Jeg tog hele forløbet på 2 dage (for at mindske transporten). Det var lidt hårdt... Startede en mandag formiddag med MR-scanning... Tiden kunne godt føles lidt lang og det er jo ikke ligefrem det sjoveste at ligge stille, næsten uden at kunne røre sig og med en masse larm trods dobbelt høreværn.
Som sagt bliver man først skannet i ca. 1½ time - derefter kommer man ud og får gennemgået nogle simple øvelser man skal udføre under næste 1½ time scanning... De er meget simple; men tiden går noget hurtigere der.
Så tog jeg ud på det gamle Kommune hospital til en masse øvelser hos neuropsykologen... det var skam sjovt nok og mit konkurrence-gen fik rigtigt noget at arbejde med

men en lang dag...
Dagen efter skulle jeg være hele dagen på Riget til PET-scanning (og flere spørgeskemaer) - her var de rigtig flinke og grinede ikke engang af jeg som weekendnarkoman var ligbleg ved tanken om at skulle have taget en blodprøve... blev talt rigtig godt ned først og synes faktisk ikke engang det gjorde ondt - det forhinderede mig dog ikke i at besvime på toilettet bagefter (var HELT væk der gik omkring et par minutter fra jeg kom igen til jeg blev klar over hvor jeg var - troede først jeg var faldet i søvn på et toilet til en fest i en kæmpe brandert) og blive halvt båret/halvt kørt på seng tilbage til scanneren... Havde faktisk totalt dårlig samvittighed over at være der lige på det tidspunkt, for man sidder i venterum med folk som tydeligvis ikke har langt igen... og med mit næsten skaldede hoved og den besvimer der, fik jeg mange medlidende blikke hele dagen - det var ikke så rart når man (forhåbentlig) er sund og rask...

Selve scanningen er super i forhold til MR'en, man har kun hovedet inde og den larmer ikke... mit største problem var ikke at falde i søvn for man skal ligge stille med hovedet og jeg "spjætter" ofte når jeg falder i søvn.
Men personalet var super og man får både mad og drikke (imodsætning til ved MR-scanningen) - det er også tydeligt at de interesserer sig for emnet og er jeg har på fornemmelsen at om nogen af dem godt ved hvad vi snakker om
Jeg synes at det svier når de sprøjter kontrasvæsken ind; men jeg er nok også lidt pivet - og at de skulle stikke mig 4 gange før de kunne tappe blod er jo ikke deres fejl...
Eneste gang jeg kunne føle panikken var da jeg lå i scanneren og ikke kunne se hvad de lavede mens de tappede blod, for pludselig sigen den ene: "Nu kommer det sgu - hent lige spanden"... Det viste sig dog at det var spanden til de brugte kanyler og ikke mit blod
Alt i alt ville jeg gladeligt gøre det igen - det var spændende og så regner jeg med de ville opdage hvis der virkelig var noget galt med en og give en besked...