bellaDonna atropa skrev:
Et par mus...? her har du vist glippet hvordan forskning foregår. Det er tusinder af rotter, mus, katte, chinpanser og grise, der bliver påført sygdomme, så de bliver syge. Så kan de jo bahandle dem med deres prøver, for at blive studeret hor meget de lide på dem. når de så har lidt nok til at de har fået deres oplysninger eller at dyrene ikke kan brugest mere, først der lader de livet. Først bliver disse dyr brugt til at de skal lære at forstå sygdommen for derefter at bruge dyrene til at helbrede sygdommene. Der går mange tusinder af liv til spilde på den måde og ligeså mange har kun fået livet for at blive mishandlet, det er ikke fedt...
Selfølgelig vil folk foretrække at få den medicin der kan hjælpe dem, men tror du samtidig at de vil have ligene fra alle de forsøgsdyr der har ladt livet i elenige pinsler, sammen med medicinen. Det tror jeg ikke. Du kan jo se den debat der er fordi der er nogle dansker der har tilberedt og spist en kat, de har ligefrem fået dødstrusler.
Jeg ved hvordan forskningen foregår. Og jeg ved at der er meget kraftigere restriktioner for hvilke måder man må holde og behandle forsøgsdyr på, end der er for slagtedyr. I Danmark anvendes omkring 350.000 forsøgsdyr per år, langt størstedelen rotter og mus. Til sammenligning produceres der 25 mio. slagtegrise per år i Danmark, mange af dem under forhold som ikke ville kunne få etisk godkendelse hvis det drejede sig om forsøgsdyr. Der ud over mange millioner høns, køer osv. Alle disse dyr er vel at mærke kun for at folk kan spise kød, hvilket er en ren og skær luksusvane - der er næppe nogen helbredsmæssig gevinst ved en kødholdig kost. Det er ikke fordi jeg mener den ene uret retfærdiggør den anden, men jeg synes det hjælper til at sætte det hele lidt i perspektiv.
Til visse forsøg, som vurderes at have stor betydning for medicinen, kan der gives dispensation så dyrene udsættes for ellers uacceptable gener i form af f.eks. stress eller et vist niveau af smerte. Det er som regel disse forsøg som trækkes frem af animal rights folk, og nogen af dem er ret modbydelige. Men det er sjældent, og stadig sjældnere at der bliver givet tilladelse til den slags forsøg. Forskere skal virkelig have gode argumenter for hvorfor det er vigtigt at påføre dyret nogen form for lidelse.
Der forskes også intenst i at finde metoder som kan erstatte forsøgsdyr, se f.eks.
Videnskab.dk - Alternativer til forsøgsdyr er stadig for dårlige. Så snart man finder metoder som kan erstatte levende dyr på betryggende vis, vil der være utallige årsager for alle parter til at skifte snarest muligt.
Jeg har ikke noget problem med at du har den holdning til forsøgsdyr som du har, men det forventes så også at du afholder dig fra alle former for moderne medicin, uanset indikationen - andet er hyklerisk. Det hele er testet på dyr, og mange af principperne er fundet ved hjælp af forsøgsdyr. Et godt stykke ud i fremtiden vil forsøgsdyr være et nødvendigt onde for at kunne udvikle sikker og effektiv medicin. Vær hellere taknemmelig overfor alle de dyr som har måttet lade livet for at sikre mennesket en bedre overlevelse. Jeg forsøger slet ikke at forsvare alle former for dyreforsøg, nogen af dem finder jeg helt sikkert også etisk uacceptable og overflødige. Men at fordømme princippet helt, synes jeg er irrationelt hvis man sætter menneskeliv højere end dyreliv.
bellaDonna atropa skrev:
Når du nu siger lidt bivirkninger, så tror jeg ikke at du nogensinde har prøvet nogle af de præperater hvor der er bivirkninger. Ved psykofamika er det normalt at manglende sexlyst er en af bivirkningerne, vægtøgning er også en meget normal bivirkning. medicin man får imod deprationer kan fremkalde dem og give svøvnbesvær. Ved kræftbehandlinger er det normalt at folk får det så skidt at de skal være ret raske for at kunne klare behandlingen, en af grundene til at kræft helst skal have en tidelig behandling, for jo sygere de er jo stærkere behandling og mindre chanse for at de kan overleve selve behandlingen.
Jo mere alvorlig indikation et lægemiddel anvendes imod, jo kraftigere bivirkninger accepteres. Psykofarmaka lyder umiddelbart som djævelens værk når man ser på effekt og bivirkninger - men der er visse patienter som simpelthen er nødt til at stabiliseres i en periode for at kunne finde tilbage til et acceptabelt liv - de fleste patienter tager vel også psykofarmaka af egen fri vilje. Det meste cancermedicin er farligt og særdeles ubehageligt at tage - men alternativet er at dø.