Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Nitrazepam "DAK" 5 mg
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=16134
Side 1 af 1

Forfatter:  Tom's [ 29 okt 2006 17:04 ]
Titel:  Nitrazepam "DAK" 5 mg

Min mor og far skal skilles og min far har fået disse piller af læge, som han skal tage en af før senge tid. Jeg er lidt nervøs for at han går hen og bliver glad for dem, er der nogen der har erfaringer med hvor lang tid der går før man begynder at føle trang?

Min far er alkoholiker på antabus. Har jeg noget at frygte.


Er selv ret gald for Benzoer og andet sløvende, så er lidt bange for at jeg ikke har det fra fremmede.

Mvh Tom.

Forfatter:  erusaerT [ 29 okt 2006 17:17 ]
Titel: 

Alkoholisme og benzo'er går rigtig godt i spænd... det ene misbrug kan overtage det andet.. Jeg ville godt vide hvor din fars læge har haft sit hovede henne, da han udskrev nitrazepam.

Det er godt nok ikke flunitrazepam, men de er stadig vanedannende, og jeg vil slet ikke anbefale dem til en alkoholiker på afvænning.

Forfatter:  Tom's [ 29 okt 2006 17:24 ]
Titel: 

Nej det var også min tanke. Han har fået 20 piller men skal til lægen igen om 14 dage. Vil bare gerne lige høre om der var nogen der havde gode ider til hvad jeg skal gøre hvis han kommer hjem med 20 mere.

Og hvor lang tid der går før man begynder at få den trang til at ville have hver dag.

Mvh Tom.

Forfatter:  erusaerT [ 29 okt 2006 17:53 ]
Titel: 

Altså, nu skal have tage en før sengetid, som sovemiddel. Men jeg ville nu hellere anbefale f.eks. zolpidem frem for et benzodiazepin. Det er ikke f.eks. angstdæmpende hvor han går og er sløvet dagen lang - der kan man nemlig hurtig blive hooked. Men omvendt tror jeg også, at en alkoholiker lynhurtigt vil blive glad for virkningen af benzoer og måske selv øge dosis. Hvis dig og din far har et godt forhold til hinanden ville jeg snakke med ham og udtrykke min bekymring for, at han har fået sovepiller udskrevet af lægen. Jeg synes der er god grund for din bekymring ihvertfald.

Forfatter:  Tom's [ 29 okt 2006 19:34 ]
Titel: 

Jeg siger mange tak for hjælpen. Jeg må prøve at snakke med ham.

Mvh Tom.

Forfatter:  Gonzo [ 29 okt 2006 19:41 ]
Titel: 

Som en tommelfinger regel,bør han ikke bruge Benzoer længere end 14 dage i træk.Derefter begynder det at blive lidt farligt,specielt hvis han er alkoholiker.
Benzoer er mange gange værre end alkohol at være hooked på,så tag endelig en snak med ham.
Jeg håber alt ordner sig på bedste måde for jer. :D

Forfatter:  Enki [ 29 okt 2006 20:53 ]
Titel: 

det er benziodazepiner, det er det samme som tørsprit så at sige. Der er iøvrigt lige kommet nye regler for udskrivelse af den type produkter ved hans læge det?

Forfatter:  Halifaxxx [ 30 okt 2006 19:18 ]
Titel: 

Hejsa!

Mine forældre blev også skilt for en 2-3 år siden og det tog ligeledes meget hårdt på min far. Han kunne slet ikke få livet til at fungere bagefter. Hverken følelsesmæssigt eller professionelt. Resultatet blev at han sagde sit mangeårige job op og ikke rigtig talte med andre end gamle venner og den nære familie. Min far var også alkoholiker før skilsmissen og det blev bestemt ikke bedre i tiden lige efter.
Efter et stykke tid kunne han godt selv se at der skulle nogle ændringer til hvis han skulle få et ordentligt liv igen, så han henvendte sig til en psykiater og kom i samtaleterapi hos ham. Udover det fik han også ordineret citalopram (SSRI), antabus og diazepam (benzodiazepin).

På trods af hans ret store alkoholmisbrug blev den lægeordinerede medicin aldrig noget problem. Tværtimod gav den ham, sammen med samtalerne, et pusterum fra alle de negative tanker og han formåede at dreje sit liv i en mere konstruktiv retning.

Jeg tror det vigtigste er at du, som der allerede er blevet sagt, sætter dig ned med ham og forklarer ham hvad det er han tager, hvordan det virker og hvilke risici det indebærer. -Det er jo trods alt de færreste der ligefrem ønsker en afhængighed. Men tal også med ham om alt muligt andet, også ting som synes banale for dig, men som betyder noget for ham.

Rent sociologisk tror jeg heller ikke at så mange (fler- mangeårige) mono-misbrugere er tilbøjelige til at blive afhængige af et andet stof, selvom dette stof måske har en lignende virkningsmekanisme. Ofte er de blevet bekendt ved ét stofs virkning og det er netop denne virkning der tilbyder dem en familiaritet og en tryghed som verden omkring dem mangler. Taler man om blandingsmisbrugere er det selvfølgelig en anden diskussion.

Held og lykke til!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/