Psychedelia.dk

...

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at kommentere hele dit indlæg, men det må vente til senere. En ting jeg dog gerne vil kommentere:


Jeg har været utrolig heldig at få æren af at opleve egodød, nærdødsoplevelser, egotranscendens (kært barn har mange navne) hele 3 gange - nogle andre når slet ikke at opleve det, uanset hvor meget de propper i sig.

Ud fra hvad jeg har læst og selv oplevet, så er det som om at fænomenet allerede begynder når stoffet er på vej op og især når plateau opnås - der er en slags lang optakt med masser af tegn på at ens fysiske legemes eksistens langsomt opløses mens bevidstheden frigøres -man oplever f.eks. at forskellige ting tilfældigt strækker sig ud i en uendelighed... flere gange i løbet af trippet. Når optakten ophører, begynder disse tegn at blive til en unægtelig realitet, mødet med egoets grænser og hæmninger finder sted, man møder sine dæmoner/bremser mens en stadig stigende følelse af frigørelse og uendelighed dominerer essensen af ruspåvirkningen. Frigørelsen og uendeligheden kan være meget smertefulde og svære at sluge for tripperen, men påvirker dødsøjeblikket og hvordan din frie tilstand er, alt efter hvordan du griber oplevelsen an.

Eksempelvis vil en person, som ikke formår at give slip, navigere rigtigt eller stoppe med at klamre sig til fysiske objekter (med psyken og kroppen), falde i dyb ubevidsthed, mens miraklet sker. Man vil huske meget få ting, i modsætning til en der håndterer oplevelsen korrekt og oplever fuld bevidsthed, som selvfølgelig er mere givende.

Alt efter hvilket stof og hvordan du former din oplevelse (set & setting og håndtering af tanker, følelser, lyster, indtryk, etc), vil stadiet efter dødsøjeblikket (den frie tilstand, uendeligheden, frigørelsen) vare alt fra 5 minutter til en halvtime for de fleste psykedeliske stoffer og menneskerne der tager dem, tror jeg.

Jeg finder det lidt svært at snakke om, for den frigjorte tilstand hænger uløseligt sammen med optakten som kommer først, og genfødslen som kommer efter. Men hvis man tænker systematisk og sætter grove grænser, så vil jeg skyde på de 5-30 minutter.

Beklager hvis indlægget er rodet og usammenhængende. Skriv for uddybning.

...

Jeg har selv prøvet det en enkelt gang, hvor jeg helt mistede det begreb jeg har om en meteriel verden nu, jeg mistede en hver tilgang til alt hvad jeg tidligere har kunne forstå. Ved godt det lyder så trivielt, men kan virkelig ikke forklare det..

Jeg har også trippet med en ven engang, hvor solnedgangen lignede en kæmpe explosion og vi begge var helt sikre på at vi skulle dø, og gjorde os klart på det, vi tænkte hvad man nu ellers tænker når man skal til at dø, og var helt klar, vi følte begge at vi ikke længere havde behov for at leve, selv om der var ting vi´gerne ville opleve..

Ego død er måske så meget sagt, men det er stadig der hen af..

http://psychedelia.dk/trips/trips.php?show=view&id=930

desvære har jeg ingen triprapport af den ene gang hvor jeg reelt vil mene at jeg oplevede det, men det er simpelthen for svært for mig at sætte ord på det, det har jeg slet ikke de formulative evner til..

Netop den gradvise frigørelse af sindet, giver mig nogle rimelig mærkelige oplevelser. Hver gang får jeg på et tidspunkt følelsen af at min krop er væk, især manglen på et hoved kan freake en lidt ud. Når jeg peaker egodødsmæssigt føler jeg således ikke at jeg har nogen krop, ens eksistens er ét med universet, og ganske rigtigt føler man sig som et lille barn der fascineres af verden. Personligt kan jeg ikke kapere at min bevidsthed bare flyver frit rundt; så tro det eller ej jeg indtager et andet objekt; for det meste bare i tanken med lukede øjne; men i stærke trips også med åbne øjne og her altså ting som rent faktisk eksisterer. Det vil altså sige at man for en stund bliver til fx en kuglepen. På dette stadie er der meget modstridende følelser synes jeg. Man ved egentlig godt dybt nede at det ikke er meningen at man skal være en kuglepen, men man er jo under alle omstændigheder ét med universet så om man er det ene eller det andet er lidt ligegyldigt, man er også, ihvert fald delvist, bevidst om at man altså kan skifte "legeme" hvilket er ret underholdende. På den anden side kan man sgu være ret nede over bare at være en lille ubetydelig genstand som ingen bruger, fx en kuglepen. Ikke angst bare lidt trist på sådan en sød måde; melankolsk.


