Drugger skrev:
BehindMind skrev:
Jeg synes det er trist at læse din historie. Ikke så meget med hensyn til om du skal have pension eller ej, men mere med de ting, som du tydeligvis går og kæmper med. Nu skal jeg ikke sidde og gøre mig klog på, hvordan du skal gribe tingene an, men jeg tror altså ikke at du vil få mere ro i sindet, ved at komme på pension. Du har tydeligvis brug for en eller anden form for professionel hjælp, så du kan begynde at sætte pris på livet igen. Jeg er på sin vis ligeglad med om du får pension eller ej, og det kan da også godt være, at du vitterligt har brug for det, men jeg tror bare ikke at det hjælper dig videre i at løse dit problem.
Det virker på mig, som om at det er en eller anden form for illusion du har sat op for dig selv, en slags "græsset er grønnere på den anden side". Jeg er bare bange for, at målet har flyttet sig endnu en gang, når/hvis du kommer der til.
Hmm...
Du kan have fat i lidt der.. Men løse mine problemer ? Måske kan de ikke løses, måske har jeg erkendt overfor selv hvordan min virkelighed er.
Nu skal det heller ikke lyde som om alle mine problemer forsvinder hvis jeg får pension, slet ik. Jeg har mine problemer, ingen tvivl.. Det ville bare lette min hverdag meget hvis jeg fik pension, hvis ik, så må det være sådan. Har sagt til læge og kommune bla, at jeg kan ikke tage ansvar for hvad der sker hvis de sætter mig blandt andre mennesker, og det er den fulde sandhed.
Professionel hjælp? Hvad skulle det være?
Min læge har en lille mening om det ku være nedarvet, alt det jeg lige pludselig går og tumler med. Min far døde ad en OD hero da jeg var 11 år. Siden da har jeg bare ikke tænkt, eller ladet det komme ind på mit liv, hvilket savn jeg følte dengang og stadig gør den dag i dag. Har bare fyret den af, og ikke tænkt over min fars død, lagt det i baggrunden.
Jeg tænker bare, at det du har mere brug for er, professionel hjælp i form af en psykolog/psykiater. Du har tydeligvis en hel masse tanker og problemer, som du ikke på egen hånd, ved hvordan du skal håndtere. Hvis du fik hjælp til at dette, så kunne det være, at du også havde lidt mere overskud til alt andet der fylder i hverdagen.
Du vælger bare at krydse en grænse, når du indstiller dig selv til en pension. Både for dig selv, men også i forhold til resten af samfundet. Det kan måske være det du har brug for, men det kan måske også være medvirkende til at distancere dig mere, og derved gøre dig endnu mere isoleret, både fysisk, men også mentalt.
Derfor vil jeg kraftig råde dig til at søge andre muligheder før du tager beslutningen. Snak med din læge, om de ting du går og har på sinde. Bed ham om at hjælpe dig, med at ligge en plan med hensyn til psykolog/psykiater, støtte dertil osv. Så du kan komme igang med et forløb hurtigst muligt.
Held og lykke med det hele.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
) og en psykolog, der så kan vurdere om du slet ikke er i stand til at arbejde om 5 år.
