Tak for dit forsøg på et spørgsmål.
Astral skrev:
Skizofreni er mangel på at sætte tingene i perspektiv
Forkert, det har intet med ens vilje om at sætte ting i perspektiv at gøre, fordi fornægtelsen af reel symbolikken for navnet-af-faderen er ubevidst og kan på ingen måde forhindres når den først er aktiveret - intet vil være det samme mere.
Astral skrev:
og undslag af manglende forståelse for ens eget sind og KAN KUN helbredes af en selv,
Jeg forstår ikke helt hvad du siger her, men det tyder på at du er forkert på den igen - Det handler ikke om rationel forståelse for noget som helst i skizofreni, det handler om en "livs-impuls" der bliver fornægtet fra bevidstheden, fordi dens aktivitet har vist sig at skabe problemer for individdet. I psykologiske kredse diskuterer man hvorvidt psykosen, eller udpantningen af navnet-af-faderen gør sig gældende som en forsvarsmekanisme, eller om det er et fænomen så pekuliært at det kræver en yderligere kategori for sig selv. Skizofreni er hovedtypen af psykotiske forstyrrelser i en kategori bestående af andre lidelser som f.eks. delusionel forstyrrelse og skizotypi (-sk personlighedsforstyrrelse)
Astral skrev:
Der findes endnu medicin og teraoi er bare biist tuka t hjæloe en til at gøre sig selv rask , ingen skizofrene mangler antisykotisk i deres hjerner
Du insinuerer vel hermed at teknologien ikke bør bruges til at afhjælpe psykoser. Dette er jeg ikke enig i, fordi at det simpelthen gavner personenes mentale helbred så meget, at der endda findes upåklagelige argumenter for tvangsmedicinering, fra lovens og videnskabens side, med henblikket på at formidle den psykotiske person's adgang til den reele verden som vi formoder eksisterer per konsensus og enighed. Der findes endnu ikke nogen medicin der kan kurere skizofreni, og det vil der formentlig aldrig, da det ikke er de kemiske ubalancer der er grunden til den kliniske tilstand, men nogle underliggende neuro-fysiske mekanismer der ikke ændrer karakter og natur ved kunstig afhjælpning af dens følgesymptomer, som er den eneste nuværende mulighed). Der findes antipsykotisk medicin der kan tage ekstremiteterne af psykosen og lade personen vænne sig til et at have et normalt fungerende liv. Egentlig kan jeg ikke selv se hvordan tvangsmedicinering kan retfærdiggøres med logik, da mennesket bør være i uforbeholden ret til selv at bestemme over sig selv og sin egen skæbne. Jeg tror at et simpelt belønningsystem ville være mere passende: at man gav den psykotiske resourcer, status eller autoritet for hver gang personen har indtaget sin medicin. Da det er samfundets ønske at de skizofrene fungerer som normale mennesker ved tvang, er det vel også rimeligt at de bliver givet yderligere frihed for at kunne klare sig, når deres frihed til at være psykotiske er blevet taget fra dem, ved magt.
Problemet er, hvis den psykotiske er isoleret fra omverdenen og ikke er blevet diagnosticeret, men går og gemmer på sine lidelser og tanker, af forskellige grunde - en af dem er at skizofreni er et meget tabubelagt emne for den almene befolkning i vores nutidige samfund. En anden grund, er angsten for at blive stigmatiseret som syg af sin læge, det offentlige eller i al almindelighed, og en helt tredje grund kunne være at personen er i så dyb en psykose at personen ikke kan blive overbevist om sin tilstand. Psykosen sætter sine spor i adfærden, fordi at neuronerne bliver overexciteret i den psykotiske tilstand, af en enorm, før-fornægtet "livs-impuls"(den falliske impuls) der er observerbar i det prefrontale cortex(tindinge lapperne (hedder det vist på dansk)) som ikke kan få forløsning i identifikationen af den repræsentation af faderrollen, som var relevant for den psykotiske's opdragelse/opvækst, der blev udøvet. Hvilket resulterer i at man som psykotisk, groft sagt, projicerer sin mentale energi på ubevidste observationer, som giver sig til udtryk i usammenhængende udtalelser og forstyrrede tanker, der typisk følger med en enorm paranoia omkring andre mennesker og deres intentioner(forfølgelsesvanvid), sammen med en overordentlig stærk fornemmelse af at man er verdens hersker, eller en anden ganske mægtig og bestemmende følelse af at man er bedre end alle andre(storhedsvanvid) vigtigere eller bedre til den givne handling som den psykotiske føler