Psychedelia.dk :: Vis emne - Musik med sjæl

Pink Floyd's High Hopes (her i live version fra "Pulse Tour '94-'95") er et ganske fantastisk nummer med masser af sjæl, og det nummer der virkelig gjorde mig hooked på Pink Floyd.
Virkelig intenst og sjælfuldt og for helvede da et stage show [indsæt savlende smiley her]

Jeg blir nødt til at sige shpongles - Tales of the inexpressable album, er forelsket i den plade, og den gruppe.

Pat Metheny:
http://youtube.com/watch?v=pvaVQZP6A_M

Rigtig dygtig guitarist. Læg mærke til hvordan han skærer ansigtet men han klemmer hver en tone ud af guitaren - ps. det er akustisk.

Radiohead: "Street Spirit"
Nummeret er udtryk for en så dyb melankoli/tristhed og følelsesmæssig tyngde, at man næsten ikke kan bære at tage det hele på sig på én gang.

Videoen er også dejligt pseudo-intellektuel og "tuderock-agtig" før fænomenet overhovedet opstod: http://www.youtube.com/watch?v=nPX3u0XJzKM

For lige at smide noget mere Radiohead ind: http://youtube.com/watch?v=qqsyXdj_p_I
Den er så smuk den sang :cry:

Faktisk er resten af albummet (OK Computer) også guld værd, køb det!

Forfatter:	the-red-pill [ 08 mar 2008 00:38 ]
Titel:	Musik med sjæl
Simon and Garfunkel - Scarborough Fair: http://www.youtube.com/watch?v=Dau2_Lt8pbM Sound of Silence: http://www.youtube.com/watch?v=8Kd8xp86reY&feature=related Det kalder jeg musik med sjæl. Hold kæft hvor ser de arrangementer nice ud. Hele stemningen omkring det, gør det utroligt følelsesladet og "real" i stedet for diverse poparrangementer nu til dags. Ville bare lige dele det med jer, og håber i vil dele noget, der for jer har sjæl og personlighed og rør noget i jeres indre.

Forfatter:	Nomad [ 08 mar 2008 02:42 ]
Titel:
Pink Floyd's High Hopes (her i live version fra "Pulse Tour '94-'95") er et ganske fantastisk nummer med masser af sjæl, og det nummer der virkelig gjorde mig hooked på Pink Floyd. Virkelig intenst og sjælfuldt og for helvede da et stage show [indsæt savlende smiley her]

Forfatter:	Snoezel [ 08 mar 2008 03:20 ]
Titel:
Jeg blir nødt til at sige shpongles - Tales of the inexpressable album, er forelsket i den plade, og den gruppe.

Forfatter:	kemal [ 08 mar 2008 05:49 ]
Titel:
sound of silece er ihvertfald en klassiker, respekt for det, et nummer som ihvertfald skal høres, når man kommer hjem fra byen og skal falde ned.

Forfatter:	Ayers Rock [ 08 mar 2008 12:07 ]
Titel:
Pat Metheny: http://youtube.com/watch?v=pvaVQZP6A_M Rigtig dygtig guitarist. Læg mærke til hvordan han skærer ansigtet men han klemmer hver en tone ud af guitaren - ps. det er akustisk.

Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/

Musik med sjæl https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=23612	Side 1 af 2

Forfatter:	And [ 08 mar 2008 12:31 ]
Titel:
Nomad skrev: Pink Floyd's High Hopes (her i live version fra "Pulse Tour '94-'95") er et ganske fantastisk nummer med masser af sjæl, og det nummer der virkelig gjorde mig hooked på Pink Floyd. Virkelig intenst og sjælfuldt og for helvede da et stage show [indsæt savlende smiley her] Nu skal vi jo heller ikke glemme perlerne såsom Shine on you crazy diamond. Hele Dark Side of the Moon albummet - for man kan ikke rigtig skille numrene ad.

Forfatter:	Khazim [ 08 mar 2008 13:06 ]
Titel:
Ambient skrev: Jeg blir nødt til at sige shpongles - Tales of the inexpressable album, er forelsket i den plade, og den gruppe. Det kan jeg 100% støtte op omkring, efter jeg har fået pladen, har jeg minimum hørt den igennem én gang hver dag. Den er bare for fed! Fedt avatar forresten

Forfatter:	Mr.NiceGuy [ 08 mar 2008 14:15 ]
Titel:
Jeg er super vild med Sort Sol's Let your Fingers do the Walking, det er bare så fantastisk sjælfyldt nummer og utrolig stemme Sort Sol - Let Yours Fingers Do the Walking[Live]

