Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Bogreception på månefiskeren!
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=23384
Side 1 af 2

Forfatter:  Cubensis [ 22 feb 2008 12:29 ]
Titel:  Bogreception på månefiskeren!

Dato: Fredag d. 29 Februar
Tid: 17:00 - 20:00
Location: Månefiskeren, christiania, Denmark

Bogen handler kort sagt om en 15-årig pige, der bare vil fyre den af i sommerferien og ender med at lave et indbrud sammen med nogle fyre, så bliver de taget og hun får en dom.

Uddrag:

Citat:
Jeg står i Matthias’s arme. Klokken er næsten otte og om lidt ringer det ind til første time. Han krammer mig hårdt.
”Av,” hvisker jeg.
”Åh søde, undskyld.” Han kysser mig på panden
”Hvor gør det egentlig mest ondt?” spørger Sofie.
Jeg tænker mig lidt om, men så mister jeg pludselig energien til at forklare noget som helst. Jeg har lige underholdt alle vennerne i ti minutter om hvordan en psykopat smadrede mig i nat, på vej hjem fra byen. Det er også når Sofie spørger, at jeg ikke orker at svare. Det er i det hele taget pisseirriterende at hun står her. Hun har overhovedet ikke lov at være i den her del af mit liv. Vi har været veninder siden 2. klasse, men lige siden vi startede i niende er det gået mere og mere skævt imellem os. Hun passer så dårligt ind i mit liv. Og det hjælper bestemt ikke at hun prøver at lade som om hun fatter en skid.
Sofie venter på mit svar, men jeg stirrer bare ned i jorden. Så ryster hun på hovedet: ”Ej men jeg fatter bare ikke hvorfor han overfaldt dig, du kendte ham jo slet ikke og du havde ikke gjort ham noget ... du er altså nødt til at melde det til politiet.” Hun prøver at række ud efter mig og ae mig lidt på skulderen, men jeg trækker mig væk. Jeg kan mærke hvor grim jeg er. Min læbe er mega-hævet. Det ligner et fucking elefant-forkølelsessår. ”Undskyld Sofie, men kan du ikke bare være sød og skride?” siger jeg. ”Okay sorry!” kommer det så fra hende med en forskrækket, skinger stemme. Hun vender sig om og går. Jeg kigger på hende og tænker at nu er vores venskab slut for evigt. Jeg gider ikke have noget med hende at gøre mere. Ingen af de andre siger noget. Jeg har lov til at gøre og sige hvad jeg vil lige nu, fordi det er så synd for mig at jeg har fået tæsk.
Det ringer ind og jeg ryster på hovedet til Matthias, da han lægger armen om mig for at følges. Jeg vil blive lidt herude i gården alene og ryge en smøg til. Jeg har egentlig brug for at ryge en fed, men hvis jeg siger det til Matthias, bliver han bare for at ryge med. Han kan ikke forstå at jeg godt kan lide at ryge alene. ”Jeg kommer ind om lidt,” smiler jeg med min klamme, hævede læbe. Lulu tager min hånd og knuger og slipper den igen. Så går de alle sammen ind.
Jeg fortryder fuldstændig at jeg er taget i skole i dag. Jeg måtte bare væk hjemmefra, væk fra svinet, og der er jo ingen steder at gå hen så tidligt om morgenen. Det var også dumt af mig at stikke dem en røver om en psykopat og at tro det ville hjælpe at snakke med Matthias, Lulu og dem. Jeg føler mig endnu mere alene nu.


Af Louis Kaustrup, 15 år.

KOM OG FÅ EN BOG, DRIK ET SHOT, RYG EN FED, SPIS KAGE OG HØR GOD MUSIK. RAS MONEY, KID KISHORE OG NOUR spiller plader.

:joint:

Forfatter:  Mungojohn [ 22 feb 2008 14:08 ]
Titel: 

Det kan godt være jeg bare er dum, men jeg kan ikke se bogens navn noget sted i dit indlæg... Hvad hedder den?

Forfatter:  hamp [ 23 feb 2008 00:04 ]
Titel: 

Forfatteren er 15 og den handler om en på 15, er den selvbiografisk?
Kid kishore, uh hvor bliver jeg bare mere og mere glad for hans musik. Hvis i ikke kender det så tjek syg nok records ud, eller albertslund terror korps, som han også er en del af!

Forfatter:  Cubensis [ 23 feb 2008 16:30 ]
Titel: 

Mungojohn skrev:
Det kan godt være jeg bare er dum, men jeg kan ikke se bogens navn noget sted i dit indlæg... Hvad hedder den?


Jeg ved ik' hvad bogen hedder, det har jeg ikke fået noget at vide om, men i ka' søge på pigens navn og se om i ka' finde ud af det.

att hamp: Ja, den er selvbiografisk!

Forfatter:  Andrusha [ 23 feb 2008 17:06 ]
Titel: 

Dansk socialrealisme bliver bare aldrig mig... heller ikke selvom forfatteren er 15 år.

Med god fornøjelse alle der tager derind! :)

Forfatter:  Mungojohn [ 24 feb 2008 13:06 ]
Titel: 

Cubensis skrev:
Jeg ved ik' hvad bogen hedder, det har jeg ikke fået noget at vide om, men i ka' søge på pigens navn og se om i ka' finde ud af det.
Pigen? Louis Kaustrup?

