nu har jeg ikke lige kigget alle svarene igennem men kan se at de fleste anbefaler en hvis rækkefølge. jeg vil mene at du ikke skal høre på andres meninger (ikke engang min) hvis du ikke ved hvad du vil lægge ud med. ville mene det ville være mere hensigtsmæssigt at læse, læse og læse og så lige læse lidt mere om de stoffer du finder interessant. havde selv kun prøvet svampe to gange før jeg gik i kast med DMT, og det har aldrig været dårligt

. så den med at man ''skal dyppe tæerne'' til at kunne håndtere et trip af den kaliber, er noget du skal finde ud af selv. at stille de psykedeliske stoffer op i niveauer på den måde er noget jeg finder yderst besynderligt da de har forskellige potentialer hver især, og ikke er det samme som de andre bare hårdere eller mildere.
håber ikke jeg har trådt nogle over tæerne, mener bare psykedeliske stoffer er noget man skal finde ud af med sig selv, da det (for mig ihvertfald) er lidt som en udforskning af sit eget sind. man må sgu selv finde ud af hvilken sti man skal gå hen ad

Jo vist. Vil stadig mene der er en vis sandhed i ideen om at desto højere intensitetsniveau, desto mere udfordrende kan det være at håndtere, og vigtigere, at integrere oplevelsen.
psykedelika har i øvrigt bestemt et kæmpe potentiale for introspektiv personlig udvikling. Og er det ens eneste hensigt med psykedelika, ja så er det måske lidt i øst og vest om den ender på det ene eller det andet.
Men jeg føler også at oplevelsen har så meget mere at byde på. Dybe spirituelle, mystiske, livsændrende perceptioner af virkeligheden. Og i denne henseende synes jeg godt det kan være værd at tale om, at man ikke anbefaler et fullblown dmt trip til en nybegynder.
En god illustrering på integreringen af oplevelsen er: desto højere dose, desto mindre skal der til for at badtrippe. Så ved jeg godt man siger at badtrips er lærerigt. Sure, muligvis, hvis de bliver fordøjet. Bearbejdet. Spørg jer selv, hvem har lettest ved det. En erfaren psykonaut eller en grønskolling?