Psychedelia.dk

Oplevelsen af ego-død (jeg foretrækker at kalde det transcendens) for mig har altid været forbundet med glæde, fred og en dyb følelse af at være forbundet med altting. Det er noget af det smukkeste jeg kender til, og det føles altid som jeg finder "hjem" på en fundamental, spirituel måde. Med åbne øjne har jeg ingen hallucinationer, kun intense og klare indtryk gennem alle sanser samt en følelse af total kropskontrol. Med lukkede øjne i en behagelig stilling forsvinder min krop. Det opleves som en nedsmeltning af fysiske og rumlige proportioner samtidig med, at blive opslugt af kosmos og blive til ingenting i et uendeligt rum. Det lyder måske ubehageligt, men det er en største oplevelse af tryghed og inspiration jeg kender til.

Efter hånden har de fleste trips jeg tager denne karakter. I gamle dage handlede psykedelia om underholdsningsværdien ved at være fucked, nu finder jeg en helt anden eksistensiel dybde og taknemmelighed ved den psykedeliske oplevelse. Jeg føler at det vist mig en vej og givet mig en indsigt som jeg aldrig ville være foruden.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at birita ikke er alene om sine oplevelser. Det kan være en spirituel vækkelse, "shamansyge", eller hvad man nu vælger at kalde det, men der kan også være tale om en alvorlig psykisk lidelse. Er det en alvorlig psykisk lidelse, så kan "den der med at dykke ned i det", fremkalde alvorlige problemer der ikke bør bagateliseres. Blandt alternative behandlere (der mener at vide noget om "det") kan der være en tendens til at se alle tilstande som åndelige kriser. De går ind i det med stor entusiasme, men kan være med til at forværre symptomerne, en forværring der ideelt set vil ende med ego-død eller andre store gennembrud, men for nogle kan blive en stationær tilstand uden nogen form for udvikling eller afklaring, men blot en forværring.

Skal en alvorlig psykisk lidelse behandles uden medicin kræver det fysiske rammer og et terapeutisk program ud over det normale og mulighed for at blive passet på 24 timer i døgnet. Det vil ofte ende med at man står alene tilbage efter der er blevet "rørt godt rundt i gryden", med en kraftig forværring og en behandler der ikke kan magte sin opgave.

Blot en advarsel...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

godt du kommer med den, hvis det er en form for psykisk lidelse skal man ikke begynde på alt muligt nødvendigvis

Nej, men omvendt er det sgu godt at du skrev som du gjorde, bare med forbehold. Det er behandlingssytemet i DK (og vel stort set alle steder) der er helt ad helvede til. Medicin anvendes stort set altid som eneste løsning, en løsning der lindrer symptomerne, men forhindrer folk i at nå til et afgørende gennembrud. For nogle patienter er der ikke andet at gøre, så længe samfundet (os selv) ikke kan tilbyde en bedre behandling - sørgeligt.

Der var en tidligere i tråden der skrev om stanislav grof og Grof havde efter min mening fat i det helt rigtige. Grof taler om spirituelle udviklingskriser, der bliver behandlet som psykiske lidelser og netop kan blive en psykisk lidelse, hvis det behandles som sygdom og ikke som en mulighed for udvikling. Hans lsd terapi foregik i noget nær perfekte rammer, i et rummeligt og nærmest hjemligt miljø med kunst på væggene og blomster i lokalet. Vigtigst af alt også med mulighed for 24 timers indlæggelse med et kompetent personale, der selv havde taget lsd, så de vidste hvad de havde med at gøre. Meningen var den du også skrev om: At dykke ned i det og "forstørre" symptomerne med henblik på at bringe dem til en endelig "udløsning" og få folk over på den anden side. Grof opnåede mange gode resultater med sin behandling, mens patienter der gennemgik lsd behandling på mange andre behandlingssteder rundt om i verden fik en forværring, hvilket var en af de væsentlige årsager til at lsd blev bandlyst som terapeutisk middel. Sørgeligt, for det var tydeligvis ikke lsd der var problemet men et dårligt terapeutisk program.

