Homo Superior skrev: Selvom jeg ikke gider, så bliver jeg vidst nød til at finde det Illustreret Videnskab nummer, der tager det påståede fænomen under behandling. De når frem til, at der ikke er sammenfald i de oplevelser repræsentanter for forskellige kulturer oplever, og de leverer et par plausible forklaringer på tunnelsynet.
Selvom du ikke gider, bliver du nok nødt til det.  Det er lidt svært at overbevise andre på baggrund af den information, at du har læst en artikel, fra et blad og at den skulle modbevise alle eksempler på oplevelser der taler for, et liv efter døden.
Homo Superior skrev: Jaspar skrev: Er der noget videnskaben har lært os, så er det da, at ingenting er som vi tror, det er. Videnskaben har lært os, at intet er som vi tror men i stedet er hvad vi ved.
Prøv lige at omformuler den der Homo.. Jeg kan ikke helt se hvor du vil hen. Videnskaben beviser at noget eksistere, at noget er sandt på baggrund af data og udregninger. Det er fint nok og på det punkt er videnskaben da også dygtig, men videnskaben bliver satme arrogant når den mener på baggrund af ikke at kunne bevise/finde eksistensen af noget, at det ikke findes. Som om at den var altvidende og dens ytringer aldrig har kunnet betvivles, hvilket den op igennem historien har bevist gang på gang at den sagtens kunne.
Videnskaben har således ikke bevist at sjælens eller sjælens liv efter døden ikke skulle eksistere, men derimod fremsat nogle teorier på at det er tilfældet på baggrund af at det simpelthen ikke er muligt indenfor videnskabens nuværende rammer, og 'de andre' derfor må være nogle løgnere.
Homo Superior skrev: Jeg synes hele spørgsmælet er utrolig banalt - et liv efeter døden er det største sikkerhedsnet nognsinde. "Er du bange for at dø, jamen så ka' du jo altid tro på at det ikke er det sidste stop."
Hvis det er så banalt, hvorfor har det så været noget af det der har optaget mennesket mere end alt andet, tidligere i religioner og nu faktisk også i videnskaben: Ja faktisk mener nogle forskere at have nogle teorier der kort beskrevet går på at vores hjerner konstruerer den "konkrete" virkelighed matematisk ved at fortolke impulser fra en anden dimension, et område af meningsfuld, ordnet primær virkelighed, som overskrider tid og rum. Hjernen er et hologram, som fortolker et holografisk univers.
Disse teorier synes at forklare alle transcendentale oplevelser, paranormale hændelser og endog "normale" sanseoplevelser af uforklarlig art. Klassiske virkelighedsbeskrivelser har fokuseret på sekundære manifestationer: Tingenes udfoldede aspekt, ikke deres kilde. Fysikeren David Bohm hævder, at hologrammet er udgangspunktet for en ny virkelighedsbeskrivelse, han siger at primære fysiske love ikke kan opdages af en videnskab, som forsøger at opsplitte verden i dens bestanddele. Et paradigme, der siger, at hjernen ved en holografisk proces uddrager konkrete ting og hændelser af et holografisk domæne, har en række spændende konsekvenser. Parapsykologer har forgæves ledt efter den energiform, som kunne overføre telepati, psykokinese, helbredelse, osv.
Homo Superior skrev: Mit liv er ligeså rigt uden, og jeg ville føle at jeg førte mig selv bag lyset, hvis jeg hengav mig til noget sådant.
Du hævder at en tro på liv efter døden, nærmest er et udtryk for frygt for døden (det ukendte). Det virker dog på mig, som om at det nærmere er dig selv, der er bange for det ukendte.
Bange ligesom resten af videnskabens tilhængere, af det gamle paradigme. Det er netop den frygt for det ukendte der besværliggør forskning og tværfaglig dialog om et nyt videnskabeligt paradigme, der ikke klynger sig til oldgamle teorier og overbevisninger om hvordan menneskets verden hænger sammen.
Når der nu er rapporteret så mange tilfælde af transcendentale oplevelser, ville det så ikke være nærliggende at tage dem til sig og inddrage dem i videre forskning fremfor at prøve og modbevise dem konsekvent som man har set Illustreret videnskab gøre det så mange gange.
Undskyld for off-topic. Jeg lod mig vidst rive med........ POST IT!!
|