sig overlegen i, hvilket som nævnt fremprovokeres ved den unaturlige imaginære metaforiske impuls der udløser unaturlige mængder af dopamin i stedet i hjernen hvor kognitive og emotionelle kapaciteter gør sig gældende. Fordi hjernen indeholder for meget dopamin, vil der forekomme flere elektriske signaler der afgør en's tanker, handlinger og bevægelser. Så da hjernen ikke kan kapere denne mængde af elektriske signaler, kan forløsningen kun findes ved naturligvis at agere irrationelt. Restsignalerne der ikke kan overkommes af hjernen giver sig altså til udtryk i irrationelle hjernebølger og er dermed resulterende i irrationelle idéer, tanker og handlinger, fordi de uregelmæssige signalstofs mængder påvirker hjernens hjernebølger i at bevæge sig normalt. Når hjernens natur ændres så kraftigt i psykosen, kan det over lang tid forårsage permanente kognitive handlingsmønstre der er irrationelle og ukonstruktive. Et eksempel kunne være en psykotisk mand jeg engang stødte på, på psykiatrisk hospital, der konstant ville referere til tilfældige citater fra bibelen uden nogen åbenlys sammenhæng imellem udsagn og situation. Teoretisk set, er der ingen ændring i hjernen der ikke(på et tidspunkt) kan ændres tilbage ved indført stimuli, men det kan ske at en person der har været i psykosen, har været påvirket af den så lang tid at ændringerne ikke er reversible inden for personens levetid(specielt fordi at politiet ikke har rettighed til at åbne lægens journal af personen(diagnose) med mindre der er er tale om mistanke om kriminel aktivitet, og at psykotiske ikke skiller sig ud fra raske individder i fysisk udseende og kan derfor være svære at opdage, hvilket situationsmæssigt er yderst sørgeligt og tankevækkende. Med andre ord, kan skizofrene teoretisk set, afholdes fra samfundets behandlingsmetoder i en så betydelig mængde af tid, der gør de psykiske ændringer under psykose forløbet, kroniske, uhjælpelige og uomvendelige, med de nuværende teknologiske redskaber der er til rådighed imod psykotiske lidelser.
Jeg håber ikke at du kæmper imod medicinens betydning og lindrende egenskaber, da du ikke kan være imod antipsykotisk behandling, da dette ville resultere i en logisk fornægtelse/ignorance af alt teknologi som jo på argumentable vis, er livsnødvending for at vores samfund og sandsynligvis også for at menneske liv kan eksistere. Ironisk nok, sidder du og bruger noget af det mest moderne teknologi der findes, nemlig computeren og internettet, for at informere os alle om dine ugennemtænkte/uovervejede standpunkter.
Jeg besidder en masse håb i mig selv, og meget af min tid går på at studere psykosen og dens applikationer, omstændigheder, årsager og følgeresultater. Til alle jer psykotisk lidende vil jeg sige: giv aldrig op, der er altid grund til at hænge ved i dette liv, for når øjeblikket kommer når man kan lokalisere den primære faktor for skizofreniens negative natur, vil der ikke gå længe før at man både vil og kan manipulere med dens egenskaber og de følgesymptomer som gør sig gældende.
Specielt, neurologiskt manipulerende nano-robotter ville formentlig kunne dæmpe psykotiske impulser og gendanne tabte associations kilder, reparere hjernenen fysisk, så den igen fungerede normalt. Så kan man spørge: hvad er "normalt"? Normalt må være når ens principielle menneskelige egenskaber og handlingsmønstre er tilfælles med størstedelen af befolkningen. men hvem ved, måske vil de skizofrene gener triumfere på livets vej engang, men indtil videre vil den være en belastning i enhver menneskelig interaktion, hvilket er grunden til at så lidt skizofrene reproducerer, imens at de skizofrene der optager jordkloden('s mørke afkroge) kommer fra en unik opstået gen-mutation af ikke skizofreni påvirkede forældre, sådan så at generne for dispositionen bliver skabt ved befrugtningen af ægcellen(sammenblandingen af de to (eller flere) dna- kilder) og ikke ved en opstået mutation i den enkelte kønscelle's konstruktion.
Husk på at der findes mange tolkninger af virkeligheden, men den psykotiske kan godt beskrives som en sygdom, i det den simpelthen er forårsagende for et utal af beviseligt ubehagelige symptomer, uhensigtsmæssige tilstande og irrationelle handlingsmønstre og derfor den tilladte benævnelse: en psykisk sygdom eller psykisk lidelse.