Forfatter:	Åndsamøbe [ 08 mar 2008 14:16 ]
Titel:
Scarborough Fair er et rigtigt lækker nummer, og selvom Simon og Garfunkel ikke har fundet på det, er det en fin version, der som du nævner ikke er blevet oversyltet med unødvendigt tingel tangel. Jeg vil så linke til en sang jeg allerede har linket til før, Little Fury Things af Dinosaur Jr. http://www.youtube.com/watch?v=sXfR-64YtQ0

Forfatter:	spaffeh [ 08 mar 2008 14:31 ]
Titel:
Ambient skrev: Jeg blir nødt til at sige shpongles - Tales of the inexpressable album, er forelsket i den plade, og den gruppe. Word up. Også, Can - Tago Mago og Secret Chiefs 3 - bare nogle random.

Forfatter:	And [ 08 mar 2008 16:47 ]
Titel:
Jim Morrisons album "An American Prayer" er heroin for øregangen, så sjælet er det. Digtoplæsning krydset med musik i ægte Doors stil. Jim Morrison indtalte digtene inden sin død, men efter hans alt for tidlige død satte resten af The Doors medlemmerne musik til det, samt redigerede det. Det opsumerer meget godt alle Doors album, koger det ind som var det Peyote, og resultatet er et album der gør én mundlam og stoned.

Forfatter:	fe_faqet [ 08 mar 2008 22:37 ]
Titel:
Simon & Garfunkel har desværre mistet deres magi for mit vedkommende, har efterhånden hørt alt deres musik Men jeg vil råde dig til at høre noget mere af dem, deres musik bringer virkelig følelser frem i en. http://youtube.com/watch?v=JBjOe7cbBq4 For mit vedkommende er det her det mest følelsesladte jeg kan komme i tanke om, måske er det bare fordi jeg er skæv, men giv det en chance!

Forfatter:	Zarathustra [ 09 mar 2008 06:51 ]
Titel:
Det nummer der har betydet mest for mig og som jeg har følt mig mest "forbundet med" de sidste 6-7 år er: Radiohead: "Street Spirit" Thom Yorke (forsangeren fra Radiohead) har udtalt om nummeret: "It represents all tragic emotion that is so hurtful that the sound of that melody is its only definition" ... "That's what's meant by 'all these things you'll one day swallow whole'. I meant the emotional entirety, because I didn't have it in me to articulate the emotion. I'd crack... " ... "Street Spirit is about staring the fucking devil right in the eyes, and knowing, no matter what the hell you do, he'll get the last laugh. And it's real, and true." (fra http://en.wikipedia.org/wiki/Street_Spirit) Dette læste jeg mange år efter at nummeret i lang tid havde været mit yndlings-nummer. Men det giver meget god mening: Nummeret er udtryk for en så dyb melankoli/tristhed og følelsesmæssig tyngde, at man næsten ikke kan bære at tage det hele på sig på én gang. Videoen er også dejligt pseudo-intellektuel og "tuderock-agtig" før fænomenet overhovedet opstod: http://www.youtube.com/watch?v=nPX3u0XJzKM

Forfatter:	Zarathustra [ 09 mar 2008 07:24 ]
Titel:
Ayers Rock skrev: Pat Metheny: http://youtube.com/watch?v=pvaVQZP6A_M Rigtig dygtig guitarist. Læg mærke til hvordan han skærer ansigtet men han klemmer hver en tone ud af guitaren - ps. det er akustisk. Fedt fedt fedt! Han er sgu en sand virtuos. Jeg bliver helt lykkelig over at der findes mennesker som ham på jorden. Hans følelsesmæssige udtryk minder mig lidt om Keith Jarrett, som skærer ansigt og klynker højlydt (så man kan høre det på live-optagelserne) når han spiller klaver. Keith Jarrett's "part II B" fra Köln-koncerten (hele optagelsen er en klassiker) er også virkelig et sjælfuldt nummer, hvor man kan høre og føle hvordan han presser sit inderste væsen ud igennem flygelet. Stemningerne skifter så smukt og perfekt i det nummer. Jeg er helt vild med den måde han spiller på! Hér er melodien (uden visuelt akkompagnement - jeg kan desværre kun finde live-optagelser fra den første del): http://youtube.com/watch?v=dgwE5CFzh5o&feature=related ... et "vildt" fact omkring Köln-koncerten er, at den består af improvisationer. Det er altså musik som Ketih Jarrett finder på "på stedet" og det gør det helt ufatteligt for mig. Selv hvis man kunne skrive og bagefter spille sådan noget ville det være fantastisk.

