Psychedelia.dk

Nu ryger jeg ikke lige smøger, så jeg ka' ikke rigtigt tale med om lige dét. Men jeg drikker kaffe engang imellem, og du har ret i at man foruden selven koffein-rusen, som i-sig-selv ka' være rar (det synes jeg ihvertfald den er), ka' opleve en behagelig dæmpning af kaffe-abstinenserne man måske har hvis man dagen før feks har drukket meget kaffe. Altså 2 fluer på samme tid, hvis man ka' sige sådan.

Jeg ved ikke om det virker på samme måde med cigaretter, men jeg går ud fra det er den effekt du taler om.

Jeg tror dog ikke på afhængighed, og mener at enhver ryger der si'r de er imod rygning, men samtidig selv ryger, er nogle skvat. Jeg er selv imod rygning, og ryger derfor ikke. Jeg har ganske enkelt ikke lyst. Til gengæld tror jeg på personlig frihed, og mener derfor enhver der gerne vil ryge ska' ha' lov. Vi ejer jo vores egen krop suverænt, efter min mening ihvertfald.

Omkring mere tung narko, som opiater, er der selvfølgelig en anden snak. Her ka' jeg sagten's forstå at nogen ka' finde det ekstremt svært at holde sig fra det, og ka' tale om at være afhængige. Jeg gi'r dog stadig ikke meget for det. Jeg har prøvet det, at ha' abstinenser fra narko, men det har aldrig ku' drive mig til at begå feks kriminalitet for at skaffe penge til et forbrug feks. Jeg mener dog stadig narko ska' være lovligt, fordi jeg mener enhver der vil ha' det også bør ha' lov, og fordi det vil ku' hjælpe dem der ikke selv ka' standse sig fra at gøre dumme ting for at skaffe penge til stoffer, og fordi det vil ku' redde liv osv.

Lyst og afhængighed er for mig 2 forskellige ting. Jeg har selvfølgelig lyst til narko, ellers ville jeg jo ikke søge det. Men jeg bryder ikke sammen fordi vi pt har en regering der forpester folk's liv bare for at standse deres brug af narko. Men sådan er mennesker jo så forskellige.
At undskylde sin opførsel ved at sige man er afhængig og ikke ka' styre sig selv synes jeg dog er noget svag-pisseri. Hvis man er imod rygning, og ryger, så er man et fjols der er til grin. Men hvis man accepterer situationen, som du selv lyder til at gøre, så har jeg fuld respekt for det. For at bruge substanser, om det er legale eller illegale er ligegyldigt, til at opnå det liv man gerne vil, har jeg ingen moralske problemer med.

Det er squ ligesom med sex. Det er super-fedt, men får man det ikke er det stadig kun de rene idioter der tvinger sig til det. Jeg er dybt afhængig af sex, føler jeg selv ihvertfald, jeg elsker ihvertfald sex, men Uanset hvor lækkert det er, så ka' jeg sagten's styre mig selv når jeg er mest liderlig og ikke er i nærheden af at få noget. Jeg har ihvertfald aldrig været så liderlig, eller narko-sulten, at jeg mistede overblikket over mig-selv (gør det mig ene-stående? Forhåbentlig ikke. Men at ikke alle er sådan ved jeg naturligvis godt. Nogen mener jo feks de har ret til at bruge vold og chikane og stress-politik i krigen mod narko, hvilket kun er dybt Usympatiske mennesker der gør sådan)
Med narko er der ingen forskel. Ethvert ordentligt menneske ka' styre sine egen lyster (forsåvidt Newton ikke har ret altså, i sine observationer omkring atomer's fastlåste bevægelighed, men det er et filosofisk emne, som du dog selv berører lidt og hvorfor jeg også lige nævner dette ganske kort)

Så hvis du får et kick du nyder, af at vente med den næste smøg til du føler en større 'craving', så er det da dumt ikke at gøre det. Enhver idiot ka' jo leve et sundt liv, og blive 100 år gammel (eller blive kørt ned imorgen. Sunde mennesker dør jo også som unge engang imellem. Ligenu søger de jo feks en knægt i jylland, som tilsyneladende er kommet galt afsted uden at ha' brugt illegal narko (vi krydser fingre herfra til at det ender godt)), men som dig ser jeg heller ikke nogen selv-givet tilfredshed i det. Et langt liv er ikke nødvendigvis en god ting, hvis det er et langt Ulideligt liv (som det let bli'r når man lever i et undertrykkende samfund hvor en's rettigheder og friheder ikke eksisterer). Hvis man har givet afkald på alle de ting man dybest set gerne ville opleve eller ha' i sit liv, for at opfylde et peer-pressure ønske om at man ska' leve sundt og helte-agtigt, så ender man jo bare med at sidde som en gammel bitter person der fortryder at man ikke turde leve sit liv.

Så jeg er meget klar i min overbevisning; hvis du nyder narko, så brug det, hvis du nyder grøntsager, så spis dem, hvis du nyder motion, så dyrk det. Gør hvad der gør dig glad, undtaget at ødelægge andre mennesker's liv med moraliseren (med mindre de selv udtrykkeligt beder om det) fordi du føler du er en hellig udsendning fra NA feks (den der religiøse flok fjolser der mener narko er det rene anti-krist) eller fra de lede regerings-partier der ikke ka' få tvang nok her i landet (hvilket mere eller mindre efterhånden inkluderer social-demokratiet også nu), eller fordi du måske føler du er en rambo-politimand, eller mynigheds-person, der hader de der fæle narko-brugere og ser narko-bagmænd over alt (selv der hvor der ikke er nogen)

Jeg ved ikke om det var sådan et slags svar du søgte. Men efter min mening er der ikke noget galt i at lege med de følelser som abstinenser også ka' være udtryk for.
At forske i sit eget liv ka' man kun blive klogere af, sålænge man ikke dør selvfølgelig (hvilket jo nok er logik for bur-høns sku' jeg mene )

Og med nikotin-røgelses-pinde, som jo trods alt stadig er mere eller mindre legale at købe, har man jo bedre muligeder for at styre hvornår man vil indtage det, end med illegal narko som man aldrig ka' være sikker på man ka' købe når man ønsker det.

