Psychedelia.dk

Jeg har brug for et hurtigt indspark til, hvilket stoffer I ville legalisere som de allerførste (ja, alle stoffer burde vel legaliseres, men spørgsmålet er hvordan "prøveballonen" skal se ud):

Mit bud:

Hash, svampe, LSD og Ecstasy.

(Man kan argumentere for, at også 2C-B, 2C-I osv osv. burde legaliseres, men jeg har nok lidt i tankerne de "populære" stoffer)

Nu kan det godt være at jeg går skamløst offtopic, men jeg mener helt bestemt at man bør udtænke et system der tilgodeser de svage individer.

Jeg går og prøver at opfinde en form for "kørekort" ("flyvekort", anybody? - Eh eh? Get it?), som man skal bestå og derefter fremvise ved køb at de forskellige kontrollerede substanser.
Jeg synes umiddelbart at det virker som en god plan, selvom at det sagtens kan være at jeg overser nogle helt åbenlyse faktorer, der underminerer hele grundlaget for idéen.

offoff, det samme er jeg ved at udtænke til den lokale ostehandler

opiater, ghb og benzoer

først og fremmest HASH, i første omgang måske abre pot så staten kan kontrolere det.

andet bud ville nok være ecstasy/mdma, men jeg kan fandme se mange grunde til hvorfor det ikke skulle og tror heller ikke på det nogensinde sker.

sidste bud er LSD / svampe, igen mange grunde til at det ikke skulle, men som sagt så kunne man evt starte med at studere det osv og bruge det til psykisk syge patienter osv, men hvad ved jeg !

Synes det lyder som et godt bud.

//Edit - tilføjelse:

Med dit interview i morgen i mente:
Cannabis ville være et logisk sted at starte da det er så udbredt.
Svampe og LSD - her kunne man lige så godt tage nogle andre af de mange psykedeliske stoffer, men disse to er der nok størst chance for at folk ved hvad er. Man kunne måske også droppe LSD'en da jeg tror det har et lidt dårligere ry end svampene.
Ecstasy, er også oplagt, da der jo er alle problemerne med urene piller, som man ville kunne undgå ved en legalisering. Desuden synes jeg der mangler en masse oplysning om rigtig brug af dette stof, hvilket en lovliggørelse ville kunne åbne op for.

Salvia, svampe, 2C-X, LSD, hash, og så ellers bare derudaf.

Personligt vil jeg mene at hashen er den som skal sidst blandt intro-stofferne, den har et stærkt undervurderet misbrugspotentiale, og folk er stadig ret accepteret som et stof man sagtens kan være hooked på.

Der er selvfølgelig ikke noget galt med hash, men jeg synes nu stadig den generelle opfattelse af hvordan stoffet bør bruges skal revideres lidt.

Cannabis
Ikke bare ordet hash som sådan. Hash giver folk stereotyper i hovedet pga. megen dårlig omtale, som er svær at undgå (som bøh er inde på). Desuden ved de fleste at man mixer ud i tobak, og så er det ikke så skide sundt. Det har ikke noget særligt fint image, hvis det er det ord man bruger. Selvf. vil hashprodukterne følge med, og ja det er flueknepperi, men noget jeg syntes er rigtigt. Hvis så man skal fokusere på det usunde, så syntes jeg at man bør nævne vapourizere som glimrende alternativ til rygning uden alt det grimme lungecancer.

MDMA
- Ingen indskydelser.

Svampe
- heller ingen indskyldelser.

Salvia
det er jo absurd med det "grundlag" for at det er ulovligt.

Lattergas som rusmiddel
Man kan godt købe det ja, men det er ikke noget accepteret rusmiddel. Det kunne man godt ta' at lave om på. Også så vi kunne se at få nogle kontrollerede forhold omkring det.

Khat
Folk er jo også glade for stimulanser, hvilket man jo kunne imødegå med khat..

Kørekort/recept er en fin idé! (har selv vendt den en del gange før) Måske man kunne bygge videre på ideen og tænke sig til en slags lukket rusmiddel-forlystelsespark med klippekort til..
Det kunne i hvert fald være rammerne for at det foregik under kontrollerede forhold.

_____(en lille parantes)___

Alkohol burde blive ulovligt.
Naivt at tro det vil ske, men på den anden side er der jo ingen der siger, at vores fremførte politik skal følges til punkt og prikke. Syntes bare at det er en god måde at sætte tingene lidt i perspektiv på, da det er ret usundt som rusmiddel.

Jeg kan ikke rigtigt komme op og køre over at de stoffer du nævner er ulovlige.

