Hej igen
Ja nu er der gået 3 måneder siden jeg slog hovedet.
Blev indlagt midt i november på rigshospitalet, der blev jeg plejet i hovedet og røv. Fik målt blodtryk og puls utallige af gange, fik sat elektroder på kroppen, fik taget blodprøver og urinprøver. Lå på neurologisk afd. Alt var normalt og så fint ud.
De troede nok det var psykiske problemer. Snakkede også med psykeatrisk afd, dejligt at snakke med en som forstår hvad man snakker om
Hun mente ikke det var psykisk, lagde kortene på bordet for hende. Hun spugte lidt ind til de mange forskellige substanser jeg havde indtaget gennem de mange år
hehehahheheaehhehhe, alle de RC´s og forskellige analoger. hahaheheha. Hun gav mig et smil på læben
Jeg blev CT scannet og intet unormalt. Meningen var at jeg skulle bestille tid til en MR scanning. Jeg var der nogle dage, fik lov til at tage på orlov hen over weekenden fordi jeg var i bedring. Det er jo ikke fordi jeg er total handicappet. Jeg har bare hukommelse som en guldfisk, og er meget træt. Skal stadig komme til kontrol.
De fandt ud af at i hele venstre side af min krop at jeg har nedsat følse. Ikke meget men lidt. Blev undersøgt at de første 10 læger, og div mange mange mange mange mange undersøgelser. Fx når jeg står med samlet fødder og lukkede øjne står jeg skævt. Fordi jeg ikke har samme følse i venstre.
Det er så mere eller mindre blevet bedre. Men ikke 100%.
Ja det er sket siden da.
Mig og min kæreste er gået fra hinanden. Ikke lige det fedeste, lige nu har jeg det meget godt med det.
Men man finder først ud af hvad man mangler, når man ikke længere har det. Vi nåede at bo sammen næsten 2 år. Er flyttet hjem til de gamle. Håbede på at starte på min udd. igen her til januar. Men det er nok for optimistisk desværre.
Måske er det, det rigtige. Følsen er meget blandet. Troede virkelig ikke hun gav op så hurtigt... Troede hun ville kæmpe mere, men det var åbenbart ikke vigtigt nok for hende... Sagde til hende, kort tid efter det var sket. At jeg håber ikke hun er som maibritt vingsøe, Hun skred fra Jason Watt fordi han blev krøpling (alt ære og respekt for ham "han er et ikon for mig") Kærligheden var alligvel ikke så stor.
Jeg er stadig ambulant patient, husker stadig som en guldfisk, og sover stadig en hel del. ca 50% vågen. Gode dage 60% vågen. Døjer ikke med så meget hovedpine mere. Får også mere ro her hos de gamle. Men her de sidste par dage med små nevøer der løber rundt og skriger
så bliver jeg træt. Der skal ikke ske meget før jeg er udkørt.
Har heldigvis taget nogle kg på
Men fuck hvor er jeg blevet grim og bleg og kedelig at se på, man kan blive ret grim på 3 måneder
Skriver stadig meget rodet og jeg ved det godt. Men orker ikke at bruge tid på at bytte rundt på teksten..
Men fremtiden ser lysere ud. Det tager længere end jeg troede det ville.
Som min mormor sagde til mig i julen.
"En stor skade tager lang tid"
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Arhhhh, spøj til side. Or dog jeg ved det jo ikke fordi jeg har glemt det.
