BisMann skrev:
Filmen af samme navn er en udemærket fortolkning af bogen. og noget nemmere at gå til.
Jeg synes ikke man kan kalde filmen for en decideret fortolkning af bogen andet end i filmsammenhæng, hvor jeg dog ville bruge ordet 'filmatisering'.
En egentlig fortolkning som det normalt kendes fra dansktimer og den slags tror jeg ikke man skal bruge tid på at lede efter, den slags forfatter var HST ikke. Han var først og fremmest journalist og observerede, så selvom bogen er fiktion, så står der alt i den der skal. Den er et kritisk blik på USA og mange af dets såkaldte herligheder og dobbeltmoral, men sat i en ekstrem ramme der hjælper til at sætte temaet i perspektiv.
Og så er der en følelse af at han egentlig beskriber en tur han meget gerne ville prøve men inderst inde godt vidste at hverken han eller nogen anden ville kunne holde til.
Den er skrevet i hans storhedstid, hvad angår narko-indtagelse, året efter da han skrev "Fear and Loathing on the Campaign Trail '72" var han (relativt) clean.