Først og fremmest vil jeg understrege at Johannes vores kære "kommentator", langt fra er moden. Han forstår ikke din seriøsitet i dette indlæg. Han er simpelthen det man kalder barnlig og uden sans for hvordan man taler til (fremmede) folk. En af de vigtigere ting der sker i modningsfasen er fx evnen til at kunne kommunikere med andre, uden at virke stødene og arrogant. Og et af kendetegene ved en "moden" person, er bl.a at han ved hvornår man skal undlade fjollede kommentarer.
Men et fact er, at vi hele tiden udvikler os. Fra fødsel til død vil vi konstant få nye indtryk og nye indblik der gør, at vi gennem årene ændre meninger og holdninger. Fx er mange unge besat af fodbold, men i voksenalderen kan dette være vendt til det modsatte. Det skyldes at vores interesser også skifter og passer til vores hverdag og omgang med denne.
Derimod er den vigtigste fase af modnings-fasen teenage årene, generelt siger man 13-19, men dette er forskelligt fra person til person og kommer an på indlæring, opvækst, fysiske og psykiske egenskaber og personens rolle i social livet. Bl.a er en af skolegangens vigtigste formål, at modne vores kære børn så de er i stand til at tage varer på sig selv og andre i voksenalderen.
Det er også meget typisk at en person der har været under mors vinger, (her kan Bjarnø 88 tages som eksempel) ikke har lært at tage et ansvar og vil derfor ikke være ligeså moden og "veludviklet" som en person der livet igennem har taget ansvar for fx sin lillebrors opvækst.
agjoey skrev: Jeg vil sige at den største modningsfase og klart den mest krævende var fra år: 19-20½.
Men klart også den som har givet mig et fedt greb på virkligheden og hvad der må følge.
Den mest krævende modningsfase er som tidligere nævnt også forskellig fra person til person. Dette kommer hovedsagligt an på hvilke følelser du kæmper med. Kærestesorger, familieproblemer, hvor meget man omgår sig med andre menensker, om de er barnlige eller modne. Altså igen uendelig mange ting spiller ind og sætter hver deres præg på vores modningsfase.
Grunden til at du gentagne gange ser symptomerne hos 19-20 årige, er fordi at dette er en ganske normal alder at kæmpe med din egen personlighed og i denne alder udformer du denne i stærk grad. Du vil ligge sidste hånd på værket og vil opnå et perfekt resultat, der ofte resultere i en lang sej og hård kamp. Mange i denne alder har også taget det første skridt hjemmefra og oplever hvordan det er at tage det fulde ansvar for sig selv og sine handlinger. Hvis der er meget rod omkring dette, så kan selv et lille problem som en ubetalt regning føles som et helvede. Men igen det er forskelligt fra person til person.
agjoe skrev: Hvad med jer, hvornår oplevede i større modningsfaser og hvordan taklede i dem? Hvad fik i høstet?
Min største modningsfase var omkring mit 16ne år og til for et lille år siden. Det vil sige ca 16-18 år.
Efter en lang række nederlag og stærke negative følelser forsaget af mistro, svigt og følelsen af at ikke hører til nogen steder, valgte jeg at "burer" mig inde derhjemme. Her spillede psychedelia også en stor rolle i min daværende kedelige og ensomme hverdag. Da jeg startede på min nuværende uddannelse mødte jeg nye bekendtskaber som jeg idag sætter stor pris på, og på de få år har jeg udviklet mig fra at være en umoden vandal der så op til de "hårde" drenge til at være den selvsikre unge mand jeg er idag. Efter jeg er flyttet hjemmefra har jeg fået så meget ro i sindet at jeg nu kan begynde at arbejde med mine følelser og vende dem til noget positivt og jeg har lært at folk acceptere mig for den jeg er og der ikke er nogen grund til at scorer de "nemme" point i form af dumhed og opmærksomhedssøgende adfærd.
Jeg vil selv sige at jeg er på vej ud af min vigtigste modningsfase, og selv om det stadigvæk kan være svært at være en ung mand så er jeg meget glad for at jeg endelig har fundet min plads.
|
... Personligt er jeg sq ikke specielt moden - Meeen det kommer nok.