Forfatter:  erusaerT [ 24 feb 2008 14:01 ]
Titel: 

Der skulle højst sandsynligt have stået Louise :)

Forfatter:  And [ 24 feb 2008 14:38 ]
Titel: 

Andreas/Saiko-Pod skrev:
Dansk socialrealisme bliver bare aldrig mig... heller ikke selvom forfatteren er 15 år.

Med god fornøjelse alle der tager derind! :)

:yeah: Derudover lyder det forfærdeligt meget som en typisk ungdomsroman, men en forfatter skal jo også begynde et sted.

God tur og god læselyst til jer andre.

Forfatter:  ThirdEyeFlood [ 25 feb 2008 19:59 ]
Titel: 

Citat:
Ingen personlige angreb - Ingen gider læse jeres indbyrdes skænderier, så hold disse væk fra boardet!


Overhold det venligst ellers falder hammeren! Vi gider ikke se på jeres bitchen. Skal i absolut mudderkaste så gør det i PM.

Hvis der kommer mere lort i den her tråd bliver den slettet.

mvh deres moderator som havde fløjshandskerne på tidligere i dag.

Bræk og galde slettet

Forfatter:  Cubensis [ 25 feb 2008 20:58 ]
Titel: 

And skrev:
Derudover lyder det forfærdeligt meget som en typisk ungdomsroman.


Hvis det som nævnt er socialtrealistisk skal det vel afspejle det gennerelle sprogbrug i den kreds pigen nu befinder sig i, og det er vel fair nok. Jeg syntes bare det er fedt at en pige på hendes alder, som oven i købet ryger fed, tager sig tid til at skrive en bog, den ka' måske virke som en inspiration til at andre gør det samme.

Forfatter:  Portuz [ 25 feb 2008 21:01 ]
Titel: 

Cubensis skrev:
And skrev:
Derudover lyder det forfærdeligt meget som en typisk ungdomsroman.


Hvis det som nævnt er socialtrealistisk skal det vel afspejle det gennerelle sprogbrug i den kreds pigen nu befinder sig i, og det er vel fair nok. Jeg syntes bare det er fedt at en pige på hendes alder, som oven i købet ryger fed, tager sig tid til at skrive en bog, den ka' måske virke som en inspiration til at andre gør det samme.


Helt enig Cubensis, det er så hammerfedt hun har gjort det. Specielt fordi hun er så ung

Forfatter:  Bøh [ 25 feb 2008 21:16 ]
Titel: 

hmmm ja ung. Kunne være sprogfanatikerne burde komme på fredag og give tøsen en lektion i grammatik, og ordentlig sprogbrug.

Forfatter:  fe_faqet [ 25 feb 2008 21:41 ]
Titel: 

Hmm, jeg vil overveje at læse den, jeg er normalt ikke det store bog-hoved, men jeg kan da give det endnu et forsøg!

Jeg kommer nok desværre ikke til bogreceptionen :( Men hvis dem der nu kommer derhen kan give et praj om hvor den kan købes, vil det jo være dejligt :P

Forfatter:  And [ 25 feb 2008 22:26 ]
Titel: 

Bøh skrev:
hmmm ja ung. Kunne være sprogfanatikerne burde komme på fredag og give tøsen en lektion i grammatik, og ordentlig sprogbrug.


Var det en hentydning? 8)

(Ikke en for at påbegynde mudderkastning igen)

Forfatter:  Bøh [ 25 feb 2008 23:00 ]
Titel: 

Ja det er en hentydning til at mener du vil have godt af bogreceptionen.

Forfatter:  And [ 26 feb 2008 08:39 ]
Titel: 

Bøh skrev:
Ja det er en hentydning til at mener du vil have godt af bogreceptionen.


Så kan jeg vel regne med, at modtage en billet med posten en af de kommende dage? :wink:

Forfatter:  Bøh [ 26 feb 2008 09:00 ]
Titel: 

nah, jeg venter med at komme ud på christania til sommeren er kommet. Men tag derud med en ven, og få en stimulerende oplevelse af den verden mange unge i Danmark lever i. :)

Forfatter:  Ras [ 26 feb 2008 21:02 ]
Titel: 

Hey forfatteren er altså ikke 15. Hun er i slutningen af 20erne og lisså cool som hun er lille.

Jeg tror det blir ungdomsbogEN for en ny generation, der ikke kan bruge "De 5" til så meget. Bogen handler om da hun var 15 og uden at have læst den, så ved jeg at der blir fyret op under en hel del mere end fede i den.

Jeg skal totalt ud og ha en bog og en røg.

Forfatter:  Cubensis [ 26 feb 2008 21:08 ]
Titel: 

Ras skrev:
Hey forfatteren er altså ikke 15. Hun er i slutningen af 20erne og lisså cool som hun er lille.


:shock: Huh!? Det er ellers ikke hvad hun giver udtryk for på facebook, er du sikker?

Forfatter:  Ras [ 26 feb 2008 21:25 ]
Titel: 

facebook er fuld af løgn. stol kun på debatfora, der blir aldrig fortalt røvere.

Det er bogens karakter som har en facebook profil. Hun er 15. Forfatteren er blevet ældre. Men billederne er af hende selv som 15årig og historierne i bogen bygger på hendes eget liv.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/