Personligt har jeg oplevet at jeg nærmest mentalt blevet revet fra hinanden, og havde efterfølgende en klar opfattelse af at det var forstadiet til egodød. Senere hen har jeg oplevet at begive mig langt væk frqa mig selv og på ingen måde være i stand til at forholde mig til mig selv, men samtidigt synes jeg som oftest at der på en eller anden måde altid relateres til mig selv da jeg ligesom har været katapulten der satte det hele igang. Nytårsaften oplevede jeg eksempelvis at have en følelse at at være noget som bedst kan beskrives som 13 lysår væk fra jorden, både i tid og afstand. Jeg kan huske at jeg havde en følelse af at nu døde jeg og at min familie ville savne mig, men deres savn levede kun nogle få år (max 50-100) mens jeg allerede var nået længere væk end deres sorg ville vare...
Så kort sagt, jeg ved ikke hvad egodød er...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