Hvor lang tid det varer er sgu svært at sige; tidsfornemmelsen er jo ikkeeksisterende.


Det store spørgsmål er jo selvfølgelig om det man oplever er en reel løsrivelse fra "bevidsthedsfængslet" og en forståelse og erkendelse af den evighed og uendelighed som vi er en del af; eller om det bare er noget man narres til at tro. Hvad tror I?

Under alle omstændigheder er egodød en fascinerende oplevelse og kan ikke undgå at sætte sit (positive) præg på bevidstheden bagefter.

Smukt skrevet, Moonage. Bortset fra kuglepennen som eksempel

Mega spændende emne

Har utroligt nok aldrig hørt om det, eller ihvertfald ik så vidt jeg husker

er dette muligt at opleve på DXM, for så tror jeg, jeg har været der... har ihvertfald oplevet noget lignende på en dosis a 20 dexofaner.. den følelse af at man ikke er fanget i sin krop, men at sindet bare flyder rundt i et rum uden tid, og realiteten eksisterer ikke.. er det noget i den dur der menes ved ego-død? i så fald er jeg nogenlunde med på hva det handler om..

Jojo den er god nok.

...

Fedt at høre, Agrimush. Hvilket stof brugte du?

For at svare på dit spørgsmål, så har jeg oplevet det to gange på svampe og en gang på LSD. Jeg har også oplevet det en fjerde gang på salvia divinorum, men det er en hel anden afdeling synes jeg.

Egotranscendens på salvia divinorum er af hel anden karakter, og kan opnås med den rigtige dosering af stoffet.

Du kan læse rapporter fra mange der har oplevet egotranscendens på Erowid:
http://www.erowid.org/experiences/subs/ ... orum.shtml

Det var på ca 3g Psilocybe Cubensis... jeg er hyppig bruger af svampe, men har aldrig i mit liv oplevet noget lignende.

EDIT: Min triprapport kan læses HER

håber stadig jeg kan svar..jeg har oplevet noget lignende..til tider føler jeg bare at jeg ikke eksisterer, jeg bliver varm om hele kroppen og mit syn er anderledes, f.eks. bliver kanter runde..min hørelse bliver også underlig, jeg hører bedre lyde langt væk end dem tæt ved..jeg har svært ved at koncentrere mig..det føles som om jeg er alene i hele verdenen..det er en ubehagelig følelse..har føsrst nu hørt om ego død og det skete for første gang i oktober måned..der befandt jeg mig i en moské..nogle dage før havde jeg røget hash for anden gang i mit liv..begge gange har jeg fået nedtur...ellers har jeg aldrig rørt noget euforiserende.. er det unormalt? at opleve ego death uden et trip?.. ellers kan jeg læse i skriver at i opfatter jer som heldige da i har prøvet det..jeg synes det er en yderst ubehagelig fornemmelse..jeg bliver meget bange..er det fordi at jeg ikke ved hvad der sker?..jeg vil så gerne have svar, på forhånd tak.

Hej Birita, hvis det er noget du oplever mens du ikke er under indflydelse af nogen stoffer, synes jeg du skal kontakte din læge, som kan vurdere om du skal tale om det med en psykiater.

_________________
Magien, er dig selv.

Nu da tråden lige er åben igen vil jeg lige benytte den til at stille et par spørgsmål. Mener selv at jeg har oplevet noget i retningen af ego-død, men minderne fra lige præcis frigørelsen var meget slørede, og jeg tror måske det kan skyldes at mit sind automatisk har blokket nogle ting. Generelt set har jeg ganske udemærket baggrund, ingen traumer som ikke er blevet snakket igennem og håndteret osv. Har heller aldrig haft et decideret badtrip, men har flere gange haft skræmmende oplevelser, som også har lært mig at navigere i mange forskellige situationer, hovedsagligt på svampe.
Mit spørgsmål går på om der findes guides, eller om der er folk som har gode råd til at forblive bevidst mens "miraklet" står på?

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg fik selv ego død for lidt over 3 år siden, på hash.
Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Og troede virkelig at jeg var havnet i en psykose.