Hvis jeg endelig sku' finde noget negativt omkring dette, så tror jeg det er mere Ubehageligt at ha' lyst til noget man ikke har fri adgang til, fordi man så ikke selv har nogen kontrol over sin situation (mht hvornår man vil indtage det man ønsker at indtage)

At lege med sine abstinenser, sålænge man ved man selv kontrollerer det, gi'r nok mere plads til de behagelige oplevelser, end hvis man ikke selv ka' styre hvornår man ønsker at opleve abstinenser.
Folk på heroin feks, som ikke ved om de ka' få adgang til deres ønskede stof netop den dag, har formentlig mindre overskud til at se noget godt i det, end folk der har adgang til deres ønskede påvirknings-stof når de selv ønsker det. Det er for mig endnu et godt solidt argument FOR at legalisere (at det gi'r brugere mere overskud til at ku' koncentrere sig om andre ting end hvordan de ska' skaffe deres stof, mere konstruktive ting feks)

Anyway, det var bare min mening om dette

Jeg ved lidt om afhængighed i praksis:

Jeg røg min første cigaret da jeg var omkring 7 år, røg hver dag da jeg var tolv og har røget lige siden (26 år).
Røg pot første gang da jeg var 13, røg hash hver dag da jeg var 14. Jeg holdt pause fra hashrygningen et år for at finde ud af hvad der skete og igennem en 2 års periode røg jeg et par gange om ugen. Trækker jeg de tre år fra, så har jeg røget hash hver dag i 24 år.
Jeg var afhængig af speed i en periode på omkring 4 år, hvor jeg tog det ca. 3-5 gange om ugen, de andre dage var jeg på benzoer for at lade op. Lå bare og sov og spiste. De 4 dage hvor jeg var på amf. ordenede jeg alt - rengøring, telefonopkald osv. Perioden endte med at jeg tog amf. hver dag om morgenen og i løbet af dagen og tog benzoer når jeg havde brug for at komme ned og når jeg skulle sove.
Røg rygeheroin hver dag i nogle måneder, blev afhængig (selvfølgelig) og tog en kold tyrker.
Var afhængig af coke i et par år. I perioder næsten hver dag. Tog delvist mine eksaminer på HF på coke og amf.

Jeg har (næsten) altid været afhængig af det ene eller det andet (også sex) og det har været en lang hård kamp. Jeg har været ved at slå mig selv ihjel og andre har også forsøgt. Det er efterhånden en del år siden jeg stoppede med de fleste af stofferne (er definitivt færdig med at tage heroin, speed, coke og benzoer for sjov), men jeg ryger stadig cigaretter og pot. Tager sovemedicin 2-4 gange om måneden (kun til at sove på) og tager kodein eller morfin (tabletter) hvis jeg har brug for lidt rekreation. LSD og svampe er jeg heller ikke færdig med men dem har jeg heller ikke et afhængighedsproblem med.

Mit misbrug er efter egen mening afløst af brug, men min personlige historie om afhængighed er langtfra slut. Selve afhængigheden giver problemer både psykisk og fysisk og konflikten med staten er også ret anstrengende. Afhængigheden er en konstant kamp. Kamp giver en fantastisk følelse af at leve og være 100% tilstede og jeg elsker den, men den er både hård og ødelæggende når den strækker sig over et helt liv...

Jeg vil ikke være dommer over andres måde at leve deres liv på. Jeg mener erkendelsen går gennem erfaringen og det nytter ikke meget med forfærdelige historier om hvor galt det kan gå. For de fleste bliver døden først reel når man har været tæt på den.
Tro mig: Det er nemt at gøre sig klog på noget man er så fjernt fra og det er derfor så mange helt unge er så fandens kolde i røven og rask væk udtaler sig om alt muligt de dybest set ikke ved så meget om. Det er blandt også derfor vi ser så mange meningsløse overfald, mord, voldtægter osv.

Det her er ikke hæftet på dig personligt SDBC. Tråden og kommentarerne til den satte bare en masse i gang. Du virker som om du har omløb i hovedet og ydmygheden skal nederlag, sygdom og død nok lære dig med tiden

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

bedste indlæg længe....

visdom opnås via overforbrug og erfaring.
lykken skal findes i moderationen og indsigt i ens sande behov.

i mit liv et disse to egenskaber repressenteret i det maskuline og det feminine hhv. hvorfor det forholder sig sådan ved jeg faktisk ikke.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Tak skal du ha halugenlampe

Til dig JEL: Kan du ikke analysere følgende sætning for mig: "Jeg hader folk der har fordomme". Du bryder dig ikke om moralisering men udråber samtidig andre mennesker til skvat, hvis de har en bestemt adfærd = de har en dårlig moral.

Din tro på friheden og menneskelig fornuft deler jeg ikke. Friheden er for mig at se en illusion. Jeg mener man kan tilstræbe en grad af frihed og fornuft, men er du helt fri, så er du ikke længere på denne jord. Kun i en overjordisk tilstand eller i døden, mener jeg man (måske) kan tale om absolut frihed.
Mister du aldrig overblikket, så er du efter min mening enestående . Har du ikke prøvet det (hvad jeg ikke tror på), så skal du nok komme til det. Hvad mener du med at ethvert ordentligt menneske kan styre sine lyster? Det lyder som en elitær tankegang, hvor du har delt verden op i "de ordentlige" og "uordentlige" mennesker. På mig lyder det ret nedladende, selvhævdende og dømmende. Hvad betyder det at styre sine lyster? Tror du vi lever i en verden, hvor det er muligt kun at nyde frugterne uden at betale en pris? Jeg fór selv vild og har kendt mange både kærlige og intelligente mennesker der er faret vild, både personligt og gennem litteraturen/historien og det mener jeg ikke nødvendigvis gør dem til "skvat". Nysgerrige, grænsesøgende, følsomme måske, eller svage, ofte med en rodet bagage i rygsækken, der har gjort deres liv svært, men ikke skvat. Lyst og afhængighed er måske to forskellige ting for dig og jeg mener heller ikke de to begreber nødvendigvis hænger sammen, men hvis du kigger dig omkring, så er det da nemt at se, at der er en vis sammenhæng, hvis man ikke har lyst bliver man vel ikke afhængig.

