Mange tak for de gode svar; jeg har allerede nu en del nye stoffer at undersøge om hvorvidt de er noget for mig, gennem både facts og triprapporter. Bla 2CB, som jeg ikke havde hørt om før.
For at uddybe det, så er grunden til, at psykedelika tiltaler mig mest, bla. den dybde og indsigt i livet, man nogle gange hører at kunne opleve. Derudover ville jeg elske at nyde et smukt stykke musik eller anden form for kunst eller naturen, hvis indtrykket kan forstærkes gennem psykedelika. Ved at læse triprapporter synes jeg også umiddelbart disse virker mest spændende, da de som navnet antyder, udvider sindet, hvilket jeg netop søger. Af denne grund, uden at have noget grundlag for det, kunne jeg også forestille mig, at finde følelsen af lykke og/eller meningen med livet, kan føles mere sand og dyb, selvom det måske ikke sker så konsekvent som på andre stoffer, hvis I kan følge mig

At der er risiko for bad-trips er selvfølgelig negativt, men jeg kunne aldrig finde på at undervurdere set & setting, hvorfor jeg også først regner med at prøve det engang til sommer - mit humør stiger altid i takt med at sommeren tiltager, og et trip ude i naturen et smukt og isoleret sted om sommeren, kunne jeg forestille mig være helt fantastisk. Hvis jeg alligevel skulle ske, at opleve noget ubehageligt i rusen, vil det sandsynligvis også føles tilsvarende federe, når man får det godt igen pga. følelsen af forløsning samt, kunne jeg forestille mig.

Ved at vente til sommeren, har jeg udover at være i en bedre overordnet sindsstemning (også fordi jeg er færdig med gymnasiet til sommer, som formentlig bliver en stor stressfaktor at komme af med), den fordel, at jeg har rigeligt med tid til at søge information om netop det stof, jeg med denne tråd håber på at finde som det udkårne

#Drugejogge
Det kan godt være, det bare er fordomme overfor heroin jeg har, men at en overdosis kan slå ihjel, er jeg ret sikker på, er sandt, og den risiko er jeg ikke villig til at løbe.
At kalde det et "hjernedødt" stof er måske heller ikke helt fair, men det lyder bare ikke til at skabe den dybe spiritualitet og spænding på godt og ondt, jeg søger.
#Om Shanti
Det første du skrev, tror jeg er en eller anden joke.. men jeg ikke fik sgu helt fat i den....?

Det andet du skriver, synes jeg er et rigtig godt spørgsmål. Som jeg har nævnt tidligere i denne post, søger jeg en 'spændende oplevelse.' Blot at have det godt, er ikke af allerhøjeste prioritet. Trippet må gerne være lærerigt og få mig dybere ind i mig selv og mine følelser og stemninger, end jeg kan, når jeg er ædru. Rusen man oplever med et psykedelikum, synes jeg udfra, hvad jeg har lært/læst indtil videre, at være den, der kommer tættest på det mål

Håber det var svar nok

Indtil videre må min egen midlertidige konklusion være, at 2CB er et stof, der er værd at kigge nærmere på, samt at jeg fik mere eller mindre bekræftet, at det er det psykedeliske stof, der tiltaler mig mest.
Igen, mange tak for jeres svar indtil videre. Det betyder dog ikke, jeg ikke vil høre fra flere, hvis andre har nogle anbefalinger?
