Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jul 2025 18:21

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 20 sep 2007 17:45 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 03 mar 2007 20:04
Indlæg: 697
Urban, 19 september 2007

Christiania på gratis studietur

Fire dage i Amsterdam var lige såvel tiltrængte som gratis. Et hollandsk flyselskab gav 50 christianitter mulighed for at puste ud efter forhandlingerne om fristadens fremtid.

Jakkesæt og sorte mapper er i undertal i tjek-in køen i Kastrup Lufthavn. Tre gule prikker går igen på mange af de T-shirts, som venter med pas og billetter ved skranken.

Her bliver 50 christianitter og et tilsvarende antal rygsække og soveposer tjekket ind og sendt på fire dages betalt ferie til Amsterdam. 84 år er alderen på den ældste og 8 år alderen på den yngste christianit, som stiger om bord på flyet med destination mod Hollands hovedstad.

Men rejsen er i lige så høj grad tiltrængt, som den er gratis. Efter lang tids forhandlinger med staten og Slots- og Ejendomsstyrelsen satte Christiania for kort tid siden en vigtig underskrift på den aftale, som skal føre til en normalisering af den københavnske fristad.

Og forhandlingerne har taget hårdt på christianitterne, som har fået 10 måneders betænkningstid, inden aftalen træder i kraft.

»Det er skide svært at holde fast i vores værdier, når vi skal bruge så meget tid på normalisering og jura. Vi trænger til at finde et fodslag og få diskuteret nogle ting igennem, for vi er langt fra enige om statens plan,« lyder det fra Joker, som har boet på Christiania i 17 år.

Christianitternes kamp for bevarelsen af den københavnske fristad har givet genlyd helt ind på Norbert Zoets kontor i Amsterdam. Han er underdirektør i marketing- og salgsafdelingen i transavia.com, som er et hollandsk lavpris flyselskab.

»Vi hørte om christianitternes historie og deres kamp for at bevare deres område i København, og vi føler sympati for den kamp. Derfor valgte vi at tilbyde dem en tur til Amsterdam for at vise dem miljøet her, hvor man i højere grad kan være sig selv, og hvor vi accepterer hinanden og vores forskelligheder,« siger Norbert Zoet fra transavia.com, som håber på at kunne give christianitterne et tiltrængt pusterum.

Mens nogen indlogerer sig rundt omkring hos venner og bekendte i Amsterdam, tager en stor del af christianitterne ud til det lille kunstnerkollektiv Ruigoord, som ligger en halv time udenfor Amsterdam.

For over 30 år siden blev den lille forladte landsby ‘besat’ af en flok kunstnere, som indrettede atelierer og studier i de gamle huse.

Stedet er omringet af industri, som år efter år rykker tættere på, og blandt de 50 kunstnere, som i dag bruger husene, møder christianitterne deres ‘brødre og søstre’. Mens christianitterne kæmper mod normalisering-en af Christiania, kæmper Ruigoord for retten til jorden, deres huse ligger på.

»Det er fantastisk at finde ud af, at vi ikke er alene – at der over hele Europa er folk, som oplever det samme som os, og som kæmper for det, vi kæmper for på Christiania – frihed. Det er skide vigtigt, at vi snakker sammen og udveksler erfaringer fra vores virkelighed,« siger Joker, der over weekenden i Amsterdam får udvekslet e-mailadresser i lange baner.

Derfor er normaliseringsaftalen, som ligger hjemme i Danmark med Christianias og Slots- og Ejendomsstyrelsens underskrift på ikke ubetydelig for Christianias ‘søskende’ i Amsterdam og resten af verden. For Christiania er stor i det internationale sub-miljø, og mange øjne er rettet mod den københavnske fristads kamp mod staten.

»Hvad Christiania beslutter sig for at gøre får også betydning for andre lignende miljøer og sub-kulturer i hele verden. De er også meget interesseret i, hvordan det går os, og Christiania er et frihedssymbol både for vores venner i Amsterdam og i hele verden,« siger Joker. Ud over en masse nye venner og kontakter i Amsterdam fik han og de andre christianitter også et tiltrængt break fra normaliseringen på Christiania - som de har brugt til at tage et skridt frem. Og n

Når flyet letter mod København mandag eftermiddag, venter der et stort arbejde og mange diskussioner hjemme i fristaden, når der skal tages stilling til et normaliseret Christiania.

isa@urban.dk


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 20 sep 2007 18:00 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2004 14:30
Indlæg: 1051
Gemytligt!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team