Mange bliver klogere af at udforske sig selv, men nogle mærker også konsekvenser af at udforske sit liv der er værre end døden: At ødelægge sig selv fysisk og psykisk, så man bare er skyggen af det man var engang. Nogle vælger selvmordet, andre er invaliderede men klogere, andre igen både invaliderede og dummere.

Bortset fra det, så synes jeg stoffer kan være en fantastisk livsforlænger og jeg er jeg enig med dig i, at det burde legaliseres. Så kunne man jo bruge de penge man sparer og tjener til statskassen til forskning og ordentlig hjælp for dem der farer vild.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Den sætning har jeg ikke sagt, og jeg hader generelt ikke mennesker selvom jeg er nok så Uenige med hvad de står for, så jeg er i tvivl om hvad du vil ha' mig til at analysere omkring den.

Jeg ku' dog godt finde på at sige at jeg hader fordomme (ikke de mennesker der har dem, men fordommene i-sig-selv), men det gør alle vel hvis de tænker sig om. En fordom er jo noget negativt; en dom før man har facts at dømme på.

Irak-krigen blev feks startet på en fordom om at der var WMD'ere.




Som alle mennesker har jeg selvfølgelig mine meninger om rigtigt og forkert, og går naturligvis ind for ytringsfrihed og retten til menings-udveksling af synspunkter.

Enhver har lov til at sige de synes rygning er dumt, eller at de ikke ka' li' rygere, eller at narko-brug er fint, eller at de godt ka' li' narko-brugere, i den offentlige debat eller når folk direkte efterspørger andre's mening.

Grænsen for mig er når man udsættes for tvang eller Uønsket pres til at følge en særlig moral omkring sit eget personlige liv, som feks narko-loven er udtryk for, eller når man bli'r antastet uden selv at ha' opfordret til det, som det feks sker når policen chikanerer folk på CA (som der er mange eksempler på i Balther's glimrende film).




Jeg tænker på frihed fra andre mennesker's overgreb og tvang. Ikke filosofisk frihed, for den er jeg enig med dig i ikke ka' være total fri i-og-med vi er underlagt de fysiske love og regler for materie osv.

Frihed til selv at bestemme om man vil ryge hash eller skyde heroin er en frihed man sagten's ka' opnå, hvis ellers dem med magten ville gi' den frihed eller blev fra-taget muligheden for at hindre den frihed.

Hvis alle tænkte som du, og handlede som du si'r du gør, altså går ind for en legalisering, som alle fornuftige mennesker gør, så ville vi ha' den frihed jeg tænker på. Desværre føler nogen at de har ret til at på-tvinge deres moral på alle, selv på dem som fra-beder sig det, og det er dén gruppe der ta'r friheden væk fra os og som er en problem-gruppe.

Hvis modstander-gruppen nøjedes med at agitere politisk, og udgi' bøger og pjecer eller lave web-sider eller demo'er eller hvad man nu ka' lave af forskellige fredelige politiske manifestationer, så ville det være ok for det har alle selvfølgelig ret til i et demokrati; at gi' udtryk for deres meninger og så ellers la' folk selv til-vælge og fra-vælge hvilke synspunkter de vil leve deres eget liv efter.

Problemet opstår først når de tyer til tvang og pres og chikane som virke-midler. Og det er midler og metoder som myndighederne bruger i deres selv-retfærdige kamp mod narko.

Frihed til at bestemme over sit eget liv er ikke en utopisk tanke. Den kræver bare at ingen føler sig hævet over andre's ret til selv at bestemme over sig selv

Abort er også et klassisk eksempel. Nogle modstandere føler de har ret til at bruge vold for at hindre andre i at abotere, og det er dét der gi'r problemer. Ikke at nogle er imod abort og aldrig selv ville tillade sig at abotere, for det har de fuld ret til at afgøre for deres eget liv.

Det er også derfor jeg si'r at folk der ønsker at bruge narko ska' bruge det, og folk der ikke ønsker at bruge narko ikke ska' bruge det. Fri ret til selv-bestemmelse over eget liv, ikke over andre's liv.

Og jeg har ekstremt svært ved at forstå hvorfor nogle mennesker føler sig bedre end andre, siden de føler de har ret til at påføre deres moral, ved hjælp af tvang, vold og pres, på andre der ikke selv ønsker det. Hvordan nogen ka' forsvare at handle sådan overfor andre mennesker ka' jeg ikke forstå.

Folk der er imod narko-brug, hvad er det der gør at de selv føler de har mere ret end folk der ikke er imod narko-brug? Hvor kommer denne tro på egen Ufejlbarlighed fra? Hvorfor føler sådanne mennesker at deres tro er mere værd, eller mere korrekt?

Og mest markant; hvordan når de frem til at det er iorden at gribe ind i andre mennesker's liv med Uønsket tvang? Hver eneste af dem ville selv flippe totalt ud hvis de selv blev tvunget med omvendt fortegn, altså hvis man feks indførte ved lov at alle SKULLE ryge hash mindst 1 gang om dagen (eller gå med slør hvis de er kvinder, eller med fuldskæg hvis de er mænd, for lige at bruge et andet område som eksempel, hvor deres modstand mod tvang er meget tydelig). De ville ikke tolerere det. Så hvordan ka' de selv-retfærdiggøre at det omvendte er iorden? Hvorfor må DE godt tvinge andre, når andre ikke må tvinge DEM?