Det er som udgangspunkt et godt signal at sige til folk, at det er her er noget man skal holde sig langt fra, mener jeg. Forbuddene er også med til at lægge en dæmper på tilgængelighed.

Jeg holder selv meget af visse hallucinogener, men jeg har svært ved at forestille mig et DK hvor LSD kan købes af 18 årige i en 7-11. Hash kunne måske nok legaliseres, men LSD, svampe og Ecstasy er for voldsomt til samfundet nu. Noget andet er at det er en kamp mod vindmøller, ikke en eneste folketingspolitiker vil stemme ja til at legalisere noget som helst, udover nogle enkelte der pipper lidt om fri hash ved festlige lejligheder.

De som virkelig vil udforske sig selv med stoffer og har mod på at gøre et større researcharbejde inden, skal nok finde hvad de søger. Tag et kig på forummet her, det ser da ikke ud til at folk mangler stoffer, så hvad er egentlig problemet?

Et problem jeg har er at jeg gør noget som er tabubelagt, men den diskussion har jeg også i forhold til familie, venner og selv min kæreste gennem mange år. Jeg har bare vænnet mig til ikke at snakke så meget om det, folk er alligevel dybt emotionelle og fatter ikke en brik af det og jeg har faktisk ikke nogen intention om at skulle vinde en diskussion, hverken privat eller i offentligheden.

Et andet problem er at jeg risikerer en straf for noget af det jeg gør. Det er naturligvis irriterende, men igen - straffen er forholdsvis lille, og er ikke stort værre end hvis jeg kører lidt for stærkt på motorvejen.

Alt i alt synes jeg faktisk vi har en helt fantastisk god situation i øjeblikket. Internettet har gjort, at vi kan researche grundigt på stofferne. For 10 år siden var der kun Steen Laris bog og Hampedyrkerens håndbog udover skræmmematerialet fra myndighederne. Nu har vi et væld at sites, databaser, store samlinger af triprapporter fra psyconauter over hele kloden. - Og bedst af alt, med nettet har vi åbnet op for shamanernes urtehaver overalt.

Jeg kan ikke rigtig bestemme mig for, hvilke stoffer, der burde legaliseres først. Vi har en bred rusmiddelkultur (hvad enten politikerne vil det eller ej), og jeg føler ikke man kan tale for et stof.

Men derimod synes jeg, der er nogle interessante stoffer, du bør tage op, da illegaliseringen af disse egentlig ikke er ordentlig begrundet efter min mening.

MDMA

Jeg mener, befolkningen skal åbne øjnene op for, at MDMA er relativt harmløst i ren form, hvor de store problemer egentlig først opstår, når folk bliver nødt til at købe Ecstasy-piller (og vi ved jo, hvor urene, de kan være). Så faktisk kan man sige, at forbuddet er til ekstrem fare for stofbrugerne.

Cannabis

Ja, der er vel ikke så meget at sige. Det er jo trods alt det mest debatterede (illegale) stof i Danmark, og du har jo i forvejen skrevet et fremragende dokument herom, så her har jeg ingen tilføjelser.

Khat

Hvorfor er khat egentlig ulovligt? Fordi en hel nation har brugt det, og en stor procentdel af befolkningen er blevet afhængige? Nu er der jo forskel på kulturer verden over, og hermed ser vi også på rusmidler med forskellige øjne. Jeg mener ikke personlig, at dette stof (udfra det jeg selv har erfaret og læst om det), har et stort misbrugspotentiale i Danmark.

Salvia Divinorum

Grunden til dette stof blev illegaliseret mener jeg kort og godt (udfra hvad jeg har læst og hørt), er fordi, at nogle cannabis-brugere nød denne urt. Og i og med det er et stærkere psykedelika, blev det illegaliseret. Der blev så vidt jeg ved ikke lavet nogle undersøgelser eller noget på stoffet, det blev bare illegaliseret.

Psilocybinsvampe

Det var oppe i den forrige stof-relaterede udsendelse, men måske lige lade en bemærkning falde om, hvordan man kan illegalisere et naturligt psykedelika, der modsat mange andre stoffer ikke har et så stort misbrugspotentiale (ud fra egne tanker).

Jeg synes hash burde legaliseres til en vis grænse, hvor det skulle gå under restriktioner på lige fod med alkohol. Jeg synes den naturlige lovgivning for besiddelse af hash skal forblive for unge under 18, så en voksen ikke bare går ind i en butik med autorisation til salg, og køber noget for så at sælge det videre til unge. Endvidere synes jeg også det burde frigives til medicinsk brug.

