Psychedelia.dk

Fedt du mener det, for så er der mulighed for at trække fronterne op og prøve at forstå hinanden. Jeg er ikke enig med dig. Opiater og ketamin kan give spændende og behagelige oplevelser, der nok kan give anledning til eftertænksomhed. Men de kobler kroppen og følelserne fra, og serverer oplevelsen i en virkelighedsfjern bobbel, og der er derfor ingen muligheder for at anvende oplevelserne til at vokse som menneske, eller opleve en personlig udvikling alene i kraft af oplevelsen (som "ægte" psykedelika potentielt kan), fordi der ingen selv-konfrontation finder sted (konfrontation med egne følelser, smerte, problemer, latente potentialer etc.). Dette er min påstand. Jeg har kun prøvet kratom (og åbentbart O-Desmethyltramadol, der efter sigende er det aktive stof i "Krypton Kratom"), og så ketamin, så det kan være jeg kan blive klogere: Jeg vil meget gerne høre hvilken positiv indflydelse ketamin og opium konkret har haft på dit liv (udover det behagelige ved oplevelsen i sig selv)?

IMO findes der kun de gængse råd. det er jo ikke et vidensproblem, men et visdomsproblem(eller et personligt/socialt/whatever problem.

if you think you know everything, you know nothing.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Drupe: Hvis jeg kunne anerkende din opstatte præmis, ville jeg være enig.

Jeg vil dele min argumentation op i tre kategorier:
1. Hvad har det direkte betydet, for mig som menneske at have disse oplevelser med opiater/opioder?
2. Hvad har mine problemer med mit forbrug af opioder og opiater givet mig? Dårlig HR, men det hører imo med.
3. Hvad har jeg fået ud af det som socialt værktøj.

1. Umiddelbart ja så bedøver det jo én og er behageligt. Men det giver også et overskud til at overveje løsninger på, hvad der ellers virker som uoverskuelige situationer. Den metale ro giver et overskud, som medfører at jeg kan fokusere på emner, jeg selv styre 100 %. Det vil sige før jeg tager en oplevelse, notere jeg de uoverskuelige problemer ned, og når jeg så sidder og har det rart og godt, kan jeg tage dem frem, og gennemgå dem en for en.
Desuden har det lidt som MDMA, noget psychedelisk over, at man kan have det så rart. Det relativere ens humør, og sætter tanker op om, at man kan vælge det i højere grad. Keta bryder jeg mig ikke om, da man har så lidt styr over, hvad man arbejder med, men morfina holder altid den røde tråd.
Røget råopium kan bringer en ud i keta lign CEV'er, men man er i langt højere grad selv pilot. Har oplevet at møde mig selv som gammel ude foran et telt, og have en rigtig god samtale, det er dog for personligt til at referere her. Men det at jeg hele tiden vidste, at jeg talte med mig selv, kunne jeg bruge konstruktivt.

2. Man har ikke oplevet den menneskelige evne til at selvrationalisere og opbygge vrangforestillinger, før man har taget sig selv i et misbrug. Denne lektie vil jeg kalde udviklende for mig som menneske. Jeg lærte, at jeg ikke blindt kan stole på mit eget rationale, og det gjorde mig ydmyg(i hvert fald mere ydmyg ) Den konkrete erfaring af sig selv som dyr, som behovstyret, hævet over enhver logik. Det har i den grad lært mig noget som menneske.

3. I min omgangskreds er det blevet en klassiker, at hvis folk bliver uvenner, taler de om det over en valle en et opiod, selvfølgelig ikke for tit og i store doser. Så længe man laver noter undervejs, kan det være rigtig konstruktivt, fordi man kommer ud over sit smålige behov for at få ret. Når konkurrenceelementet tages ud, er det meget nemmere at nå til enighed og forståelse. Det skal ikke være nødvendigt, men kan være et godt værktøj. Også hvis man har et meget deprimeret ven, som har svært ved at tale om sine daglige gøren og laden. Det pusterum han/hun får, betyder imo at de kan åbne op og fortælle om hvordan de har det, hvor kede af det de nogle gange er, og hvad det får dem til at gøre. Det er oplagt nemmere at tale om når folk har det godt, end de har det dårligt og lukker ned. Her skal man selvfølgelig passe på at de ikke selvmedicinere med opioder mod depression, det kan jeg på ingen måde anbefale.

Når alt dette er sagt, så er det rart, og det er primært derfor jeg gør det. Ligesom det primært er fordi det er sjovt, jeg tager syre, alt det andet kommer med som bonus. Jeg lære dog altid mere af et syretrip end en opiodaften, men opioder/opiater har bestemt også deres berettigelse. Selvom jeg ikke vil kategorisere det som psykedeliske stoffer, kan man sagtens få noget med som menneske fra opiodoplevelsen.

Mvh
Anarkrig

Ps. Der er i det ovenstående undladt en række bivirkninger ved opioder/opiater. Det er derfor ikke udtryk for fyldestgørende information, men for min oplevelse af de konstruktive sider.