Herligt, endnu en lovende temaaften fra DR2.
Følgende er kopieret fra
DR's hjemmeside20.00 DR2 Tema: Når Østen drager
I 1960'erne og 70'erne drog tusindvis af hippier af sted til Østen i en søgen efter guddommelig oplysning, frie stoffer eller et "rent" liv. De fleste af dem rejste hjem igen - men nogle blev derude. "Itsi Bitsi, tag mig med til Nepal", sang de.
20.03 Hippie Masala (1)
Schweizisk dokumentarfilm fra 2006.
Indiske bønder antog, at en voldsom tørke i Vesten lå bag de unge vesterlændinges udvandring! Østens hellige mænd så den mere rigtigt som en søgen efter åndelighed. Cesare fra Italien rejste ud for at blive yogi, Robert fra Holland fungerede slet ikke i Europa, Meera ville leve i askese...
21.05 Itsi-Bitsi
Dansk dokumentarfilm fra 2007.
Trippet til Østen var hippietidens dannelsesrejse. I programmet fortæller Ib Michael, Troels Kløvedal, Stig Møller, Lama Ole og Hannah Nydahl om at rejse ud for at rejse ind, om bevidsthedsudvidende oplevelser med eksotiske religioner og stoffer, om troen på, at lykken lå og ventede derude, og om at vende hjem til en kold tyrker. Nogle blev mentalt derude, andre drog videre, men ingen blev nogensinde den samme igen.
21.20 Østen for Paradis
Dansk dokumentarfilm fra 2007.
Danske skæbnemøder med Østens mystik, bl.a. Sille, Troels Kløvedals datter, der opsøger spiritualiteten i Nepal, Lars, der kæmper for at redde Kathmandus gadebørn, og Walter, der droppede popkarrieren og nu lever som orange thai-munk. Dokumentar om dem, der følger drømmen og nu lever det helt anderledes liv derude.
21.55 Hippie Masala (2)
Schweizisk dokumentarfilm fra 2006.
Cesare fra Italien kunne ikke finde sin plads i Europa - i Indien blev han yogi bosiddende i en hule! Robert fra Holland røg hash og turede rundt på Ibiza - i Østen faldt han til ro og blev familiefar - og en fremragende maler og musiker. Meera fra Belgien søger den indre ro gennem askese i tæt samklang med dyrene omkring hende - Hanspeter fra Schweiz blev bonde. Hvad ville min far mon tænke? spørger han. - Og tvillingerne fra Sydafrika, Erica og Gilian, drog til Goa, hvor det vilde partyliv fortsætter, men hvor de også lever af at fabrikere hippietøj.