MDMA burde også frigives til brug i psykiatrien, men kun til psykiatere eller psykologer der har taget et grundigt og omfattende kursus i brugen af det.

Med stoffer som LSD, 2C-(X) osv. synes jeg lovgivningen skal forblive som den er... det er for voldsomme stoffer at bruge i behandlingsmæssigt øjemed, og jeg tør end ikke forestille mig, hvordan det kommer til at se ud, hvis det bliver frigjort til offentligt salg. Det er trods alt ikke alle der har en lige sund tilgang til stoffer, og den adfærd de typer stoffer fremkalder, er ikke noget der passer ind i normal offentlig færden.

Egentlig burde alle rumidler kun kunne erhverves offentlig, når man er myndig.

Derudover kan jeg give dig halvt ret i det med de stærkere psykedelika og lovgivning. Men jeg mener da i hvert fald, at politikken på området skal ændres. Det er ikke retfærdigt at en rationel forbruger skal have en plet på straffeattesten og en så stor bøde. Jura er ikke retfærdighed, men der bør efter min mening i det mindste ændres lidt i stofpolitikken sådan generelt. Der skal være en klar skillelinje mellem videresalg og stoffer til eget forbrug.

hmmm. det er lidt utopi at tro lsd, mdma, 2cx osv, vil blive lovlig. det er alle syntetiske rusmidler og jeg mener ikke de bør frigives/lovligøres.

istedet for ville det være smarter at lægge kræfter i at få lovligjort de naturlige..... her er cannabis, salvia, svampe, khat kokain. der er jo alt hvad man behøver til en glad aften, så hvorfor de syntetiske..??!!

Svampe
Fordi de er harmloese paa kroppen og med en grundig information er de jo mere eller mindre harmloese for brugerens psyke i lavere doser..

LSD
Det redede mig ud af en kraftig deprission

Ayahuasca
For dem der ser det som et helligt sekremente..

Er generelt ikke vild med at stoffer er ulovlige saalaenge det ikke er de stoffer der kan masseproduceres ligesom amfetamin og MDMA

Er ogsaa stor stor fans af brugen af psychedelika i psykoterapien.. Derfor synes jeg udviklingen der foregaar i MAPS er helt som det skal vaere. Har indset at en psykedelisk revolution er mere eller mindre umulig. men oplysning til folket og en opbygning af hoejere tollerence blandt hr. og fru DK er mere mulig..
Psykedelika er ikke for idioter, og da stoerste delen af DK's befolkning er snaevertsynede smaa-rasictiske bonderoeve med BT, Ekstra bladet og "Se og hoer" under armen (hvilket er stor skyld i den fordummende social psykologiske tendens der konstant styrkes, saa tror jeg at oplysningen omkring psykedelika boer rettes mod dem der staar for kunst, litteratur, mode, videnskab, med andre ord.. noegle personerne bag danmarks og for den sags skyld hele verdens fremtid..

Saa er jeg paa banen igen

Svampe blev først forbudt i 2001, og der var så godt som ingen problemer med stoffet før forbudet. Og det var altså ikke fordi folk ikke brugte dem! Det er sjovt det der "stofferne er for voldsomme for samfundet"-argument, for det bygger jo på en eller anden illusion om at stofferne ikke er i samfundet nu, hvilket de er, endda i højere grad end nogensinde før. Legalisering handler dybest set om at få kontrol med den nuværende ude-af-kontrol situation.


Alle stoffer kan da masseproduceres. Det er selvfølgelig især amfetamin og MDMA der kan produceres i enormt store mængder ad gangen, relativt billigt. Hvilket bare er endnu et argument for legalisering, idet profitten ville havne hvor den hører hjemme: hos staten, og stofferne bliver produceret alligevel trods forbudet, fordi det er relativt nemt og profitten er så høj.

Gad vide om du kan beslutte dig?

Jeg forstår godt, at du kan se problemer og farer ved stoffer, jeg køber bare ikke, at et FORBUD er en god løsning. Jeg vil godt lige gentage mig selv fra en artikel jeg har skrevet (lidt hash-centrisk, men principperne er de samme):

Grundargumenterne for Legalisering af Cannabis

Politics is the art of looking for trouble,
finding it whether it exists or not,
diagnosing it incorrectly,
and applying the wrong remedy.
- Ernest Benn

Man kan godt miste overblikket over cannabis legaliseringsdebatten. Her er det kogt ned til de centrale argumenter.