Men tag og læs "Den tibitanske dødebog", der er det beskrevet "bardo" for bardo.
Den bog gav mig svar for egodøden. Jeg viste overhovedet ikke noget til egodød da jeg selv, oplevede det. Men et halv år efter jeg fik min første egodød læste jeg bogen, og det har givet mig svar på livet. Jeg er langt mere afbalceret nu end jeg var før. Har et helt andet syn på livet.
Det er som om man dør rent mentalt, og bliver genfødt i samme krop som en ny person.
IMO er det, det dybeste man kan opleve. Og man er ikke i tvivl om man har ramt den rigtige egodød.

Du må meget gerne skrive en PM til mig hvis det er noget du vil spørge om.
Mvh
Flæmming.

Audhumla: Det er da noget vås. Så man kan kun opleve dybe religiøse/mystiske/oceaniske oplevelser på psykedeliske el. lignende substanser?
Sådanne oplevelser kan altså katalyseres af rigtig meget. Psykedeliske substanser er kun én måde hvorpå dette kan katalyseres. Traumatiske, ekstraordinære, eksistentielle kriser etc. er gode eksempler, samt Yoga, meditation etc. etc.

Flæmming: Var der stadig angst, efter du brød igennem og erfarede det evige? For var der, vil jeg mene der stadig var stor tilknytning til ego'et. (Hvadenten det er en illusion eller ej, for så var der bare tilknytning til illusionen.)

Jeg er sådan set med på at tale om ego-død, da det begreb umiddelbart er et godt redskab der peger i retning af et tab af ego oplevelsen.
Men det er så her den fejler. For den forklarer ikke mere, den forklarer ikke dynamikken imellem det evige og det timelige, den forklarer ikke hvad liv og hvad død er som dynamiske fænomener ved virkeligheden. (Samt mange andre dynamikker som det begreb udelader)
Så pas på med at knytte jer for meget til lige præcis det ord. Det er fint som billede, men se virkeligheden ikke billedet.... Spis måltidet ikke menuen

_________________

I øvrigt, angående kropsoplevelsen. Hvis I erfarede enhed med det guddommelige og absolutte, kan I så forklare hvordan det hænger sammen med et split i erfaringen af den materielle del af virkeligheden?
For jeg synes at erfare virkeligheden igennem min materielle tilsynekomst. En enhedserfaring sker igennem denne. Det kan være jeg får ophævet illusionen om mig selv som adskilt fra evigheden og verden, men det sker igennem tilsynekomsten. Man kan måske derved kalde det en tom tilsynekomst. (det er ret buddhistisk formuleret. Men Kristne mystikere har det også)

Jeg spørger ikke fordi jeg mener det nødvendigvis er fejlagtige tolkninger af erfaringerne i kommer med. Men jeg er bare nysgerrig i, hvordan i vil formulere, eller anskue form og tomhed, eller væren og absolut væren i samspil med hinanden, hvis I mener det er et split mellem materie og evighed når I oplever det transcendente oplevelser som dette.

_________________

Som FlæmMing nævner, er den tibetanske Bardo Thödol rigtig god.
Leary, Metzner og Alpert har skrevet The Psychedelic Experience - A manual Based on the Tibetan Book of the Dead. I den er der instruktioner bag i bogen, hvor man kan få hjælp til at komme tilbage på rette spor, hvis man altså er kommet væk fra dette, og egentlig også blot som en hjælp til at give slip. Jeg tænker, at den er anvendelig lige meget, hvordan man opnår energien i første Bardo (er ikke sikker på formuleringen); det være sig meditation, holotropi, eller ved brugen af svampe, DMT, LSD, etc.

Min forståelse af denne ego-død (jeg bryder mig egentlig ikke så meget om ordvalget, da jeg finder, at de har en anelse negativ klang over sig. Nok noget kulturelt betinget. Jeg ved ikke lige på stående fod, hvad man ellers kan kalde det) er, at man ikke har nogen tanke om tanker, man er blot, man sanser...

Jeg har ikke selv oplevet det (har kun læst om det, så er jo bestemt også påvirket af andres beskrivelser) og har ikke opsøgt det endnu, men jeg kan kun tro, at oplevelsen af, at være løst fra kroppen og omgivelserne, må efterlade en følelse af varme og glæde, dog efterfølgende med et stænk af længsel efter følelsen af absolut frigørelse.
Men man lærer vel også at frigøre sig fra denne følelse.

Ego død kan også opleves uden indtag af nogle rusmidler.
Du kan læse om en persons erfaring her http://www.vix.dk/b/9857