Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Emotionel ustabil personligheds struktur vs. MDMA
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=19763
Side 1 af 1

Forfatter:  Slettet bruger X [ 11 jul 2007 13:34 ]
Titel:  Emotionel ustabil personligheds struktur vs. MDMA

Nu har jeg længe gået og spekuleret lidt på hvad der i virkeligheden sker i CNS når man har fået diagnosen "Emotionel ustabil personligheds struktur" og vælger at tage MDMA.

Så vidt jeg kan forstå sker der et eller andet "kiks" når neouronerne når de skal kommunikere (når man har EUPS). Har svært ved at formulere det, men det er noget med:

"1. Et elektrisk signal løber ned ad axon, til
det når spidsen eller axonterminalen.
2. Der får signalet membransækkene, kaldet de synaptiske blærer, til at afgive neurotransmittere til stedet mellem axon og dendritterne på den næste celle. Dette sted kaldes synapsen eller synapsespalten.
3. Transmitterne bevæger sig over til dendritten på den næste celle og binder sig til dens receptorer.
4. Bindingen producerer et elektrisk signal, der sender informationen videre gennem cellen.
5. Transmitterne frigør sig så fra receptorerne og bevæger sig tilbage til synapsespalten. Enten nedbrydes de af
kroppen eller genoptages af den oprindelige axon. Nedbrydningen af transmitterne udføres hovedsageligt af MAO (monoamine oxidase), proteiner, som ‘spiser’ transmitterne. Genoptagelsen foretages af stoffer kaldet genoptagelsesproteiner. Processen kan nu starte forfra på trin 1."
(lånt fra netstof.dk)

Ovenstående er i en normal fungerende hjerne.

Hvis man har EUPS er der problemer på trin 5. Håber der er nogen af jer der har en idé om hvad det er jeg mener.

Nu er det så jeg spekulerer på hvad der sker når en person med EUPS indtager MDMA.
Er virkningen hurtigere, kraftigere, skadeligere(på hvilken måde).. o.s.v ?

Jeg søger virkelig seriøse svar, så tak på forhånd.

Forfatter:  hehēlios [ 11 jul 2007 20:28 ]
Titel: 

Jeg er ikke ekspert og slet ikke i mdma, men jeg trorr at det er en dårlig ide og lege med mdma hvis man har en "Emotionel ustabil personligheds struktur", hvis jeg husker rigtig frigiver/udløser mdma en masse transmitterstoffer og hvis man så har problemmer med at få dem væk eller omdannet (fase 5), så er det nok ikke sundt.
Jeg ka finde lidt mere info om EUPS, hvis det har interesse, og ved at der står enm masse om hvad mdma gør rent kemisk i kroppen her på siden, men er ikke inde i det - for mig er det ihvert fald lig med en nedtur.

Forfatter:  erusaerT [ 11 jul 2007 22:37 ]
Titel: 

Jeg synes det lyder lidt mystisk, at en psykisk lidelse er afspejlet alene af en enkelt misfunktion i nervesystemet. Spørgsmålet er, om det man kalder "emotionel ustabil personlighedsstruktur" er symptomet, og årsagen er en kemisk ubalance, eller at den kemiske ubalance er symptomet på en emotionelt ustabil personlighed. Det er lidt, hvad kom først - hønen eller ægget. Jeg vil ikke sige for meget om hvordan sammenhængen mellem en kemisk ubalance og en psykisk lidelse er, da jeg ikke tror det kan forklares så enkelt. Der er med garanti mange flere elementer, der spiller en rolle, frem for en misfunktion i nervesystemet alene.

Men umiddelbart, hvis man tager udgangspunkt i, at tingene rent faktisk forholder sig, som du skriver, vil en misfunktion i trin 5 betyde enten at genoptags-receptorerne (transport-protein-receptorer) ikke fungerer optimalt, så de enten tager for meget eller for lidt transmitter op, eller at der bliver dannet enten for meget eller for lidt MAO. Begge ting kan bevirke at der enten er for lidt, eller for meget transmitter til stede i synapsen, som påvirker det postsynaptiske neuron. Alt afhængig af transmitteren vil det naturligvis have indflydelse på hvordan hjernen - og dermed også psyken - fungerer.

MDMA laver rod i genoptagsmekanismen på neuroner, der udsender serotonin, så de i stedet for at optage serotonin fra synapsen, begynder at pumpe serotonin fra den synaptiske endeterminal ud i synapsen. Umiddelbart burde der ikke være nogen fysiske interaktioner. Det er ikke fordi den dysfunktion du beskriver enten hæmmer eller øger virkningen af MDMA. Men jeg kunne forestille mig, at en person der er emotionelt ustabil, ikke har særlig godt af at få tømt sine serotonin depoter, som MDMA gør.

For at gøre det helt klart, så tror jeg slet ikke man ved hvad der sker i hjernen når man er diagnosticeret med "emotionel ustabil personlighedsstruktur", som vist også kaldes borderline. Det er sikkert et samspil, ligesom så mange andre psykiske lidelser, mellem genetiske faktorer og miljømæssige faktorer. Så jeg er lidt skeptisk mht. at borderline alene skulle være forårsaget af rod i "trin 5".

Forfatter:  hehēlios [ 12 jul 2007 01:32 ]
Titel: 

Jeg tror også som treasure at det lyder lidt mystisk den med misfunktionen i trin 5.
Hvis det er sandt så betyder det faktisk noget ret interessant i en anden sammenhæng, nemlig at miljøet bliver altafgørende for hvem vi er og at arvens betydning så og sige falder væk.

Jeg har nu heller aldrig tænhkt borderline igennem rent kemisk, men faktisk spændende vinkel.
Jeg er bare lidt skeptisk overfor trin 5 teorien da der findes 2 forskellige typer af personlighedesforstyrrelser som dækkes af EUPS, men der er måske overlap.
Jeg skriver tanker..

Forfatter:  Slettet bruger X [ 12 jul 2007 07:14 ]
Titel: 

Nej nu siger jeg heller ikke at der kun er problemer på trin 5, men det var bare én af de ting jeg fik forklaret i sin tid, "de tager for lidt transmitter op".

Fik det forklaret således :

"----------- ....... ------------

Prikkerne vælter ud og ind fra stregerne og den måde kommunikere de med hinanden. De behøver hvile ind imellem og derfor må de tilbage til deres streg, men problemet er, at de ikke kan finde tilbage igen, og der dannes heller ikke nok prikker."

Nu har jeg så selv rodet med at finde de rigtige ord for det... men det er sgu ikke nemt når man ingen forstand har på det. :lol:
I bund og grund var jeg bare interesseret i at vide hvad det gør ved hjernen når man tager MDMA og har EUPS. Det var det eneste, men det er åbenbart sværere end som så, at forklare.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/