Det jeg si'r er at jeg aldrig, endnu ihvertfald, har været så liderlig at jeg tvang andre til sex. Eller at jeg aldrig har været så trængende efter narko at jeg mente det var iorden at bryde ind og stjæle ting fra andre for at få råd til det.
Og jeg tror ikke jeg nogensinde når til sådan et punkt af manglende selv-kontrol. Jeg håber det ihvertfald ikke.

Ikke dermed sagt at jeg mener det alene skyldes at jeg er stærk i viljen, for jeg ved ikke nok om hvordan den menneskelige bevidsthed opstår eller fungerer, så det ka' sagten's tænkes at jeg bare har en hormon-sammensætning i min hjerne der gør at jeg ikke har anlæg der er aggressive nok til sådanne handlinger.

Måske er dem der bruger vold og forbrydelser for at opnår narko-rusen bare ofre for en kemi i deres hjerne der gør at de ikke ka' handle anderledes. Det ka' jeg selvfølgelig ikke udelukke.

Eller måske er newton's love om at materie kun ka' re-agere på forud-gående ting korrekt, og dermed har intet menneske reel fri vilje til selv at bestemme, men er bare en slavisk konsekvens-rækkefølge (som handlingen i en film også er fast allerede fra starten af) der teoretisk ka' spores tilbage til begyndelsen af al eksistens.

Eller måske er der en helt anden forklaring som ingen endnu har tænkt på eller opdaget.

Det er også derfor jeg ikke gerne hader mennesker, heller ikke fogh eller bush eller saddam eller binladen selvom jeg synes de er nogle selv-retfærdige svin der ødelægger Uskyldige's liv, fordi jeg simpelthen ikke ved med sikkerhed hvad der driver enhver handling. Måske er folk med magt bare en særlig type mennesker, måske har de en særlig genetisk sammensætning, eller anden biologisk arv, der gør at de handler som de gør, og tænker som de gør. Det ka' jeg ikke udelukke.

Men analyserer man feks alle danske politi-folk, så finder man pudsigt nok at et flertal er højre-orienterede. Hvordan ka' det være? Hvorfor er der sådan en skævhed? Og så er det jeg tænker at det måske skyldes at magt-jobs tiltrækker folk der har en bestemt måde at tænke på (hvilket jeg selv synes er et godt argument for at indføre en offentlig styring af hvem der bli'r politi-folk, feks gennem en slags værnepligt så også folk der ikke tiltrækkes af politiet får indflydelse på hvordan det styres, eller at man indfører en tvunget rotations-ordning (efter samme tankegang som at den amerikanske præsident kun ka' sidde i 8 år feks) for politikere så levebrøds-politikere ikke opstår som vi kender det i dag (kun enheds-listen har sådan en ordning i dag), men det er en anden snak)




Ja, det er en dum formulering, at styre sine lyster, for selvfølgelig styrer man ikke hvad man har lyst til. Det jeg sku' ha' sagt er at jeg mener enhver bør ku' styre om de følger deres lyster.

Hvis jeg ser en lækker kvinde, så bestemmer jeg ikke selv om jeg får lyst til at se hende nøgen, det er en lyst der opstår, eller ikke opstår, helt autonomt.

Men jeg bestemmer selv, tilsyneladende, sådan oplever jeg det ihvertfald, om jeg vil rive tøjet af hende eller om jeg vil beherske mig.

Det gør du vel også???



Det ka' godt være jeg indimellem lyder nedladende når jeg skriver, men det er nu ikke min intention. Hvis jeg gør er det nok min frustration over myndighederne's mishandling af mig, som skinner igennem, fordi de i mange år har gjort mit liv meget dårligere end nødvendigt med alle deres tvangs-foranstaltninger og trusler om diverse sanktioner hvis ikke jeg underkaster mig deres moral (det har jeg været tvunget til at gennemleve i 18 år nu, uden udsigt til nogen snarlig forbedring, og det er ret krævende at sku' udholde)

Jeg gør mit bedste for at være et ordentligt menneske når jeg taler (skriver) med andre, men jeg er selvfølgelig ikke perfekt eller uden følelser, så hvis du føler dig trådt på så må du undskylde.







Nej, det var de rygere der ryger men samtidig, nærmest helligt, si'r rygning er noget lort, som jeg hentydede til.
Dem der i absolutte vendinger gi'r afhængighed skylden for deres handlinger, og konsekvent fri-ta'r sig selv fra at ha' noget ansvar.

Hvis vi anta'r at den fri-vilje er reel, og at ethvert menneske selv vælger sine handlinger, sådan som vi almindeligvis subjektivt oplever at vi gør, og at vi altså ikke er slaver af materien uden reel evne til at påvirke materien's bevægelser (sådan som newton's love rent faktisk antyder den virkelige verden fungerer, hvor alt er fastlagt og ikke selv ka' indflyde på sin egen bevægelse), så ka' ethvert menneske VÆLGE om de vil la' sig tvinge af deres afhængighed, eller om de vil modsætte sig den.

Afhængighed, for at være afhængighed, kræver at du ikke selv ka' vælge din handling, men at din handling styres af din afhængighed.
Ellers er du ikke afhængig.

Lyster ka' være stærke driv-krafter, helt uden tvivl, men jeg har, som sagt, personligt aldrig haft så stærk lyst til noget at jeg blev sat ude af stand til, ihvertfald i min subjektive oplevelse, at træffe mit eget valg omkring det.

Som sagt så ved jeg ikke præcis hvad der sker når man føler man træffer et valg, om det er en illusion eller man reelt træffer et selvstændigt valg. Men selv de gange hvor jeg har haft en nok så kraftig og stærk lyst til noget, har jeg været i stand til at vælge om jeg ville forfølge den lyst med en aktiv handling eller afstå fra det.

Jeg synes sex er en god sammenligning med narko, fordi det er en meget stærk driv-kraft, og fordi det er en basal driv-kraft forbundet med mennesket's selv-opretholdelse, og fordi det har en enorm indflydelse på vores belønnings-system. Sex er nødvendigt for at overleve, og må derfor logisk være noget vi har Usædvanligt svært ved at afstå fra.