Definitionen på "Navnet-af-faderen"(originalt på fransk: "le nom du père"(navnet af faderen) som hvis udsagn bliver udtalt også kan forveksles med "non du père" (nej'et-af-faderen: er den person som står i rollen som den faderrolle for barnet, der gør sig til udtryk ved at sige "nej" til barnets forsøg på at reagere ud fra sine primale og ødipale lyster, at have samleje med forældren af det modsatte køn. Normalt er det sådan at faderen står i rollen som ham der lægger tabu og skyld over følelsen at ville udøve incest mod sin mor eller far(afhængig af køn; mor for drenge, far for piger), for derefter at få barnet til at acceptere at han/hun aldrig kan få sin forælder af det modsatte køn, men kan opnå status og accept ved at identificere sig med forælderen af samme køn, for derefter at adoptere moral, symbolsk værdi, selvfølelse og insisterende kulturelle tiltag igennem den position i magtforholdet som forældrene tillader. Faderen er som udgangspunkt den der under normale omstændigheder styrer magtpositionerne i familien, og den symbolske samvittigheds associations dannelses-kilde for barnet.
I sjældne tilfælde kan det ske at positionen som navnet-af-faderen, bliver fornægtet under den falliske fase/stadie - som værende en eksisterende symbolsk tilkendegivelse af faderen for barnet og det resulterer dermed i at barnet aldrig vil kunne opnå fuld per-konsensus-eksisterende-og-og-generelt-gældende-emotionelle mening af den information det er blevet givet, fordi den symbolske position af navnet-af-faderen ikke eksisterer i barnets sind fremover. Der er mange teorier omkring hvorfor barnet vælger at fornægte faderbilledets magt og position i de symbolske tillæggelses værdier, men Lacan og Freud har et godt bud på det når de siger at det er fordi barnet ubevidst opdager at han/hun ikke nødvendigvis bliver nødt til at bukke under for faderens "nej til incest" og dermed også benægtelsen af den autoriserende symbolske position af faderen. Istedet for ubevidst at acceptere at faderen er mægtigere og bedre i stand til at tage beslutninger end barnet, vælger barnet at ignorere denne symbolske autoritetspost som værende del af den symbolske orden (mor er mor, barn er barn, fader er fader). Barnet kan altså fornemme en fordel ved at ignorere faderens logisk konsekvente incest-forebyggende handlinger for dermed at yde reel og aktuel incest med forældren af modsatte køn uden indsigelser.
Teorierne omkring skizofreni kommer ned til hvad der definitivt får barnet til at fornægte faderens autoritet, men der kunne være noget der tyder på at sandsynligheden for at ty til en udpantning eller fornægtelse af navnet-af-faderen, tydeligvist er højere i enkelte individder, eller måske er det fordi at barnet simpelthen lærer undervejs at det ikke får noget brugbart ud af at respektere sin far som den autoritet han er. Da det er vigtigere for barnet at udvikle et seksuelt forhold til sin forælder af modsatte køn, fremfor identifikationen af forælderen af samme køn, og da det er vitalt for barnet at kunne føle sig i stand til at reproducere, for at overleve(al glæde er forbundet med fremskyndelse eller formidling af et princip der fremmer ens reproduktion) i højere grad end det er vigtigt at barnet udvikler god moral, selvfølelse, symbolsk værdi-tillæggelse af personer, æstetiske holdninger, meninger og standpunkter foruden den sociale arv, følger det at barnet primært vil bruge sin libidinale kraft til at gennemføre reproduktions-træningen.
Barnet er tabt i en konstant konflikt imellem hvilken position der er vigtigst for overlevelse; barnet's egen positive selvfølelse og vigtighed ved at være et nyt gen-sæt der er blevet sat på jorden med sine unikke gener(egenskaber), og så den samlede sociale arv der omfatter en meget gennemprøvet og gennemtestet norm, moral og samvittigheds ideologi der er gået igennem mange tusinde år.
Derfor, er barnet et fantastisk unikt og enestående væsen der gerne må kræve alt, indtil det finder ud af at det bliver nødt til at acceptere nogle sociale regelsæt og ordensregler for sin adfærd og sin lyst-forløsning må lade sig være afhængig i sin udvikling, af navnet-af-faderens natur, under den falliske fase(3-6års alderen).