* Demokratiske frihedsidealer er vigtigere end risici
* Forbudet diskriminerer minoriteter
* Forbudets skader er værre end stoffets skader i sig selv
* Udryddelsesstrategien virker ikke
* Legalisering er en betingelse for konstruktive løsninger

Demokratiske frihedsidealer er vigtigere end risici

Grundargumentet er: Ja, der er farer ved hash, men individets ytrings- og handlefrihed i et frit, demokratisk samfund må holdes hellige. Forbudet griber urimeligt ind i individets ukrænkelige friheder. Derfor bør vi i et samfund af vores slags legalisere hash.

Det absolut vigtigste og mest fundamentale argument for legalisering ligger i vores vestlige, demokratiske samfundsform og de værdier og menneskerettigheder, som det hele bygger på. Fundamentet for at vores samfund overhovedet kan fungere, er at ytrings- og handlefriheden er ukrænkelig. Vi har ret til at tale frit, uden at forvente repressalier. Vi har ret til at handle frit uden at andre begrænser vores selvbestemmelse.

Er disse friheder ikke ukrænkelige, så fungerer vores samfund ikke, og det begynder at falde fra hinanden med strid mellem borgere, politi, domstole og politikere. Der sker en forråelse.

En person eller regering har INGEN ret til at krænke et andet menneske fundamentale rettigheder, så længe det andet menneske på sin side undlader at begrænse andres friheder ved sine ytringer eller handlinger.

Tværtimod bør vi alle følge Voltaires opfordring: "Selv om jeg ikke er enig i det, du siger, så vil jeg til min død forsvare din ret til at sige det". Alt andet er mord på vores civilization.

Rammerne for ytrings- og handlefrihed er allerede vide i vores samfund, og vi accepterer og tillader en lang række ytringer (intellektuelle som fysiske). Også ytringer, der i udgangspunket er risikable, eksempelvis: Panodil, morfin, alkohol, tobak, faldskærmsspring, bjergbestigning, fodbold, håndbold, boksning, maratonløb, sex, graviditet, privatbilisme og et hav af andre ting.

Som hovedregel er ting simpelthen tilladte, også selv om de er risikable. Den eneste gyldige undtagelse er, når en given ting er afsindigt farligt: overdreven farlighed kan godt legitimere et forbud. Beriget uran og plutonium er nok et meget godt eksempel på noget, der er rimeligt at forbyde med alle midler. Mindre farlige ting (som skydevåben) reguleres skarpt, og endnu mindre farlige ting er simpelthen lovlige og kun underlagt moderat regulering (alkohol, tobak, privatbilisme, medicin).

Hash er, som enhver større rapport viser, et stof med begrænsede skadevirkninger. Farligheden ligger på linie med - og ofte under - niveauet for en lang række allerede fuldt lovlige rusmidler og gøremål.

Men selv hvis hash hypotetisk var farligere end alkohol, men altså under niveauet for "afsindigt farlige ting", så er det ikke samfundets opgave at indskrænke individets ret til at løbe denne risiko.

Forbudet diskriminerer minoriteter

Grundargumentet er: Forbudet mod cannabis diskriminerer en minoritet, der vælger at bruge cannabis frem for alkohol og tobak. Alle skal være lige for loven, alt andet er i strid med vores fundamentale principper. Også selv om cannabis ikke har så lang en historisk og kulturel anvendelse som alkohol. Hash bør uanset flertallets kulturelle præferencer være legalt på linie med andre ting i kategorien.

Tobak og især alkoholkulturen i Danmark har rødder, der går århundreder tilbage. Cannabisnyderne udgør en relativt ny subkultur, som "det officielle Danmark" ofte ser skævt til. Alkohol er derimod en naturlig del af et hav af ritualer og traditioner i vores danske kultur, lige fra den kristne nadver til familiefester til champagnebrusende sejre på Christiansborg og i Parken.

Samtidig forstærkes den kulturelle fordom mod hash af den kendsgerning, at hash simpelthen er ulovligt. Uanset hvad man måtte mene om den gennemsnitlige cannabisnyder, så er vedkommende kriminel. De allerfleste mennesker er utroligt autoritetstro og anser lovbrydere for pr. definition at være "subhuman scum".

Al diskrimination har dybest set én rod: at den ene gruppe simpelthen ikke kan lide den undertrykte minoritet. Resultatet er - bevidst eller ubevidst - at den magtfulde gruppe altid ender med at behandle den forhadte gruppe værre end de ville have behandlet deres egne.