På trods af det, så ka' jeg, selv i min mest liderlige stund, godt afstå fra at hoppe på den første og bedste kvinde. Også selvom hun er nok så smuk og skøn og tiltrækkende.
Og hvis det ka' la' sig gøre med sex, så ka' det også la' sig gøre med narko, er min påstand OG erfaring.

Det ka' godt være min lyst-faktor bare ikke er stærk nok, i forhold til folk der IKKE ka' styre deres egne handlinger. Det ved jeg ikke, da jeg jo kun kender min egen bevidsthed.

Måske er folk der begår kriminelle handlinger for at få råd til et fix bare nogle der har MERE lyst til narko-rusen. Måske har de så meget lyst at det fra-ta'r dem muligheden for at standse sig selv. Det er muligt. I så fald er de på en måde undskyldt, det gi'r jeg dig ret i.

Men jeg har bare aldrig selv oplevet så stærk en lyst, at den ku' overmande mig og gøre mig i stand til at begå en handling jeg selv var imod at begå, som feks at begå overgreb på et andet menneske.

Jeg ved ikke om det gør mig enestående, eller om jeg dermed tilhører en elite af mennesker der ikke oplever tilstrækkelig kraftig lyst. Måske er det en sygdom ikke at føle så stærk lyst at man mister selv-kontrol, i så fald er jeg syg.

Måske er det en naturlig forskellighed mellem mennesker, en måde for naturen at 'teste' forskellige typer bevidstheder på for at se hvilken der er mest tilpasnings-dygtig eller bedst formår at overleve og udbrede sig.

Jeg ved ikke hvorfor nogen ikke ka' styre sig selv, mens andre tilsyneladende kan.
Men jeg mener at enhver bør ha' ret til muligheden for selv at vælge omkring deres eget liv, sådan som du også si'r du gør (altså går ind for en narko-legalisering).

Omkring det der med at 'fare vild', hvad man så end lægger i det, så ved jeg ikke rigtigt hvad jeg ska' mene om det. Det afhænger jo af hvilke muligheder man reelt har for IKKE at 'fare vild', og det er jo nok forskelligt fra person til person vil jeg tro.

Har man feks kun oplevet modstand og hårde tider, så er en's udgangs-punkt selvfølgelig anderledes end hvis man kun har oplevet medgang og bløde tider. Det er klart.





Jeg er enig med dig i at de 2 størrelser hænger sammen såvidt at afhængighed skaber lysten til at opnå et eller andet.

Er du sulten så skabes lysten til at spise. Er du tørstig så skabes lysten til at drikke. Er du liderlig så skabes lysten til at ha' sex. Har du abstinenser så skabes lysten til at slippe af med dem. Osv.

Det er altsammen helt normal adfærd og helt normale sammenhænge.

Det hvor jeg ser dem som forskellige, er at afhængighed af feks mad, som man jo er afhængig af for ikke at dø, ikke er det samme som lysten til feks narko, som man normalt ikke dør af ikke at få opfyldt.

Man er afhængig af væske for at overleve, men man er ikke afhængig af narko for at overleve.
Man ka' ha' lyst til væske når man er tørstig og man ka' ha' lyst til narko når man har abstinenser.

Men med lyst ka' det også være omvendt; man ka' godt være tørstig uden at ha' lyst til at drikke, og man ka' godt ha' abstinenser uden at ha' lyst til at indtage narko.

Men man ka' ikke la' være med at være afhængig af mad og væske, og fortsat forblive i live.

Jeg ved ikke om det gør det mere tydeligt hvad jeg mener, men forhåbentlig




Jeg sagde heller ikke man nødvendigvis blev lykkeligere af at udforske sit eget liv. Jeg sagde at man kun ku' blive klogere (med mindre man dør)

Sådan er det med al forskning. Du ka' vælge at blive stående stille hvor du er, og så håbe at det er den rigtige løsning. Eller du ka' vælge at ta' et skridt ud i det Ukendte, som er nødvendigt for at opnå noget aktivt.

Al menneskelig udvikling skyldes at nogen har taget et skridt ud i det Ukendte. At nogen har gjort noget man ikke på forhånd viste hvad ville føre til.

Havde man ikke taget sådanne skridt, ville vi stadig leve som de mest primitive dyr.

Og selvfølgelig har mange mistet livet, eller er kommet til skade, i jagt på viden. Men det er den mest helte-agtige død man ka' opnå, når det altså ska' være, for det bedste er selvfølgelig at overleve. Det gi'r sig selv.

Jeg ved ikke om du vil forsvare passivitet fordi der er en risiko forbundet med aktivitet, men jeg vil ikke.
Og det må være op til ethvert individ SELV at træffe afgørelsen om hvor vidt en handling er den eventuelle risiko værd. Det er ikke et valg andre ka', eller har lov til at, træffe for en.

Hvis man nedgør folk der er kommet til skade i jagten på viden eller livs-erfaring, så er man i mine øjne meget Usympatisk.

Da rumfærgen Columbia brød sammen i 2003 feks, så blev de omkomne astronauter ikke nedgjort som fjolser der bare ku' være blevet hjemme, men betragtet som folk der mistede livet i en nødvendig og modig gerning for at forbedre livet for os alle.

Når racer-kørere kommer til skade, som feks jason watt der blev alvorligt skadet, så si'r man ikke at han er et dumt fjols selvom racer-løb reelt set kun er for sjov og helt Unødvendigt for vores samlede eksistens som menneskehed. Man forstår derimod at det er en risiko der findes, men som det er iorden at løbe for ikke at livet ska' blive den totale stilstand i jagten på en utopisk absolut sikkerhed.

Livet er ikke noget vi endnu ka' slippe levende fra, Uanset hvor helse-fanatisk man lever, og derfor er det udtryk for ondskab at forsøge at standse mennesker i deres søgen efter noget der gi'r livet mening, eller hvad de nu søger efter.

