Urinprøve? Ja, men hvad får de ud af det resultat? - "Fyyy, skamme sig!". De er måske i deres juridiske ret til at teste dig, men rent menneskeligt er det en ret ufin metode.
Jeg kan ikke give dig et endegydligt råd da jeg ikke tog stoffer som ung/da jeg boede hjemme, så det er op til andre i din situation. Men jeg kan fortælle dig at jeg har valgt at lægge langt de fleste kort på bordet, også dem med bagsiden opad. Det kan jeg gøre dels fordi jeg forventer de er forstående, og fordi jeg har forklaret hvordan tingene hænger sammen med stoffer, godt som skidt. Desuden kan jeg som myndig være ligeglad med deres mening, sålænge jeg formoder de ikke vil "slå hånden af mig" som man siger. Men jeg er ikke ligeglad da jeg lytter til deres råd, dog ikke til deres formaninger hvis disse dukker op. At have argumenterne i orden er også meget vigtigt, og man skal sandelig heller ikke lyve overfor sig selv for at retfærdiggøre en holdning der kan være på tynd is.
Ikke alle forældre er oplyste og åbne overfor afvigelser i gængs accepteret livsførelse. Husk på at de er sikkert er dybt bekymrede over dit "forbrug", selvom de måske ikke aner hvad et relativt simpelt rusmiddel som cannabis går ud på. De er måske også bange for at du tar de næste skridt til stimulanserne (de er også djævlens værk i een eller anden grad, uanset at de også kan være af det gode - og det var ikke en opfordring). Cannabis er jo som bekendt ikke videre fordrende for indlæringen - så hold dig fra det når du går i skole. Du skal ikke primært stå til ansvar overfor dem, men dig selv - forstået på den måde at du har indset hvilke konsekvenser et hash(mis)brug kan medføre.
Hvis du kan forklare dine forældre roligt at der er styr på sagerne i dit liv, og du samtidig indrømmer du har røget, vil du imødekomme dem uden at virke afvisende. En urinprøve er selvfølgelig en endegyldig bevisførelse for afholdenhed i denne sammenhæng, men også en meget nedgørende metode i mine øjne. Det er ikke smart af forældre at opføre sig som politiagenter overfor deres børn, for man føler jo ikke nødvendigvis at man har gjort noget forkert.
Sig til dem at du faktisk er glad for at de bekymrer sig for dig, for det ville sgu være sørgeligt hvis de var ligeglade med hvordan du valgte at leve livet - eller aflive samme. Jeg har selv en rar grandnevø som har prøvet det meste i sit 16-årige liv, og han har nok ikke mødt videre modstand fra sin mor i den henseende. Hun er ellers en af de sødeste mennesker jeg kender, en dejligt flippet og anerkendt kunstner med øje for de skæve indfald i livet. Dvs. at sønnen deraf har fået for megen slap snor at løbe i, uden nogen rød tråd at følge. For meget af det gode kan derfor også være af det lettere ugennemtænkte - Ligesom en for stram snor er. (- Det kan godt være at det er genetisk betinget, men se hvor ufuldkomment et menneske vores kulturminister B.M. er.)
Hvis livets landevej kun går ligeud er der risiko for man falder i søvn bag rattet. Men hvis den bugter sig for meget ryger man ud i et sving før eller siden, især i påvirket tilstand. Følg den gustne middelvej, men tænd lygterne når det regner, sner eller tåger, og pas på fartbumpene!
Om det er alkohol eller hash (eller noget tredje) er ligegyldigt. Begge stoffer er dejlige, men skal beherskes i forbrug.
Håber der var noget at bruge her, selvom nogen sikkert har mødt mere modstand fra deres forældre end jeg fra mine

Konklusion på dette lettere aftangenterede indlæg?: Urinprøver er noget værre pis!