Enhver med politisk forstand kan regne ud, at der ikke overordnet kommer noget godt ud af at diskriminere andre på denne måde. Det leder til civel ulydighed og oprør i samfundet. Det er netop derfor enhver grundlov i vores vestlige verden har stadfæstet vores ukrænkelige ret til ikke at blive diskrimineret. I et demokrati må flertallet godt styre, men flertallet må ikke herske diktatorisk over mindretallet.

Problemet i vores samfund i dag er, at en række politikere høster fede karrierer på deres hårde kurs mod hashen. Åbenbart er samfundets ve og vel ikke så vigtigt som deres fede løncheck.

Dog bør man ikke dømme cannabisnyderen for hårdt, bare fordi han af samfundet er stemplet som "kriminel". Tænk blot på, at der findes lande som Iran, hvor alkohol har samme lovlige status som cannabis herhjemme. Det gør ikke alkoholnyderne i Iran til dårlige mennesker ene og alene fordi de indtager ulovlige rusmidler. For ikke mange år tilbage var homoseksualitet decideret forbudt i flere vestlige lande og kvinder havde ikke stemmeret. De danske frihedskæmpere var under 2. verdenskrig også kriminelle ifølge den Danske regering. USA havde apartheid tilbage i 1960'erne.

Forbudets skader er værre end stoffets skader

Grundargumentet er: Hash indebærer risici, da det ER et virksomt stof, men alle disse skader er mindre end de skader, der er direkte følge af selve forbudet mod hash. Det er fundamentalt uetisk, at "kuren" er mere skadelig end "sygdommen". Derfor bør hash legaliseres.

Det er klart at cannabis både har nyttige og farlige aspekter. Det er de farlige aspekter, som legitimerer forbudet, men frygten for hashens farer er baseret på overdrevne postulater.

Alle statistikkerne om hashens negative virkninger er rimelige nok (de fleste kender retorikken), men disse "skader fra stoffet i selv" må og skal holdes op mod de ligeså beviselige skader, som selve forbudet er skyld i:

* Skabelsen af den største illegale rusmiddelindustri overhovedet
* Skabelsen af organiseret kriminalitet
* Afledt voldskriminalitet hos pusherne
* Afledt økonomisk kriminalitet hos pusherne
* Tabte skatter og afgifter
* Kollosale udgifter til nytteløs strafferetslig bekæmpelse tages fra sundhedsvæsenet
* Udnyttelse pga. gæld til kriminelle typer
* Opskruede priser som skader brugere og misbrugere økonomisk
* Berigelseskriminalitet (indbrud, tyveri, røveri) pga. høje priser
* Giftige tilsætningstoffer i pusherkontrolleret hash
* Ingen officiel kvalitetskontrol
* Kriminalisering der belaster brugerne med bøder
* Kriminalisering der belaster brugerne med pletter på straffeattesten
* Kriminalisering holder borgerne ude af arbejdsmarkedet
* Kriminalisering skader forholdet mellem borgere og statsmagten
* Kriminalisering legitimerer overgreb mod minoriteter
* Kriminaliseringen forhindrer en åben og fri debat om rusmidlet
* Kriminalisering hindrer medicinsk forskning
* Kriminalisering hindrer skadesreduktion og er ofte decideret skadesfremmende
* Social marginalisering af især de i forvejen svage
* Skjult misbrug af hash kommer ikke til overfladen

Misbrug er klart nok dårligt i sig selv, men et misbrug bliver værre når samfundet oveni straffer vedkommende med chikane, bøde, plettet straffeattest og fængsel.

Man må heller ikke lovgive ud fra undtagelsen. Alt nyttigt og sjovt rummer pr. definition farer, men bare fordi nogen enkelte individer oplever negative virkninger af noget, så er det ikke grund nok til at forbyde det for alle individer i samfundet.

Der er et hav af ting, der har negative virkninger:

* Nødder, kerner og frø kan give livstruende allergiske reaktioner
* Privatbilisme dræber og lemlæster tusinder
* Hovedpinepiller giver leverskader og dræber flere året
* Fodbold ender i vold og optøjer
* Håndbold forårsager skader på knæ og ledbånd
* Alkohol er direkte årsag til hver 20. dødsfald, og i vold og sociale problemer
* Morfin og sovepiller er årsag til medicinafhængighed
* Maratonløb dræber årligt flere pga. overanstrengelse

Denne liste er potentielt endeløs. Pointen er at man ikke rationelt må se sig blind på skadevirkningerne, ægte som imaginære. Det nytter ikke bare at se på verden fra en "frygtens synsvinkel".

