Citat:
Hypnogogia, also spelled Hypnagogia; and Hypnopompia, are the names of experiences a person can go through when falling asleep in the case of hypnogogia, or waking up, in the case of hypnopompia. When in a hypnogogic or hypnopompic state a person can have lifelike auditory, visual, or tactile hallucinations (known as hypnogogic hallucinations), perhaps even accompanied by full body paralysis. The individual is aware that these are hallucinations; the frightening part, in many cases, is the inability to react to them, even being unable to make a sound. In other cases one may enjoy truly vivid imaginations. The term was coined by the 19th century French psychologist Alfred Maury.
It is not an uncommon occurrence with 30 to 40 percent of people experiencing it at least once in their lives. However, it can be a sign of other problems such as narcolepsy or temporal lobe epilepsy.
It is thought to happen when a person enters or leaves REM (rapid eye movement) sleep too quickly. During REM sleep the brain blocks the signals that allow the limbs to move to ensure that we do not act out our dreams. However, when experiencing hypnogogia or hypnopompia, the individual is still conscious of their surroundings, effectively dreaming while still awake. This fact enables lucid dreamers to enter the dream consciously directly from waking state (a Wake Induced Lucid Dream technique).
One method of getting out of this state is to stimulate a sensory nerve. Depending on the level of paralysis this can prove to be difficult. However, the eyes are still able to move and simply rolling them around can help. One suggestion is to blink rapidly and then attempt to move the facial muscles or wiggle the toes and then the feet. Targeted motion can help alleviate the state of full body paralysis.
The cause of hypnogogia and hypnopompia is usually associated with the varied sleep disorders, primarily insomnia.
-------------------------------------------------------------------------------
Jeg har oplevet for cirka 10 år siden at blive fuldstændig paralyseret i kroppen, som der står i teksten, og for 1 måned siden.
Har faktisk tænkt meget over de her stød i kroppen. Lyn der går gennem kroppen.. Fik mange små stød i hverdagen, dengang for 10 år siden da jeg ikke lavede andet end og æde cirka 20 eller til tider flere om ugen i nogle år. Det var lige da bølgen kom med xstacy i 2000.
En dag da jeg lå på værelset og var ved og falde i søvn, har aldrig haft det bedre faktisk inde i hovedet. En bølge af velvære strømmede ind over mig, kroppen blev døsig og i mit hoved begyndte der en flerfarvet tornado agtig ting og suge mig længere og længere ind. Den spinnede rundt som en tornado, og alt i mens jeg blev suget længere og længere ind i paradis, følte jeg... Så lige pludselig sagde det bare ZAAPPPPP !!!
Jeg lå på maven i sengen med hænderne udstrakt over mit hoved som en bøjet banan. Fuldstændig paralyseret, ku ikke sige et ord eller kæmpe imod, ku ik få vejret heller. Min krop føltes som en stor krampe, alt i mens mine øjne kørte rundt som den eneste funktion jeg kunne styre. Prøvede og sige noget, men kunne bare ikke..
Vil tro jeg lå sadan der cirka 10-15 sek vel før det slap mig og lod mig være.. Var dybt rystet og faktisk meget bange, for det var og er det mest ulækre jeg nogensinde har prøvet til dags dato.
Jeg blev lokket ind i det her herlige eftertrip, men fuck me sideways, det fik ram på mig !! Efter det og før det, havde jeg også alle de her lyn gennem kroppen. Kom mest når jeg skulle prøve og falde i søvn.. Mega nederen, lige blive zappet igennem kroppen når man skulle sove ovenpå en hård uge, og bare ville sove, men de lyn ville det anderledes... Sagde du man man blev psyko af det.
Her for en måned siden på mephedrone kom der det samme igen, bar ik så heftigt, men dog meget ubehageligt. Jeg blev lammet, ku godt mærke det komme, men ku ik gøre noget. Vidste var det var, da det kom. Det eneste jeg prøvede på var og sige noget til min dame som sov ved siden af, men kunne ikke. Ku kun lige bevæge min pegefinger lidt, som lå på min dames arm. Lige meget hvor meget jeg ville prikke hårdt til hende, så kunne jeg kun lige kærtegne hende, og var ude af stand til og sige noget. Hun sagde imens jeg ku røre med pegefingeren, sådan lidt halvsov agtigt "hva er der skat..." og sov videre.. Der blev jeg ked og følte en magtesløs ik siden som for 10 år siden.
Det får mig til og tænke alt det her, glad for jeg endelig faktisk har fået nogle svar på dette "fænomen".
Pas på jer selv dudes.
