Om Shanti skrev:
--> Odden
Vi bliver nok ikke helt enige uden en mere stringent fælles referenceramme. F.eks. er jeg ikke helt sikker på, hvad du mener med transcenderende oplevelse, og med det, at man skal "give slip" eller gå hinsides på den dagligdags bevidsthed (eller "egoet"?). Jeg er klar over, at en sådan opfattelse giver mening og er rimeligt tydeligt defineret indenfor en række mystiske traditioner. Men helt umiddelbart, for os uindviede, så er det en ekstremt dualistisk opfattelse af verden, og af hvordan verden mest rigtigt opfattes, og hvad der er mere dybt end andet. Det er muligt at slutresultatet - hvis man rent faktisk har en transcenderende oplevelse - ikke er det. Som du skriver; at den transcendentale oplevelse kan integreres i, og gavne den 'almindelige bevidsthed'.
Lad os bare lade hastigheden ligge så. hehe.
Jeg mener ikke der er grobund for en dualistisk verdensopfattelse i det jeg siger. Rigtignok peger den hen i retning af en to-foldig sandhedsteori, som er udfoldet forskellige steder i religionsfilosofien, men som, imo, kommer klarest til udtryk i Nagarjunas Mulamadhyamakakarika, den findes i kapitel 24 strofe 8-10. Jeg citerer lige:
The Buddha's teaching of the Dharma
Is based on two truths:
A truth of worldly conventions
And an ultimate truth.
Those who do not understand
The distinction drawn between these two truths
Do not understand
The Buddha's profound truth.
Without a foundation in the conventional truth
The significance of the ultimate cannot be taught.
Without understanding the significance of the ultimate,
Liberation is not achieved.
Fra Jay L. Garfields oversættelse.
Med dette vil jeg pege på, at man indenfor sproget opererer medbegrebsdistinktioner og definitioner der altid vil bevæge sig indenfor den konventionelle sandhed. Den sandhed hvor distinktioner opleves som ægte. Dog er pointen at disse distinktioner kan opfattes fra et ultimativt sandhedssyn, hvor de alle er betingede samopståede. Dvs. de i sig selv ikke eksisterer, men er tomme som enkeltstående fænomener, da alt er opstået med hinanden. Når man bruger ord, og ikke ser, at der er to sandheder, som begge er gyldige, hvis de ses i samspil med hinanden, kan man let komme til at tro, at virkelighedssynet er dualistisk. Det er det dog ikke. Vi må bare tale på det konventioenelle plan. Så jeg peger ikke i retning af et dualistisk syn, men mere en tofoldig sandhedsteori.
Denne type teori er udfoldet på mange forskellige måder i mange forskellige religioner, også indenfor buddhismen, hvor forskellige fænomenologier vægtes i forhold til andre i de respektive religioner og retninger indenfor religionerne.
Men et problem der ofte går igen, er det eviges indtræden i historien. Hvordan spiller det absolutte ind i det historiske, eller konventionelle?
Har man haft sandhedserfaringer der strækker udover den blot konventionelle, er det med at se hvordan de to planer spiller sammen, og de to planer eksisterer som sådan kun på det konventionelle plan. Og spørger man til hvad det absolutte er, spørger man allerede fra den konventionelle sandheds grundlag. Og spørger til noget man ikke kan fatte fra det konventionelle. (Kierkegaard berører samme type problematik, især i sin pjece Philosophiske Smuler, eller En Smule Philosphi)
Men om vi skal gå videre med at diskutere dette her, er jeg ikke sikker på. Jeg maler lidt med den brede pensel, og jeg vil helst ikke sættes i bås med "Perennial philosophy" -skolen, selvom jeg ved at male bredt bevæger mig på grænsen til det.
Pointen her var lige, at vise hvordan det ikke nødvendigvis er dualistisk, selvom det ser sådan ud, umiddelbart, fra den konventionelle side.
Angående hvad der er mere dybt og mindere dybt, så er det et spørgsmål jeg også har svært ved at besvare, da det må afhænge af forskellige typers intensitet, oplevelsessfære, referenceramme etc.
Men "dybe" ord, er det der peger mod en "afsløring" af de to sandheders sammenspil, hvorimod "ikke dybe" ord, imo, må være dem der binder til illusionen i det konventionelle plan. Læs evt. Kukais "The Meaning of Sound, Word, and Reality". Kukai dannede iøvrigt Shingon buddhismen i Japan: Shingon betyder Truth Words. Hehe.
Anyway, jeg må heller stoppe nu, ellers bliver det for langt.