Alkohol er et godt eksempel. Det er INGEN tvivl om, at skaderne fra alkohol er store i det danske samfund. Der findes tusinder af alkoholikere i Danmark, men man forbyder ikke alkohol af den grund, da man også ved at der findes et flertal, som sagtens kan omgås alkohol med måde og uden fare for helbred og familie.

Det var moraliske motiver og de faktiske alkoholskader, der ledte til "Forbudstiden" i USA. Igen slog den usvigelige logik til: for nok er det skidt at være alkoholiker, men aldrig har der været flere alkoholskader end under Forbudstiden. Kuren var igen værre end selve sygdommen.

Udryddelsesstrategien virker ikke

Grundargumentet er: Når efterspørgslen er så massiv som ved hash, vil der altid være et matchende udbud. Den anlagte forbudsstrategi leverer ikke resultaterne om at udrydde eller begrænse udbudet af hash. Sammenlignet med hash-liberale lande som Holland er effekterne af den danske "hårde linie" ikke til at finde. Den hårde linies "signalværdi" virker tydeligvis heller ikke. Forbudet er virkningsløst, og man bør derfor legalisere og regulere i stedet.

Det er muligt at kriminalisere befolkningen og kalde deres adfærd "kriminel", men det er ikke muligt at udrydde et stof som hash - ene og alene fordi mindst hundredtusind danskere efterspørger stoffet. Derfor er det meningsløst at opretholde et kriminaliserende forbud, og den eneste løsning er at lade cannabis overgå til at være et lovligt, reguleret stof ligesom mange andre ting.

Forbudsstrategien, der sigter mod total udryddelse, er blevet forsøgt både i hele verden. I nogle lande er straffene nærmest astronomiske. I Filipinerne er der eksempelvis dødsstraf for besiddelser over 500 gram (og livsvarigt fængsel over 5 gram, under 5 gram er "kun" op til 12 års fængsel), og i USA er folk idømt både 10 og 50 års fængsel for små besiddelse af hash pga. nogle spidsfindigheder i lovgivningnen. Det grænser mod absolutte politistatsmetoder. Alligevel har ingen af disse lande kunnet udrydde hashen. USA er oven i købet specielt i vestlige sammenhænge, da de har de absolut skrappeste straffe, men samtidig ligger intet land i Vesten højere i antal af hashbrugere.

Der er simpelthen ikke nogen gunstig sammenhæng mellem straffens hårdhed og udbredelsen af cannabis.

Et forbud skaber også et kunstigt opskruet marked for det efterspurgte produkt.

Agenterne på markedet har øgede produktionsomkostninger, distributionsomkostninger, tab ved beslaglæggelse, risici ved bøde, konfiskation og fængsel. Dette burde teoretisk give prisstigninger, men årevis med Krigen Mod Narko viser, at disse omkostninger ikke kan betegnes som alvorlige. Krigen Mod Narko har aldrig været mere intens, straffene aldrig hårdere, men udbudet af hash er stabilt, og priserne er heller ikke steget (hvilket de ville have gjort, hvis udbudet faktisk var blevet begrænset af Krigen Mod Narko). Tværtimod er tilgængeligheden god som aldrig før og priserne ligger i 2006 omtrent på samme niveau som for 20 år siden (altså faktisk billigere).

Der er givetvis en vis begrænsning af udbudet simpelthen fordi omkostningerne - og dermed priserne - er kunstigt høje. Der er som sådan ingen grund til at betvivle denne økonomiske sandhed. Problemet med at klynge sig til denne ene fordel, er at man glemmer omkostningerne. I dagens Danmark opnår vi kun denne virkning med alle "forbudets skader" som beskrevet ovenfor. Man kunne let som ingenting have lagt de sædvanlige skatter og afgifter på hashen for at opnå samme afskrækkende virkning gennem priserne.

Desuden er et illegalt marked mere lukrativt, fordi man ikke er underlagt normale økonomiske og statslige kontroller. Ingen pushere betaler skat og moms, og ingen pushere bruger kræfter på at leve op til sikkerhedkrav for selve produktet eller på arbejdspladsen. Det forklarer også, hvorfor priserne ikke er højere: agenterne har godt nok øgede udgifter i produktionsapparatet, men der er ingen udgifter til statens krav om sikkerhed, skatter og afgifter.

Så ikke blot vil efterspørgsel ALTID resultere i et udbud, men selve forbudet fremmer profitten i markedet og sikrer udbudet trods statens strafferetslige metoder.

Legalisering er en betingelse for konstruktive løsninger

Grundargumentet er: Den eksisterende kriminalisering er en uoverstigelig barriere for de konstruktive løsninger der findes på områder som skadesreduktion, behandling, dialog og kvalitetskontrol. For at opnå fornuftige rammer for diskussionen, fjerne kriminalitet og sikre kvaliteten bør man legalisere.