Derfor er det moralske kors-tog mod narko et ondt kors-tog. Man ka' til enhver tid la' være med selv at bruge det, at la' være med selv at forfølge netop dén vej i sit liv, men man ka' ikke med god samvittighed forbyde andre at søge ad den vej.

Når man forhindrer et andet menneske i at søge en livs-erfaring de selv ønsker og som kun vedrører deres eget liv, så forhindrer man dem reelt i at leve.





Det er sådan jeg selv mener grundlaget for hele sundheds-systemet bør være. Det bør være her for at hjælpe dem der kommer til skade i deres liv, og ikke et dikterende system der begrænser folk.

Sundheds-systemet's fornemste opgave er at sikre at folk ka' leve så frit som muligt. Og når man, som idag, istedet begrænser folk's frihed, for at spare penge, så gør man det stik modsatte af hvad ideen med et sundheds-system er. Så gør man mennesket til slave af systemet, istedet for at gøre systemet til mennesket's hjælper.

Systemet ska' være til for vores livs-kvalitet's skyld, ikke omvendt. Mennesket er ikke til for systemet's skyld, det er systemet der er til for mennesket's skyld.

Mennesket må altid stå over systemet, ellers er der ingen grund til at leve.

Mennesket er det hellige der ska' skabes så gode og vidde betingelser for som muligt.

Hvor stærkt et sundheds-system man så ønsker er et demokratisk valg, som enhver sammen-stående gruppe af mennesker, feks os danskere i vores tilfælde, må gøre op med os selv.
Altså feks at vælge hvor mange procent af skatten der ska' gå til den del af systemet.

Men systemet må aldrig gøre mennesket til slaver. Gør det det, og det gør det danske i vore dage, så er det gået for vidt.

I det tidligere sovjet blev mennesker tvunget til at underlægge sig systemet. De blev tvunget til at blive i systemet. Folk der ville ud af systemet blev skudt når de forsøgte at flygte over muren.
I danmark sætter man folk i fængsel når de forsøger at leve deres eget liv, eller truer dem med diverse økonomiske trusler, eller trusler om vold i forskellige grader. Det er altsammen totalt Uacceptabelt fordi det sætter systemet over mennesket.

Når man forbyder narko, så er det jo i dag ikke fordi man vil redde mennesker, men fordi man bare vil sikre sig at folk ka' gå på arbejde og betale skat. Det er altså et forbud for at opretholde systemet, og ikke for at sikre det enkelte menneske så gode og frie livs-vilkår som muligt. Dét gør myndighederne's adfærd til en kriminel handling.

Myndighederne tvinger folk til at leve på en måde der opretholder systemet, for systemet's skyld. Det er ikke iorden.
Systemet ska' overleve fordi folk selv ønsker det, og ikke fordi de tvinges til at opretholde det med trusler om alverden's problemer hvis de ikke makker ret (det er netop sådan kriminelle bander fungerer; ved at true folk til at blive i banderne og til at udføre kriminelle handlinger for banden)


Ok, det blev et omfattende indlæg, og hvis du ikke gider læse det hele så er der ikke meget at gøre ved det. Det er dit liv, så du vælger selv

(men jeg ku' selvfølgelig godt komme hjem til dig og true dig med at ville straffe dig med fængsel eller vold hvis du ikke gider læse det, men det ville du næppe synes var iorden eller acceptabelt (og det er jo ellers hvad myndighederne gør overfor os omkring narko))

Men jeg håber da at du fik noget ud af det alligevel

Jeg synes dit indlæg indeholder mange interessante emner for diskussion. Jeg er enig med dig i meget, men jeg er også uenig med dig og dine eksempler giver anledning til nye diskussioner. Hvis jeg indgår fuldt i diskussionerne så kører emnet af sporet. Sætningen jeg gerne ville ha dig til at analysere indeholder et paradoks. Den kan både læses konkret, som om DU hader... Den kan også læses generelt som et eksempel på de paradokser din argumentation (efter min mening) indeholder. Jeg har ikke sagt du hader nogen, men når du kalder folk for svin i dit seneste indlæg så aktualiseres sætningen alligevel (igen). Vil lige sige, at jeg har masser af fordomme, nogle nødvendige og mange sikkert unødvendige, så jeg føler mig ikke bedre end dig. Jeg er dog på en evig opgave med at finde ud af hvilke fordomme der er nødvendige (eller om de overhovedet er det) og hvilke der begrænser mig eller mine omgivelser.

Jeg har ikke tvunget nogen til sex... Med mindre de bad mig om det - er det så tvang? At en del netop tiltrækkes af både fysisk og psykisk magtudøvelse komplicerer jo hele lyst/tvangsdiskussionen en del. Det gælder ikke kun sex, men alt muligt andet i hverdagen. Desuden kan folks specielle seksuelle lyster bunde i dybe psykologiske traumer de ikke selv er bevidste om, så de beder om noget de kan li her og nu, men som ødelægger dem på længere sigt, hvis de ikke har en stærk psyke. Det samme kan vel gælde for stoffer!?

De muslimske kvinder der forsvarer sløret som frivilligt er ofte vokset op i en familie og et samfund hvor det aldrig har været oppe til debat, hvordan kan det så være frivilligt? Kan man forestille sig en kvinde med slør sige, at hun bærer det fordi hun er tvunget? Dem der siger, at der er tale om mere eller mindre tvang har smidt sløret. På samme måde er vi jo selv vokset op med selvfølgeligheder vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, hvor vi i virkeligheden er underlagt tvang, men tror vi er frie.

Jeg ved at jeg selv konstant påvirkes og påvirker andre og at jeg derfor også udøver usynlig magt. Jeg prøver på at være bevidst om egne motiver og jeg er ikke interesseret i at gøre nogen ondt, men jeg ved også at jeg ikke ved alt om mig selv.

