Nematoden skrev:
Jeg tænkte om du Fanny, ikke gad at uddybe det med energierne lidt.. evt. bruge nogle lidt mere jordnære termer?
Jo, jeg skal prøve, men det er lidt svært at bruge "jordnære" termer om noget man oplever på et psykedelisk stof, da vores normale sprog ikke rummer jornære almindelige ord for disse oplevelser.
Citat:
Det jeg helst vil arbejde med er mig selv, på det spirituelle plan.. Men hvodan man griber det an ved jeg ikke!?
Når jeg tager på en psykedelisk rejse er jeg det på en udforskende måde. Jeg betragter de bevægelser sindet gør sig, og jeg lærer hvordan energi bevæger sig. Hvis du ikke ved hvad jeg mener med energi, når vi taler psykedelisk trip, så tror jeg ikke du er kommet så langt ud. Det kan skyldes at du har været sammen med andre, som ikke bryder sig om triptanker, men kun gør det for farverne. Et sådan selskab kan holde din opmærksomhed på et fysisk "jordnært" plan, så du slet ikke lægger mærke til hvilke andre muligheder din opmærksomhed har i den trippede tilstand. Den psykedeliske tilstand giver din opmærksomhed FRIHED til at undersøge de mekanismer der ligger bagom vores væsen. Der er døre som åbner sig til dit underbevidste, men du kan sagtens gå forbi en åben dør, uden at lægge mærke til at den står på vid gab. Ganske enkelt fordi du ikke er vant til, at lægge mærke til den.
Ved kraftige psykedeliske trip mener jeg dog, at det bliver svært at ignorerer de åbne døre, da det begynder at storme ind gennem dem, og skaber gennemtræk i dit sind (billedligt talt
). Her kan din opmærksomhed blive suget ned i en malstrøm af energi, og hvis man ikke giver helt slip, og lader sig flyde med, kan det blive en grim oplevelse.
Der er ting omkring energi jeg har lært gennem at betragte mit sind: Energi kommer til os gennem former. På trip oplever vi det gennem alle vores sanser: Det kan ses visuelt, som mønstre og farver, det kan høres gennem vibrationer (en følelse af at tune ind på en frekvens i en gammel radio), det kan føles som ilinger der løber gennem kroppen, og endelig kan vi sprænge kroppens grænser, hvor vi ikke længere opfatter os som krop, men blot ER energi.
En anden ting ved energi er, at vi kan opftatte det som
følelser. Man kan sige, at følelser er formen og energien er den intensistet vi lægger i dem. Dog oplever jeg tit at paradokserne glider sammen, og i det tilfælde ER energi form. (lidt ala bølge og partikkel paradokset i kvantefysikken).
Det der bliver interessant at betragte her, er at man lærer at følelser ikke er personlige, men er et evigt drama af energi som vi alle er en del af. Følelser som f.eks. kærlighed og vrede er ikke nogle følelser som DU har opfundet. Det er følelser som har eksisteret siden tidernes morgen og de går igennem alle væsener. Gennem tidene er de blevet tolket som guder og dæmoner i adskillige religioner verden over.
-Grækerne havde deres Olympiske guder, og fortællingerne om disse guders indbyrdes forhold, skulle hjælpe mennesket til at forstå sig selv og de kræfter der virkede gennem det.
- I norden havde vi Aserne og Vanerne som minder meget om de Olympiske, og de tjente det samme formål.
-Hinduismen har et meget forfinet system af guder og underguder, der viser hvordan energien danser fra de højeste spirituelle planer og herfra udspaltes til lavere og mere jordnære energisystemer.
- I psykologien taler man om
arketyper i det kollektive ubevidste, og det er i virkeliheden det samme.
Om vi kalder det spirituelt eller psykologi spiller ingen rolle.
Jeg kan anbefale dig at læse noget af Stanislav Grof. Det kan godt inspirere dig til at lægge mærke til de døre som står åbne i dit sind når du tripper.
Jeg er ked af at jeg ikke kunne bruge mere jordnære ord
. Men det er den eneste måde jeg kan forklare hvad jeg oplever.
Jeg er lidt i tvivl om du fik svar på det du ville vide. Ellers må du være lidt mere precis. Der er selvfølgelig meget mere at sige om trip, men det var i hverfald lidt om hvordan jeg ser på energier.
Hilsen Fanny
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
. 
Men det skal ses i lyset af, at jeg skrev indlægget i denne tråd: 
). 