Det kan være vigtigt at påpege, at legalisering ikke i sig selv er løsningen på samfundets stof-problemer. Legalisering er i bund og grund en løsning på kriminalitets- og voldsproblemerne, og det er en løsning på de alvorlige kommunikationsproblemer mellem (mis)brugere og det øvrige samfund. Samtidig kan legalisering åbne for kvalitetskontrol af de euforiserende stoffer ganske på linie med øl, vin og spiritus.

Legaliseringen siger altså ikke i sig selv, hvordan vi skal løse problemerne eller hvordan vi skal tale sammen. Legalisering er udelukkende en betingelse for at det bliver muligt at udforske disee problemstillinger.

Information er uløseligt forbundet med skadesreduktion. Det gælder både på et officielt som familiemæssigt plan. Når hash ikke længere bare "er ulovligt, og derfor dårligt," bliver det sværere at kortslutte samtalen ved at kalde hinanden skældsord.

I familierne åbner dette for, at børn og forældre kan tale sammen om deres forbrug af forskellige stoffer. I dag har den langvarige kriminalisering og skræmmekampagnerne gjort emnet næsten umulig at diskutere, og unge mennesker hemmeligholder 99% af tiden deres brug af de ulovlige stoffer. Ofte aner forældrene ikke, hvad der foregår, og det gør det svært for dem at støtte deres børn.

Officielt skaber legalisering mulighed for, at man taler om det i dag utænkelige: nemlig hvordan en person bedst forholder sig til diverse rusmidler, hvis vedkommende allerede har tænkt sig at prøve dem.

skære ned, ikke helt holde op. I dag er denne indgangsvinkel utænkelig, da man får skudt i skoene, at det er at "opfordre til at tage stoffer".

Når hysteriet og kriminaliseringens stigma bortfalder, åbner det også for at forskere nemmere kan kaste sig over projekter, der både har medicinske og grundforskningsmæssige formål. Forskning ville også blive forbedret rent informationsmæssigt, da spørgeskemaer og interviews vil blive besvaret langt mere sandfærdigt.

Endelig er det i dag et kollossalt problem i behandlingen af psykiske sygdomme, hvis en person samtidig har et forbrug eller misbrug af ulovlige stoffer. Mens folks forbrug af alkohol og tobak bliver set på med næsten intet andet end let bekymring, så er det ofte sådan at behandlerne nærmest nægter at behandle patienter for deres psykiske sygdomme før de bliver stoffri. Behandlerne giver simpelthen stofferne hele skylden for patienternes problemer, selv om det langt fra altid er tilfældet. Skadesreduktion giver muligheden for, at behandlernes i samarbejde med den psykisk syge stof(mis)bruger forsøger at finde et bæredygtigt niveau for stofindtaget. Skadesreduktion betyder generelt, at total stoffrihed ikke er et krav, men det kan sagtens betyde at man kigger på livsstil, kost, kosttilskud, motion og reduktion af forbruget eller misbruget.

Det ville være hul i hovedet at lovgive efter "rationelle" brugere. Når det omhandler sådanne emner som rusmidler, er det laveste fællesnævner, der bestemmer hvor omfattende en sådan lovgivning skal være. I et velfærdssamfund må man tage hensyn til alle, og dermed "beskytte" alle. Så kan de "rationelle" brugere skyde skylden på de mindre rationelle for at have måtte gjort den lovgivning nødvendig. Jeg mener i høj grad at lovgivningen på rusmiddelområdet er en blanding af at sende et signal, og at beskytte folk, særligt unge, der primært er den aldersgruppe, hvor stoffer benyttes mest. Hvis man legaliserede ting som LSD og MDMA ville det jo pludselig sende et signal om at disse stoffer er så sikre, at der ikke er brug for kontrol eller "sikkerhedsforanstaltninger". Det er trods alt, ikke enhver hr. og fru Danmark der kan gå ud og skaffe sig LSD, ej heller MDMA, som lovgivningen er nu. Mange af stofferne er så kraftige, at kan enhver gå ind (myndig eller ej) købe det, ville vi nok se en eksplosion i antallet af folk der kommer ind på hospitaler o.lign. med bad trip, angst, paranoia eller noget i den boldgade. Det er bare ikke stoffer der egner sig til offentligt brug. De psykiske og fysiske virkninger er for voldsomme til at man ville kunne acceptere en offentlig tilgang til den slags stoffer. Folk reagerer meget forskelligt på psykedelika og der er altså under alle omstændigheder nogen der synes det er sjovt at blande flere ting, der så fremkalder en eller anden form for ukontrollabel adfærd. Det er ikke lige altid man kan forudsige konsekvenserne, og derfor er det smarteste at nedlægge forbud. Jeg er fulgt ud enig i at ting som LSD, svampe, meskalin, 2-(X), MDMA mm. er illegalt. Det er, som jeg nævnte før, stoffer der ikke egner sig i det offentlige billede.