For lige at runde af med afhængigheden, så har jeg haft en helvedes nat fordi jeg røg mindre i går, så jeg stopper for nu...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Ja, de emner må vi eventuelt ta' en anden gang så




Jeg synes ikke jeg er enig med dig i at sætningen indeholder et paradoks, men jeg ka' godt se det ka' tolkes sådan hvis man ta'r ordet 'fordom' meget bogstaveligt.

Ok, så la' mig prøve med noget analyse af sætningen:

Folk med fordomme, hvad er det, det er feks folk der mener alle jøder lugter selvom det naturligvis er meningsløst at sige sådan (religion lugter jo ikke)

Så fordomme er når man generaliserer udenfor hvad der er faktuelt muligt.

"Alle hash-rygere er voldelige", er feks også en fordom.

Men når du så si'r "Jeg hader folk der har fordomme", så for-dømmer du dem jo ikke omkring noget der er faktuelt Umuligt at dømme om. Du ved jo godt hvad en fordom er, og du ved også at du ikke ka' li' fordomme, ergo ka' du sagten's bedømme at folk med fordomme er noget du ikke ka' li' uden at du dømmer for hurtigt.

For-dom her forstået som det modsatte af en 'efter-dom', selvom et sådan ord jo ikke findes.

Fordom, en dom FØR man reelt har nogle facts at træffe dommen på.

Efterdom, en dom man først træffer når man kender facts.

Du ved hvad en fordom er, og du ved at du ikke ka' li' dem, altså kender du facts og træffer derfor først dit valg EFTER du kender facts, og så er det ikke en fordom og ergo intet paradoks.

Sådan ville jeg analysere sætningen

Jeg ved ikke om nogle fordomme er nødvendige. Det er måske meget fornuftigt at ha' en fordom om at hunde der viser tænder nok ka' finde på at bide, men om dét reelt er en fordom, eller mere er hvad man bør kalde erfaring, ka' man vel diskutere.




Jeg definerer tvang som noget man ikke selv ønsker. Feks hvis man bli'r tvunget til ikke at måtte bruge stoffer selvom man gerne vil, så er man udsat for tvang.

Jeg er godt klar over at frivillig-tvang er noget tvangs-udøveren ka' snyde med, og at det derfor ka' være et problem at tillade frivillig-tvang.
Feks ka' myndighederne sige at en person selv frivilligt er medgået til at underkaste sig en antabus feks, og så bruge tvang mod personen, selvom det måske ikke er tilfældet, og det er selvfølgelig et problem.

Hvilke baggrunde folk har for at bruge stoffer, eller sex, om de er traumer eller ej, er svært at vide med-mindre man kender den enkelte person meget indgående. Og så indgående er der ikke mange der kender hinanden, er mit indtryk.

Men hvor nogle så vil bruge det som argument for at være imod narko, eller eksperimentel sex, vil jeg istedet sige at det er bedre med mere frie muligheder.
For hvis du vil beskytte folk mod at skade sig selv, som nogle vil sige er motivet når de vil forbyde narko, fordi de vil beskytte folk der handler på baggrund af traumer og måske inderst inde slet ikke ønsker at gøre det de gør, så ka' du i lige så høj grad, og måske højere, risikere at netop komme til at gøre skade på folk der har reel lyst og ikke baserer den på traumer, hvis du forbyder dem retten til dette valg.

Begge situationer vil ha' sine ofre, det er nok korrekt. Men du redder formentlig ingen, netto-mæssigt betragtet, ved at sige folk ska' beskyttes mod at gøre 'provokerende ting, som narko-brug og fri-sex, fordi de ka' bunde i traumer mere end reel lyst.

For så snart du forbyder visse handlinger, så risikerer du at gi' dem med den reelle lyst traumer over ikke at ku' udleve deres ønsker. Måske sidder folk der tænder på særlig sex tilbage med en forestilling om at de er nogle Umennesker, fordi deres lyst er forbudt.

Ta' bøsser og lesbiske feks. I danmark må de gerne leve sådan, mens de ville blive slået ihjel hvis de havde boet i iran. Så hvis iranske bøsser og lesbiske sidder og føler de er 'forkerte' mennesker, fordi det må de jo være når de tænder på noget systemet forbyder, så gi'r man dem dermed et traume mens man forsøger at redde dem. Og så har man intet godt gjort, netto-mæssigt. Man ender altså med samme antal traumer.

Jeg vælger så at støtte ideen om frihed, og den enkelte's ret til selv at vælge, og ved selvfølgelig godt at nogle så vil la' deres traumer styre dem (selvom jeg dog personligt ikke tror de fleste narko-brugere dikteres af traumer)

Så når valget er mellem HVEM der ska' 'ødelægge' et menneske, personen selv, dikteret af sit mulige traume, eller myndigheder i en godtroenhed på egen Ufejlbarlighed, der istedet ender med at traumatisere folk der ikke i forvejen var traumatiserede, så mener jeg det mindst kritisable er situationen hvor ingen udefra-kommende person blander sig i et andet menneske's valg om livs-situation.

Ta' de narkomaner som sidder på gaden og lever de mest usle liv, jaget af politiet og myndighederne's stress-politik. På hvilken måde er det til gavn for deres liv eller deres traumer? Tværtimod vil jeg mene man forstærker deres traumer ved at hetze dem. Og det er hvad jeg kalder ondskab. At gøre skade på andre mennesker, at gøre deres liv mere besværligt, selvom man si'r man gør det for at redde dem fra 'narko-helvedet', er ikke andet end ondskab.

Og i-og-med jeg selv ved at narko-brug ka' være både godt og givende for en's livs-kvalitet, så er jeg selvfølgelig forstærket i min tro på at regeringen fører en svinsk og ond politik.





Men er det ikke netop et glimrende argument IMOD at folk ka' være afhængige af narko?

For hvis man føler sig tvunget, imod sin vilje, til at bruge narko, så bli'r man jo automatisk motiveret til at standse sin brug?