Det var vist ikke helt on topic ... sorry

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hmm nu tror jeg ikke personligt jeg har oplevet ego-død da mit ego er udødeligt. når men anyways nu siger i at i forlader kroppen og at i spirtuelt er frie. Men hvad så når hele universet faktisk hænger sammen og alt er energi når man ser det tæt nok på? så er du en del af mig og jeg en del af dig, og man er en del af eksempelvis en kuglepen og omvendt. Så længe jeg eksistere kan i jo derfor ikke opnå totalt ego-død, da mit ego er lige så stort som hele universet. og større. Det er uenedligt. Kan i forstå hvad jeg mener?

Jeg vil sgu ikke være med i dit ego, du må dø for dig selv kammerat


Forstår godt hvad du mener med det, jeg tror bare nogle tolker ordet ego forskelligt.

Yes men så bør jeg jo have ødelagt alle der læser dettes ego-død da de er en del af alting, og derfor en del af mig, hvilket vil resultere i at alle som mister sit eget ego, vil blive en del af mit ego i stedet også selvom de ikk' har lyst til det. Så nu har i alle et større ego end i startede med, er det ikke fantastisk at have et stort ego?

Når de er en del af alting og derfor en del af dig og du en del af dem, så giver det ikke meget mening at tale om ego. Som jeg forstår det, så er gevinsten ved oplevelsen af ego-død, at man gennem den finder ud af, af egoet er en forestilling og ikke dit egentlige selv... Netop den oplevelse medfører en ændring af den måde man opfatter sig selv og verden på.

Som jeg forstår det er du helt på vildspor...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Når de er en del af alting og derfor en del af dig og du en del af dem, så giver det ikke meget mening at tale om ego. Som jeg forstår det, så er gevinsten ved oplevelsen af ego-død, at man gennem den finder ud af, af egoet er en forestilling og ikke dit egentlige selv... Netop den oplevelse medfører en ændring af den måde man opfatter sig selv og verden på.

Det synes jeg er en god forklaring



Jeg ved nu ikke om Nico er på vildspor, men han er nok ikke inde på samme spor som dig... endnu.

Hmm pis også det giver jo faktisk god mening. Du må vinde denne omgang, nu hvor det har mislykkedes mig at overbevise jer om at i faktisk er mig, så i kunne komme og aflevere alle jeres rusmidler til mig, så jeg kunne indtage dem for at i kunne nyde det gennem mig. Men jo selvfølgelig er der ikke noget ego i fællesskab, men prøver bare at sige ego er en del af den menneskelige adfærd som gør at vi sidder på toppen af verden, om det så er godt eller skidt...(formegentlig sidst nævnte) Og hvis du mener at du dit ego er dødt så kan det være, at dette er selve forestillingen som rusmidler har overbeivst dig om, og tingene rent faktisk er som de altid har været?

Jo kan godt være jeg er det men tror du misforstår mig. Ville bare have dig til at betvivle tilfældet af ego død, da selve egoet ligeså vel kan være en forestilling, som din såkaldte ego død er, og igen er alting hvad du gør det til, så hvad der er rigtigt for dig er jo det du mener, men måske er jeg ham den onde der fortæller dig tingene som de er, og på denne måde svækker din forestilling om noget bedre.

..

Jeg er 100% sikker på, at jeg IKKE har fundet de vise sten. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at der er sider af os selv og verden som de fleste af os kender meget lidt. Uanset hvad vi vælger at kalde det og hvordan vi definerer det, så har jeg oplevet tilstande, hvor den måde jeg opfatter mig selv og verden på ændrede sig. En tilstand hvor jeg var mig selv, men uden roller og spil (kan du se dit eget?) og behov for at være andet (mere eller mindre) end det jeg er og hvor grænsen mellem mig og verden forsvandt, men hvor jeg dog alligevel havde en fornemmelse af at være mig. Oplevelsen har på ingen måde frelst mig for jeg bliver stadig fanget ind af mine behov for at være mere eller mindre end det jeg er og behovet for at kontrollere mig selv og den verden jeg lever i.

Konstaterer bare at jeg tror du er på vildspor, ikke fordi du betvivler ego-død, men pga dine logiske fejlslutninger...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.