Hej Malkavian, du forstår godt hvad jeg mener. Der er en væsentlig forskel på den umiddelbare tilgængelighed i en butik i forbindelse med en lovliggørelse, og så det at stoffet er til at få fingre i, hvis man virkelig vil. At det er vanskeligt og behæftet med risiko at skaffe sine dyrebare urter/stoffer gør at de overilede og impulsive bliver sorteret fra. - Hvilket er ganske fint.
Hvis der skal finde en lovliggørelse sted (hvad der er fuldstændig usandsynlig ønsketænkning), så vil mit indspark i den debat være at der skal etableres en eller anden form for regulering, der igen sorterer de allermest dumdristige fra.

Man kunne forestille sig en slag offentligt systembolag med stoffer, men så vil jeg ærligt talt hellere dyrke selv eller besøge mine venner nede i kælderen

På en eller anden måde forstår jeg godt dem der er i tvivl om hvorvidt en legalisering er den rette løsning.

Men jeg ser klart at fordelene opvejer de negative konsekvenser.

Først og fremmest bør man ikke basere et samfund udfra laveste fællesnævner. På den måde vil samfundes berøves for al dynamik. Hvis man bare læner sig tilbage og siger dumheden længe leve hvor er vores samfund så på vej hen?

Hvis man endelig vil køre forbudsidéen helt ud så burde alkohol jo fjernes fra hylderne øjeblikkeligt. Men det er da vist ingen interesse for da de fleste selv forstår at formidle deres forbrug.

For at køre forbudspolitikken lidt længere ud:

Samfundet har et problem med overvægtige som koster staten adskillige millioner om året. Løsningen på dette problem kunne være at indoperere en chip i alle overvægtige personer så de ikke var istand til at gå på mac donnals eller købe chokolade i butikker. Men har de store tykke politikere lyst til dette? Tror næppe de kunne overleve uden deres rødvin og tykke brune sovs.

Personligt ser jeg dog ikke nogle fordele ved en forbudspolitik. Folk skal sku ha retten til at bestemme over dem selv når deres beslutninger er baseret på faktaoplysninger. Det kan godt være at en legalisering får konsekvenser for de laveste i samfundet. Men har det ikke konsekvenser allerede? Tager folk ikke stoffer uanset hvor ulovlige de er?

Selvfølgelig gør de det!

Hvis folk fik rene stoffer ville det afhjælpe mange problemer. De eneste dårlige oplevelser jeg selv har haft på stoffer skyldes manglende information (første gang jeg tog svampe vidste jeg intet om hvad det var - troede jeg ville se sjove farver osv. hvilket ledte til et bad trip) eller et urent stof (tog engang en enkelt E tablet og troede jeg skulle være sindsyg resten af mit liv).

Nu har jeg selv haft et par LSD sukkerknalder liggende i fryseren i et halv år uden at have lyst til et trip. Hvis man har det rene stof tilgængeligt og den rette information må man selv beslutte hvornår det skal anvendes.

Jeg vil endvidere hellere leve i et samfund hvor flertallet røg canabis og drak knap så meget alcohol. Vil også hellere leve i et samfund hvor folk har følt den empati som MDMA giver eller den menneskelige indsigt som LSD kan formidle.

tox

Hvorfor det? Der vil jo altid være nogen, der ikke ved hvordan man opfører sig, hvorfor skal de diktere reglerne for alle andre? Og du er formentligt klar over at den tankegang ville resulterer i at tobak og alkohol blev ulovlige, ikke?
For den sags skyld, hvorfor gælder den regel kun for rusmiddelområdet? Kunne det være fordi at du godt selv kan se at hvis en sådan tilgangsmåde blev generaliseret ville samfundet bryde sammen på en halv time?

Jeg mener at man bør lovgive efter de intelligente, rationelle mennesker og så opsætte hjælpemekanismer (misbrugsrådgivnin osv.) for dem, der får problemer. Desuden vil legalisering resulterer i lettere adgang til information, hvilket vil hjælpe folk til at foretage intelligente valg i forbindelse med brugen af stoffer.