Forfatter:	Edward Coke [ 09 mar 2008 23:36 ]
Titel:
I skulle tage og se x factor. Jeg går ikke længere til fest om fredagen.(jeg er jo også forpligtet i den retning.. høhøh) Det er første gang meget længe at tv-underholdning har været af så høj kvalitet. Heidi og Martin er godt nok gode. Ellers så har jeg lige set en film. Dead Man af Jim Jarmusch. Der var engang hvor johnny Depp udelukkende spillede fantastiske film. Det som i høj grad bærer filmen er dog soundtracket af Neil Young som de fleste af jer burde have hørt om, om ikke andet så fordi han gæster råskide i år. Der er noget af et bagkatalog at gå igang med der, men det her er noget af det bedste jeg har hørt med ham. Det foregik sådan at da Jim Jarmusch havde skudt filmen fik de fat i Young som de screenede filmen for, mens han stod med sin guitar plugget ind og optog så den umiddelbare musikalske respons fra Neils hånd. Altså ren improvisation. Det er meget nøgent, råt og følelsesladet. Man skal nok kunne lide westernguitarens twang, for at kunne holde af det. Men jeg anbefaler det her soundtrack på det vildeste. Se evt. filmen først. Måske giver det nemmere mening på den måde. Iøvrigt så sammenblander filmen på skønneste vis eksistentialistisk filosofi og William Blake's poesi i en mildt sagt utraditionel westernfilm. Der indgår dessuden et Peyote ritual hvor indianeren nobody ser "dead man". En anden favorit, når det skal være sjælfyldt er Julee Sill. En tragisk historie iøvrigt som også involverer stoffer. Der er tale om akustisk country-folk. Hun havde spillet meget klassisk klaver i barndommen og noget af det hængte ved. Mange af hendes melodier har noget Bach-lignende over sig. Hun synger sine religiøse tekster meget poetisk med masser af kristen symbolik. Balsam for den fortabte sjæl. Hendes 2 album fra 71 og 73 kan købes i en samlet 2 cd pakke på amazon eller lign. Da hun indspillede sit første album var hun 26 år og havde allerede kvittet en 150$-a-day heroin afhængighed som tvang hende ud i prostitution, OG siddet 9 måneder inde for væbnet røveri(SAY WHAT ). Selvom musikken ganske vist er ret melankolsk så drømmer man ikke om at et så talentfuldt menneske kan have været sådan noget igennem. Anmelderne elskede hende men hendes plader solgte ikke. Hun røg tilbage i heroinen og døde i 1979 som 35-årig. Men arven lever endnu. http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=98875296

Side 1 af 2	Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/

Forfatter:	And [ 09 mar 2008 17:22 ]
Titel:
Zarathustra skrev: Radiohead: "Street Spirit" Nummeret er udtryk for en så dyb melankoli/tristhed og følelsesmæssig tyngde, at man næsten ikke kan bære at tage det hele på sig på én gang. Videoen er også dejligt pseudo-intellektuel og "tuderock-agtig" før fænomenet overhovedet opstod: http://www.youtube.com/watch?v=nPX3u0XJzKM Argumenterer du for eller imod nummeret? Hvis det er ubærligt trist, tudeagtigt og videoen er PSEUDO-intellektuel, er det jo den rene depressionskilde? Men så igen har jeg også bare nærmest traumatiske minder om radiohoved.

Forfatter:	Zarathustra [ 09 mar 2008 21:40 ]
Titel:
Jeg synes det er smukt og godt. Jeg har altid været mest til melankolsk musik. Det eneste smukke og besjælede nummer jeg på stående fod kan komme på, som er "gladt" og IKKE trist/melankolsk/dystert/sørgeligt/osv. er José Gonzalez: "Killing for Love".

Forfatter:	fe_faqet [ 09 mar 2008 21:48 ]
Titel:
For lige at smide noget mere Radiohead ind: http://youtube.com/watch?v=qqsyXdj_p_I Den er så smuk den sang Faktisk er resten af albummet (OK Computer) også guld værd, køb det!

Forfatter:	MrMAL [ 09 mar 2008 22:12 ]
Titel:
http://youtube.com/watch?v=V1y1e-TbMTc Se der er dybde

Forfatter:	Zarathustra [ 09 mar 2008 22:24 ]
Titel:
fe_faqet skrev: For lige at smide noget mere Radiohead ind: http://youtube.com/watch?v=qqsyXdj_p_I Den er så smuk den sang Faktisk er resten af albummet (OK Computer) også guld værd, køb det! Ja, der er rigtig mange gode sange på OK Computer. Men jeg synes personligt at ingen af dem er helt i top. Det er rigtig god musik, men hvis jeg skulle vælge mine 10-20 eller 30 yndlingsnumre (med alle kunstnere), ville der ikke være nogen fra det album med.