Er det ikke et argument for at narko-brug netop er lyst-betonet, og ikke er tvang eller afhængighed?

Nogle kvinder ønsker at gå med slør, fordi det gør dem trygge og gør at de føler en sammenhørighed med deres forældre-kultur. De er vokset op med tør-klædet, og føler sig derfor mere tryg når det er på.

Sådan har vi det jo også med de ting vi er vokset op med. Vi elsker jul og dansk hygge fordi det er vi vokset op med.

For kvinder med slør, som er vokset op med det, er det 'anderledes' jo netop hvis de IKKE måtte bruge det. Altså for dem den samme situation som hvis vi blev tvunget til at ta' det på.

Sløret i-sig-selv er hverken trygheds-skabende eller trygheds-begrænsende, men begge ting afhængig af hvad du er vokset op med. Kultur-følelser er noget vi arver, de er ikke en 'absolut' (altså noget guds-givet fast som gælder for alle)

Så talen om tvang ka' med slør, som med narko, gå begge veje. En kvinde ka' føle sig tvunget til at gå med slør, men hun ka' også føle sig tvunget til IKKE at gå med det. Er den ene tvang bedre end den anden? Ikke efter min mening.

Fundamentalisme, som vi ser det i nogle arabiske lande hvor kvinder tvinges til at gå med slør (det gør de jo ikke i alle arabiske lande), er lige så slem som den fundamentalisme feks dansk-folkeparti står for når de vil tvinge kvinder i danmark til IKKE at må gå med slør.

Det er selve tvangen der er problemet, ikke det man tvinger folk til. Folk ka' være lige lykkelige om de går med slør eller ej, om de bruger narko eller ej, men det er Ubetinget sværere at være lykkelig når man bli'r undetrykt og tvunget til at leve IMOD sine ønsker.

Og dermed er den danske stat, med sit narko-forbud, ligeså slem som lande der har tør-klæde PÅBUD. I begge tilfælde er der tale om at mennesker tvinges til noget de ikke ønsker, og DET er det der gi'r traumer først og fremmest.





Vi påvirkes nok alle hele tiden. Andet ville jo være svært. Men er det udtryk for magt?

Hvis jeg ser en lækker tøs på gaden og synes hendes tøj er vildt sejt, og så går ud og køber noget der ligner, har hun så magt over mig? Eller er det mit eget frie valg om jeg la'r mig påvirke af hende eller ej?

For mig er magt når man direkte påvirker andre's mulighed for at ku' træffe valg. Feks hvis staten nægter arabisk tv i at reklamere for tørklæder til kvinder, og kun gi'r tv ret til at reklamere for at tørklæder er noget dårligt. I sådan et tilfælde tvinger de ikke nogen til at ha' en særlig mening, men påvirker uden at la' andre's meninger komme til orde, og så er det magt.

Men i en fri debat, hvor alle meninger er legale at ytre (også dem man er Uenige i), så mener jeg ikke man ka' sige nogen enkelt-gruppe har reel magt.

I danmark må man ikke reklamere for narko, så her har regeringen taget magten, og nægter den konkurrende part at ytre sig. Så er der tale om magt og tvang.

De 2 store tv-kanaler nægter konsekvent at tale neutralt om narko, men dæmoniserer det altid som noget Ubetinget negativt i deres nyheds-reportager, og ta'r på den måde også magt, fordi de har en særlig monopol-agtig status i kraft af deres relation til staten, ved ikke at vægte det andet synspunkt lige højt.

Der er ingen problemer i fri debat, hvis alle må tale deres sag. Det er når den ene part nægtes ret til ordet at det opstår et magt-forhold.

Guantanamo skandalen er også et eksempel. Her måtte fangerne jo ikke engang få deres advokat ordentligt informeret om hvad de var anklaget for.






Det er dit valg. Jeg vil ikke bestemme over dit liv. Kun sådan har du de bedste chancer og muligheder for at få det som du vil ha' det.

Hvis jeg tog mig retten til at tvinge dig til at ryge, som regeringen og myndighederne ta'r sig retten til at nægte mig at ryge hash, så ville du blive ligeså negativ og harm som jeg er.

Du er meget unuanceret. Hvis du for eksempel siger at du hader nazister fordi de hader... Så er du ligesom dem - en der hader (eksempel!!!). Dit ensidige forsvar for tørklædet viser din mangel på nuancer ligesom den hade tråd du har startet op om israel. Jeg skrev ikke om træthed for at få din ynk - fri mig for den. Som du forhåbentlig kan få ind i din hjerne, så er jeg gammel og moden nok til at ta konsekvenserne af mine egne handlinger. Du virker som om du er mest optaget af at høre dig selv snakke og ikke i egentlig erfarings eller meningsudveksling. Du lyder også meget umoden og med din indstilliing skal du nok få masser af kampe i livet, der vil gøre dig mere ydmyg med tiden... Kampene må du med tage med nogle andre, der er ligeså rigide som dig.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hmm der er vel ikke noget forkert i fordomme, da det er en generalisering af erfaring eller oplevelser oplyst fra andre, så længe man bare altid husker på man aldrig kan sige aldrig og alle er forskellige. Men i bund og grund kan man jo groft set godt dele folks handlingsmønstre op i større grupper, det kommer jo an på hvor dybt man vil gå for at finde forskellen i ting. Men det selvfølgelig blot min opfattelse og det gør det jo hverken mere rigtig eller forkert at have fordomme, men de vil altid eksistere

Helt enig. Jeg mener bare det er klogt at være opmærksom på dem.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg er ligeglad med tørklæder. Jeg forsvarer retten til SELV at vælge om man vil gå med det eller ej (og det samme med brug af narko)
Hvis dét er at være Unuanceret, så er jeg det med stor tilfredshed.

Så hvis alle vælger at følge en syg diktator der er imod retten til det frie valg (et eksempel ud af mange), så forsvarer du også det? Verden er jo ikke så enkel JEL...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.