Jeg synes, det er vigtigt at sprede de to budskaber om at stoffer skal legaliseres og om at psykedelika kan være et fantastisk værktøj og en gave til menneskeheden.
Når man vil ændre noget i dette samfund, skal man tænke på, at det er under 5 % af befolkningen, der sætter dagsordenen! Det er de såkaldte meningsdannere, der går i front. Og der er ingen, der tager sig af hvad hr. og fru Jensen siger, for de stemmer jo på meningsdannerne alligevel (og ikke fra sag til sag).
Jeg gør opmærksom på dette, fordi man bliver meget pessimistisk og umotiveret af at tænke på den sindssyge opgave, det ville være, hvis vi, få hundrede mennesker omkring dette forum, skulle overbevise ca. 5 millioner stivnakkede, almindelige lønarbejdere om, at stoffer er en brand-god idé!
I stedet mener jeg, man må forsøge at give idéen videre så meget man kan - blandt andet ved selv at fortælle ærligt til alle de mennesker, det kan lade sig gøre hos. Selv om de fleste med det samme vil slå et stofbruger-filter til i den måde de opfatter én på, vil de måske senere komme i tanker om, at den person de talte med virkede både sund, rask og som værende i live

Og så må man især forsøge at påvirke nogle af de allerede etablerede meningsdannere. Vi ved allesammen hvor fantastisk stor effekt, det har på folk, hvis de hører en overlæge, alle stoler på, tale om et stof positivt og med saglig vægt.
Samfundet - eller måske rettere sagt
det offentlige system - ændrer sig næsten altid med en
lavineeffekt. Og indtil den kommer, må man bare forsøge at starte små sneskred så godt man kan. En bogudgivelse hér og en artikel dér.
Jeg ville virkelig ønske, at samfundet var indrettet sådan, at hvis jeg eller vi mente at stoffer er gode og vigtige, så var det den gældende politik for os... Men bare fordi det ikke er på den måde, betyder det ikke, at vi skal lade os kue og holde os væk fra både at tage dem
og tale om dem - og også tale om dem i det offentlige rum...! En dag vil man nok se tilbage på denne tid, som vi nu gør på tidligere tiders syn på homoseksualitet og den slags.