Child of Aum skrev:
Kampsport har jeg med vilje holdt mig langt væk fra, af frygt for virkelig at kunne skade folk - det eneste jeg har hygget lidt med er muay thai kickboxing, som nu er meget tilfredsstillende, rigtig fucking hårdt og pisse fedt... En anden grund er at jeg hader regler, det fight, det handler om at banke den anden ned, handler sgu da ikke om alt mulig reglpis - enten vil man ha tæsk eller også vil man se på - alt det andet der - det sucks.
Jeg tillader mig at erklære mig helt uenig (dyrker selv muay thai og ligger nok i den modsatte ende af vredes skalaen - jeg for hovedpine hvis jeg bliver rigtig godt gal, hæver ikke stemmen og får lyst til at slå på folk)
Kampsport er som regel misforstået i den brede offentlighed - det handler ikke om at tæve hinanden til blods...
Jeg kan se mange som kommer til en prøvetime for "lige at lære at dele lidt øretæver ud til næste bytur". De kommer som regel kun en gang, for 5 minutter inde i opvarmning har de givet op mentalt og indset at de smarte moves er mest filmtrick og flot koregraferede sekvenser med en masse snyd og hårdt arbejde bag - nu vil de bare hjem hurtigst muligt; men deres ære forbyder dem at gå før træningen er færdig...
De der kommer til træning næste gang (og næste gang) - er dem som vil noget med sporten. De lærer hurtigt at det er en sport og ikke undervisning i at slå folk ned - de regler er en del af sporten og måske dem der er med til at vælge hvilken type kampsport der er noget for dig.
Desuden synes jeg utrolig hurtigt man får stærke venskaber - der er ikke noget som at blive presset så hårdt fysisk, så får man hurtigt lært hinanden at kende og viser en gensidig respekt - og når man starter ud med en fælles interesse, så er der jo hurtigt noget at snakke om

Flere af dem på mit hold har det med at blive hidsige når de bliver ramt; men igen har vi reglerne til at beskytte os - her er ikke nogen som står og hopper på dit hoved
efter du er bevidstløs og hvis nogen er tydeligt groggy stoppes kampen... og det er sgu rart at have i baghovedet synes jeg - selv falder det mig dybt unaturligt at slå på andre og mit problem er mere at jeg stopper med at slå når den anden er ramt; men det lærer jeg stille og roligt at gøre... Så man kan selvfølgelig også lære det den anden vej og altså styre sin vrede...
Så jeg vil absolut bakke op om forslaget med at prøve en kampsport - led efter en stilart der passer dig... Skal du have brugt din energi (vrede) og er du til fuld kontakt, så er boksning, kickboxning, muay thai, brydning eller MMA måske noget for dig - jeg har ikke den store erfaring med andre stilarter, men har da prøvet aikido og karate og det er efter min mening mere kampkunst og smarte bevægelser (der er noget herligt nonchalant over Aikido)... Jeg endte på muay thai fordi jeg gik efter den hårde fysiske træning og det at det er en relativt simpel stilart (som passer til min halvdårlige motorik) - og endelig bryder jeg mig ikke alt for meget om den tætte kontakt mellem svedige mænd som fx MMA og brydning tilbyder (selvom jeg ikke helt undgår det til MT).
Jeg kigger lidt på Krav Maga og det ser meget spændende ud; men det er en (ekstrem) selvforsvarsteknik mere end det er en kamp sport - uden at have prøvet det, vil jeg tro du ikke i samme grad for brugt din vrede og energi som fx i boksning med/uden spark... Men hvis jeg en dag får en teenagedatter, så skal hun helt klart lære KM så hun kan forsvare sig ha ha
Til OP: Held og lykke med at finde noget der passer dig - men prøv at få brugt noget af din vrede ved at anvende den energi til noget positivt... Om det så er at slå huller i luften til karate, løbe maraton eller dyrke vægtløftning er jo underordnet - det handler om at få kanaliseret vreden
