leve.
Tropisk frygt rejser gennem min indre ånd, uforståeligt, deja vu.

DEJA VU

I Midten af alt, sidder jeg, sammen med sjæle, nydelse.
Alle er mig åbenlyst venlige, noget gemmer sig, deja vu.

Under mig, i midten af alt, åbner hullet sig.
Tusindfold fordærvede følelser vælter op i mig som et narkotika.
Rushet bliver mig for stort, deja vu

Hullet, dannet af min egen eksistens og fornemmelse.
Rushet, som eksplosionen af tusinde neutronbomber.
Forlader min krop hullet og slidt, er jeg døende.
Ujordisk lykke trænger gennem min sjæl, deja vu

Er jeg død? DEJA VU
Er jeg levende? DEJA VU
Eksistere jeg? VIRKELIGHED?
Er jeg væk? DEJA VU

DEJA VU

Tidligere postet under fuck hvor er jeg blæst men der skete der ikke en skid.